Kampreferat

24.05.98: F.C. København - Brøndby 1-4 (1-1)

22. 0-1 Bent Christensen
30. 1-1 David Nielsen
60. 1-2 Søren Colding
81. 1-3 Bo Hansen
90. 1-4 Kim Vilfort

Dommer: Knud Erik Fisker (5)

Tilskuere: 33.124

F.C. København (3-5-2) - Karim Zaza 3, Kim Madsen 3 (Martin B. Larsen 6), Morten Falch 4, Michael Mio 3 - Carsten V. Jensen 7, Carsten Hemmingsen 3, Bjarne Goldbæk 5 (Thomas Thorninger 3), Niclas Jensen 3, Peter Nielsen 5, - Todi Jónsson 5, David Nielsen 8

Begge hold mødte amputerede op til kampen, da skader og karantæner havde krævet sine ofre. Også på tilskuerpladserne var man svækkede, da 5.000-6.000 uddelte sponsorbilletter ikke blev anvendt. Brøndbys tilskuere var meget mod sin vilje blevet placeret på D-tribunen, hvilket mange mennesker havde fået meget tid til at gå med at brokke sig over. - Der er ikke plads, - det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt o.s.v. Konklusionen var blandt nogle, at Brøndbys tilskuere skulle lave pibekoncert de første 10 minutter. Pibekoncerten varede imidlertid knap 10 sekunder, og hvad pladserne angår, kunne de gule end ikke fylde D-tribunen op, da der var store områder uden tilskuere. Kort sagt - med særlig adresse til mange af de netaktive BIFere - tag venligst ved lære!

Fra kampens start var den livlig. Begge hold fik sine chancer, og forsvarene var bestemt ikke nærige. I FC Københavns forsvar var nyligt hjemvendte Kim Madsen kastet for løverne, og det klarede han godt nok til at starte med. Imidlertid manglede han grundigt i det 28. minut. Brøndby fik en kontra, og der blev ret ugeneret lagt en bold ind til Bent Christensen inde under mål, der om muligt endnu mere ugeneret kunne score til 1-0. Åh nej, tænkte man, nu igen. Men kampens helt store spiller, David Nielsen, ville det anderledes. Kort efter modtog han inde i BIFs straffesparksfelt en bold, som han lynhurtigt sendte i mål ved at nå den før Søren Colding, hvorved Brøndbys tilskuere blev om muligt endnu mere stille. FC-klassikeren, den med at tysse på FC-tilhængerne for at høre, hvor lidt de andre tilskuere egentlig råber, gik rent ind flere gange. Tilråbet "tavse jyder" var helt på sin plads.

I anden halvleg begyndte FC Københavns spil hurtigt at forværres, navnlig det defensive. Den defensive midtbane og forsvaret var enig i at bakke, så snart et Brøndbyangreb var under opsejling. Det straffede sig et kvarter inde i halvlegen. Kim Vilfort modtog bolden med ryggen til mål, blev ikke angrebet, og lagde bolden stille og roligt tilbage til Søren Colding, der kunne score nemt hos Karim Zaza, der heller ikke i dag havde en god dag. Hans usikkerhed var særlig klar i situationer med høje bolde ind i feltet, og sommerpausen kommer nok belejligt for Zaza. I øvrigt var den nyansatte Michael Steensgaard på Parkens plæne til kamp for første gang, da han varmede op før kampen. Det bliver spændende at se, om hans konkurrence kan bringe Zaza tilbage på sporet.

Imidlertid burde FC København kort efter Brøndbys mål være kommet på 2-2. David Nielsen, der sammen med Carsten V. Jensen som de eneste FCere havde en god dag, trykkede af, og bolden blev stoppet af en Brøndbyspiller langt inde i målet. Når skrivende fusionsnipser konstaterer det med en sådan sikkerhed, skyldes det at han havde fået dårlige billetter, så han sad langs med baglinjen. Derfor er det utroligt svært at acceptere, at en linjevogter, som stort set ikke skal beskæftige sig med andet, ikke så bolden, der var KLART inde over stregen. For anden kamp i træk blev FCK bortdømt mod Brøndby på et vitalt tidspunkt. Og som en af mine omkringstående sagde: "Kan et hvilket som helst fjols iklædes en grøn trøje og blive smidt ud på linjen?". Meget sigende for linjevogterens autoritet løb han nærmest computerstyret op og ned ad stregen, bl.a. når bageste Brøndbyspiller lagde tilbage til Mogens Krogh. Bl.a. derfor fik undertegnede ikke fulgt resten af kampen så godt, da jeg havde travlt med at gøre linjevogteren opmærksom på hans fadæse, så snart han kom i nærheden af mig. Der var nu heller ikke så meget andet at se. Brøndby scorede to gange: En gang ved Bo Hansen, som ingen ville tackle, og en gang symptomatisk ved Kim Vilfort, da bolden blev sparket væk - d.v.s. ikke væk, men ind i Vilforts mave og i mål. Og så kunne man høre Brøndbys tilskuere. Hvad FC Københavnspillerne angik, var der ikke meget at glæde sig over: Thorninger var nærmest i vejen, efter han kom ind; Hemmingsen tilbage med mange fejlafleveringer og nu også med manglende konsekvens i tacklingerne; Kim Madsen endnu uvant med denne type opgør; Mio også henholdende med tacklingerne, men rundhåndet med boldtabene, og jeg kunne blive ved, men gør det ikke. Kære FCKere: I kan jo meget bedre. Selv om det var FCs reserver for en stor del må man huske på, at også Brøndby var svækket. Derfor kan man konkludere, at Brøndbys reserver var de bedste på dagen. Og giv os så en god kamp i sidste runde mod AaB, drenge!