Kampreferat

26. april 1998. OB - F.C. København 1-2 (0-0)

48. 0-1 Carsten Hemmingsen
54. 0-2 Diego Tur
89. 1-2 Morten Bisgaard

advarsler: 70. Henrik Larsen, FC København

6.504 tilskuere på Odense Stadion

F.C. København: Karim Zaza (4) - Morten Falch (6), Michael Mio Nielsen (5), Diego Tur (3) - Carsten V. Jensen (3), Henrik Larsen (6), Carsten Hemmingsen (3) (Lars Højer Nielsen (5)), Bjarne Goldbæk (7), Niclas Jensen (4) - David Nielsen (4) (Todi Jónsson (4)), Thomas Thorninger (6) (Martin B. Larsen (ub))

Dommer: Nicolai Vollquartz (6)

Ankommet til Odense Stadion kunne man glæde sig over, at skiltene viste, at det kostede 80 kr. for at sidde på hovedtribunen. Det holdt bare ikke, når man skulle gennem portene, hvor de lokale kontrollører krævede 100 kr pr. person - et lidt stramt beløb, selv når man tager stadions renovering i betragtning. Under alle omstændigheder er det normale jo også, at man betaler prisen, der står på varen, men som FCer på Fyn vil man jo så nødig gøre sig ud til bens. Da vi skulle finde vores pladser spurgte vi - for at være sikre - en af de lokale kontrollører, hvor vi måtte sidde: "Alle de grå sæder er frie, bare hold jer fra de blå". Vi fandt os en god plads over indgangen, men 20 minutter senere blev vi smidt væk af en anden kontrollør: "Der skal spillernes kærester sidde, I må sætte jer fra gelænderet derovre og udaf". Herligt, når der ingen afmærkninger eller numre var... Men vi flyttede os naturligvis for spillerkæresterne (der ved sin ankomst et kvarters tid senere opfyldte skrivende fusionsnipsers fordomme om, hvordan OBs spillerkærester ville se ud). Ti minutter efter, vi havde fundet vores nye plads, kom vores tidligere kontrollørven hen og gjorde os opmærksomme på, at vi igen havde sat os forkert. Gelænderet, der var omtalt, var placeret endnu yderligere på tribunen, hvorved fordelen ved at ankomme en time før kampstart efterhånden var væk. Mit selskabs kvindelige islæt fastholdt dog, at vi ikke skulle rykke os, og således endte vi med at sidde på de pladser, hvor en del af FCKs administration m.m. vist skulle have siddet.
Op til kampen kunne man til gengæld glæde sig over OBs fremragende kampprogram. Et gæt er, at det ikke er redaktøren af kampprogrammet, der står for teksterne på lystavlen. Den bekendtgjorde nemlig, at FCK stillede med nr. 3, "Diego Tut" og nr. 7, "Bjarne Goldberg". Fyn er fin, og OBs administration er til grin.

Første halvleg viste dog, at OB-holdet ikke var til grin. Fynboerne var fra start dominerende, og de etablerede en række angreb mod FC-målet. FCs forsvar og defensive midtbane var mildest talt i problemer i denne periode, og Erik Bo Andersen oplevede bl.a. korrekt at få annulleret et mål, da han var en anelse off-side. Blandt OBernes mange chanceskabere var desuden zambianeren Tembo, hvis farligste forsøg kom efter en smart dribling og et hårdt skud tæt forbi fjerneste stolpe. Senere blev det også til Erik-Bo-friløbere (frispillet af den eneste tilstedeværende Hemmingsen), men som halvlegen ebbede ud, fik FCK gradvist spillet sig ind i kampen, anført af Thorninger, Larsen og navnlig "Goldberg". Goldbæk var til lejligheden anfører.

I pausen hersede Guiseppe Leone, fysisk træner, med Todi Jónsson, der fik hele anden halvleg på banen. Han tiltrak sig hurtigt et frispark omkring 10 meter uden for feltet, og Carsten Hemmingsen sparkede. Bolden blev sendt lige op i hjørnet til højre fra Høgh, der kunne beundre det flotte spark. Kort efter var løverne ved at komme på 2-0, da smukke-Larsen spillede Goldbæk helt fri, men Goldbæk sparkede lige på Lars Høgh. Mål fik FCK dog umiddelbart efter. På et hjørnespark steg Diego Tur til vejrs i en spillerklump, og kunne med hovedet score endnu et af sine efterhånden hyppige mål. Således blev det ironisk nok de to FCKere, der havde stået svagest i billedet, der blev målscorere.
Efter målet var OB helt apatiske. Til og med målenes scoring kendte man kun alt for godt situationen fra FCKs hjemmekampe for 1-2 år siden. Godt spil, stort pres, mange målchancer, og så er man pludselig bagud. Til gengæld havde OB-holdet ikke den fightervilje, som FCK havde i sin tid. Endelig var hjemmetilskuerne fornærmende ringe. Det pæne fremmøde sad passivt tilbage, og man hørte vel kun OBs fanklub en gang efter pausen. I den anden ende stod FCs tilskuere og skrålede. Som en tandlæge, der flytter boret fra det ene ømme hul til det andet vekslede de mellem "Fyn er fin - OB er til grin", "Sommer - sommer og sol - og duften af OB i første division", "OB, vi vil savne jer" (kendt fra sidste forår, men sunget om et andet hold :-)), "9-erne", samt endnu et par stykker til. Normalt medfører den slags, at de andre tilskuere synger den anden vej, men de fleste sad bare og grinede af FCernes påfund. Hvor pokker er stoltheden i den klub?

Hemmingsen blev skiftet ud kort efter målene, og Lars Højer kom på banen, så han kunne indtage sin favoritplads som central og defensiv midtbane. Foran OB-målet skete der endnu noget. Bl.a. fik den iøvrigt godt spillende Henrik Larsen en advarsel, da han prøvede Guds hånd. Den største chance, FC fik til slut i kampen, tilfaldt Todi og Thorninger, der stort set sammen havde en friløber mød OBs mål. Desværre trak boldførende Jónsson dog bare ind i Thorningers løbebane, hvorved overtallet slet ikke blev udnyttet, og da så Todi forsøgte at trække forbi Høgh, løb bolden fra ham.
Til slut skal det nævnes, at OB reducerede til 1-2 ved Morten Bisgaard, der af Niclas Jensen og Karim Zaza relativt ugeneret fik lov til at heade bolden i mål. Bisgaards detalje i kampen var dog ikke så meget målet som den vanvittige dribling, han lavede overfor Carsten V. Jensen. Heldigvis gav den ikke mål.

Således har FC København nu indledt den lange rejse, der gerne må føre til indhentning af Brøndby. Der er 7 kampe tilbage, hvoriblandt man finder et indbyrdes opgør. Til gengæld er Brøndbys program ikke skræmmende, så vi må håbe på, at BIFs nederlag til AB starter en nedgangsperiode, som den vi selv startede hos Brøndby i sommers med 4-1-sejren.