66. 0-1 Todi Jónsson
77. 0-2 Peter Nielsen
84. 0-3 Piotr Haren

1.245 tilskuere

Dommer: Lars Nordlund (3)

FCK: Michael Steensgaard (6) - Kim Madsen (4), Morten Falch (6), Michael Mio (5) - Niclas Jensen (7), Carsten Hemmingsen (2), Peter Nielsen (6) (78.: Martin Nielsen (5)), Bjarne Goldbæk (4), Lars Højer (3) (67.: Piotr Haren (4)) - David Nielsen (7), Thomas Thorninger (4) (46.: Todi Jónsson (5)).

Og så var det tid til en eftermiddagsmidtugepokalottendedelsfinale…hvornår havde vi sidst en af dem? Først for en uge siden fandt vi ud af, at FCK skulle møde Svendborg ude på denne onsdag, så på den baggrund var det ret imponerende, at der var kommet op omkring 70-80 fra København for at se kampen. Og det endda på trods af, at den var sat til klokken fire om eftermiddagen. Høje Bøge Stadion har nemlig ikke noget lysanlæg.

Kampen er kommet noget ind i skyggen af Kent Karlssons afsked med klubben. Kent sad på bænken for sidste gang i dag, og herfra skal der også lyde en hilsen med ønsker om alt godt fremover.

FCK startede for første gang i denne sæson i en 3-5-2-formation, og det var næsten ligesom gamle dage. Falch lå bagest som libero, og Niclas og Højer var sat ud som wingbacks. Den rolle passede bestemt Niclas bedst, det var til gengæld ret tydeligt, at Højer, som aldrig har været nogen hurtigløber, og som ikke helt er i topform endnu efter sin skade, ikke passede særlig godt ind på den plads.

På midtbanen så man så det gamle trekløver Anføreren, Goldbæk og Hemmingsen. Det betød, at Martin Nielsen var blevet valgt fra, og det må være en stor skuffelse for den spiller, som har været vores mest stabile i de sidste ti-tolv kampe.

Der er virkelig ikke meget at fortælle om den første halve times tid af kampen. FCK begyndte ganske frisk, og efter ti minutter var Niclas fri til en halvflugter, som SfB-målmanden ikke havde det så svært med; i de næste tyve minutter var endnu et par FCK-langskud over mål vores eneste tilbud.

Man kan ikke sige, at FCK havde svært ved at falde ind i det ’nye’ system, for så skulle alle spillere have glemt på to måneder, hvad de har foretaget sig i årevis. Det kom helt naturligt. Men spillet blev forudsigeligt og stillestående, fordi indstillingen var meget defensiv. Det gjorde så også, at Svendborg ikke havde nævneværdige chancer. På midtbanen fik Hemmingsen nogle meget vigtige tacklinger ind, som nok skræmte de lokale. Men han var en katastrofe i pasningsspillet og lavede masser af fejlafleveringer. Goldbæk havde fået sin favoritplads igen på den centrale midtbane, men virkede ikke meget mere interesseret af den grund. Han havde et par gode gennembrud, men det var som om mismodet bredte sig, når det ikke lykkedes.

Til gengæld viste Niclas masser af gode driblinger og indlæg i venstresiden, hvor hans modspillere slet ikke kunne følge med. Det var ham, der var den bedste støtte for de to hårdt arbejdende angribere.

Til sidst i halvlegen så vi så, at det nok skulle komme. Et Peter Nielsen-frispark var i mål, men dommeren syntes ikke, at de der københavnersnuder skulle have lov til at tage det hurtigt. Sådan gør man ikke i Fynsserien. Om igen og langsomt! Han undlod også at give gult kort ved et par svinestreger mod Goldbæk og Niclas (det sidste fik københavnerne på tribunen til at råbe "så’ e’ u’!"). Uheldigt, at en dommer uden superligaerfaring får sådan en opgave. Og ærgerligt, at David og Piotr så i 2. halvleg får besynderlige advarsler for petitesser.

