27.09.98 - F.C. København - Aarhus Fremad 2-2 (1-1)

27.09.98 - F.C. København - Aarhus Fremad 2-2 (1-1)

18 min: 0-1 Tommy Nielsen
29 min: 1-1 Bjarne Goldbæk (straffe)
54 min: 2-1 David Nielsen
90 min: 2-2 Ulrik Balling

Dommer: Kim Milton

Tilskuere: 6.476

F.C. København 3-5-2 - Michael Steensgaard 3, Michael Mio 2, Martin Nielsen 2, Morten Falch 2, Carsten Hemmingsen 2, Piotr Haren 4, Niclas Jensen 4 (afløst af Kim Madsen ub), Bjarne Goldbæk 3, Peter Nielsen 2, David Nielsen 4 (afløst af Thomas Thorninger ub), Todi Jónsson 2.

For anden uge i træk var der århusiansk besøg i Parken. Det var første kamp, hvor Brink skulle agere "vikar" på trænerbænken. Han havde lavet en del justeringer i forhold til AGF-kampen. Vi var tilbage i den 3-5-2, som gav moderat succes i pokalkampen i onsdags. Martin Nielsen var udset som forsvarsstyrmand, med Falchen og Mio ved sine sider. Mens Niclas og Pjotte udgjorde flankerne på midten. Uvilkårligt må spørge sig selv, hvad disse systemændringer skulle til for. Den manglende konsekvens i udgangsformationen virker som den skaber yderligere forvirring i den organisation, som holdet efterhånden helt synes at mangle. Det virkede da også hovedløst straks fra starten igen i dag. Selvom Todi allerede efter et par minutter fik en friløber, som han burde havde sendt i kassen. Herefter blev det mere og mere tydeligt, at især midtbanen overhovedet ikke fungerede. Der blev trillet en hel masse rundt mellem de bagerste rækker, men de idéer og det tempo som skulle komme fra de centrale folk, som Kaptajnen, manglede helt. Han svigtede katastrofalt idag. Derfor fik århusianerne nemt ved at forsvare sig. Kun ovre hos Goldbæk og Haren blev der - for alvor - forsøgt noget. Venstrekanten manglede helt, især fordi Falchen syntes helt malplaceret som venstrebacken. Stort set hver gang han modtog bolden søgte han mod midten, istedet for at søge Niclas, der gang på gang havde adskillige kvadratmeter af frirum at røre sig på. Efter 18 minutter kom Aarhus Fremad så første gang i nærheden af FC-målet. Et hjørnespark. Som sidste søndag forekom markeringerne i feltet meget løse, hvilket resulterede - som sidste søndag - i en århusiansk scoring. Herefter fortsatte FC sit tempoforladte boldtrilleri, som immervæk alligevel gav en del chancer. Omsider kom udligningen så. Goldbæk og Haren kombinerede og sidstnævnte driblede ind i feltet og blev fældet. Straffespark, som Goldbæk forbavsende scorede sikkert på. Humøret steg et par grader på Nedre C, selvom FC'erne blot fortsatte sit idé- og tempoforladte boldtrilleri. Stadig blev der dog produceret hæderlige chancer. Både Goldbæk og Hemmingsen havde gode langskudsforsøg, men den velspillende Niels Christian Jørgensen i Fremad-målet plukkede det hele. Med lidt hjælp fra overliggeren. Så rimelig set burde københavnerne - trods alt - have ført med et par kasser ved pausen. Den anden halvleg udviklede sig til en ren katastrofe. Allerede fra start virkede københavnerne omend endnu mere stillestående end i første. Det trods et hurtigt føringsmål. Niclas prøvede med noget der lignede et skud fra kanten af straffesparksfeltet, men det endte som en perfekt aflevering som David bankede ind. 2-1 og en vigig sejr syntes inden for rækkevidde. Men relativt hurtigt efter scoringen ophørte det københavnske spil helt. Alt endte nu i lange los op ad banen, som en sjælden gang medførte sporadiske kontraer. Selve det at spille bold var helt lagt i århusianske hænder. Det gjorde de hæderligt, omend de kun blev farlige ved dødbolde, de indkast og hjørnespark som hver gang tog meget laaang tid. Til gengæld fik de efterhånden som halvlegen skred frem flere og flere af dem. De sidste 10 minutter virkede det som FC'erne overhovedet ikke var på banen længere. Rent fysisk stod de ind imellem i vejen, men mentalt var der meldt "ingen hjemme". At den århusianske udligning så først faldt i overtiden, gjorde den ikke mindre fortjent. For at kunne vinde en kamp, kræves der som minimum vilje og nærvær på banen. Københavnerne viste hverken vilje eller hjerte, endsige et minimum af ansvarsfølelse og tilstedeværelse. Stort set alle spillere var langt under hvad man med rimelighed kan forvente. Niclas, David og Pjotte var acceptable, primært fordi de viste lidt gejst. Resten burde prompte smides på andetholdet med begrundelsen: total mangel på interesse. Og så lad os bare kalde en spade for en spade, vi er i DYB KRISE. Der er simpelthen noget helt elementært galt, enhver grundlæggende organisation mangler. Det er 11 forvirrede individualister der fiser rundt på banen, kollektiv og fælles fundament er der absolut intet af. Så Deres Udsendte er meget tæt på at mene, at dette efterår kommer til at ligne hvad vi oplevede for to år siden. Ja, længere er det faktisk ikke siden, at vi måtte slås med næb og kløer for at overleve. Problemet nu synes bare at være, at ingen orker at slås mere. Selv Nedre C virker nu underlig mat og resignerende... og ja, kære læser, det gælder også Deres Udsendte, der helt bifaldt den pibekoncert som ledsagede spillerne fra banen!

Fusionsnipserne