Og et par gode opspil endte i hovedstødschancer til David og Thorninger, som begge røg udenom. I halvlegens sidste minut var Thorninger ved at score med et pilskævt lob, som en forsvarer var ved at fumle i mål. Samtidig havde Svendborg haft et par gode chancer, men ikke noget særligt. Man kan ærgre sig over FCK’s spil en gang imellem – det er dog ikke 1.divisionsklasse. Det var meget lidt fodbold, der blev budt på af hjemmeholdet.

Og man kan brokke sig over Jacob Haugaard, Cartoons o.lign. i Parken, men i Svendborg består underholdningen i, at en ældre mand kører rundt på atletikbanen på en knallert…

Men det var mere interessant, hvem den FCK-spiller, der varmede op i pausen var. Kort mørkt hår…Dogan måske, eller Cliford? Så kom han ind med nr. 12 på ryggen – Todi er blevet klippet! Udsendte ’Nipser spurgte ham efter kampen, om det også var farvet, og det kan vi hermed som det eneste medie i Danmark melde, at DET ER DET. Han kunne ikke oplyse hvilken nuance, men jeg ville skyde på mahogni.

Han kom ind og lagde ud med en sprint, hvilket er mere end han ydede i hele AGF-kampen. Men den første chance i 2. halvleg gik til Svendborgs Finn Rosenbæk, der stadig ærgrer sig over Stensgaards fantastiske redning af hans hovedstød. Det var livligt med det samme. Todi blev snydt for et straffe og Svendborg blev måske snydt for et mål (offside), alt sammen inden for de første ti minutter.

FCK-spillet var meget bedre nu, og efter 12 minutter havde Todi den første rigtigt store FCK-chance. Falch spillede ham helt fri, men han lobbede over. Hemmingsen var dog den eneste, der ikke havde forbedret sig, og pludselig i midtercirklen tog fanden ved ham: der var ingen at spille, så han hamrede bolden tilbage til Stensgaard, men ramte den desværre så skævt, at den fik kurs mod hjørneflaget, så Stensgaard måtte sprinte ud for at tackle den til indkast. Der er altså ikke råd til den slags panikanfald.

Kort efter havde Falch en ufattelig chance, da en Svendborg-back headede bolden ind i sit eget felt. Helt fri skød han direkte på målmanden, og da riposten kom og målmanden lå på jorden, lobbede han med venstre bolden udenom. Det havde nok været nemmere at score.

Han fik så oprejsning i det 20. minut, da han meget flot med hovedet snittede et Niclas-hjørne videre til Todi, der havde let ved at score tæt på mål.

Nu blev det klart, hvem der var bedst, for efter det mål havde FCK’erne ingen problemer med at løbe forbi Svendborgs firebackkæde og kunne i øvrigt have fået adskillige friløbere, hvis ikke den komplet håbløse og uduelige linievogter ganske tydeligt ikke havde en levende idé om hvordan offside-reglen fungerer.

Både Todi, Piotr (som var kommet ind i stedet for Højer, og som uden at imponere var en del stærkere offensivt) og især David havde flotte gennembrud. Det ene førte til vores andet mål: David, som virkelig imponerede (igen!), trak mod mål i højre side, skød i det lange hjørne, og riposten fra målmanden sætter Anføreren meget flot og behersket op i den modsatte krog ude fra venstre hjørne af feltet. Et drømmemål à la det mod Brøndby i Parken sidste år.

Også det tredje mål kom, fordi FCK nu havde det fysiske overtag; det var en lang bold frem fra Falch, som Todi spurtede efter med et par fynboer i hælene. Han nåede til baglinien og så Piotr fri inde foran mål, og han skød den hårdt op i nettaget.

FCK’s spil var allerede før de to mål løsnet meget op. Peter Nielsen var kommet virkelig godt i gang og spillede en flot 2. halvleg. Og lange Kim overraskede med at gå godt med frem et par gange og kombinere godt. Den nyfundne angrebslyst gav så også Svendborg et par gode chancer, men det blev ved et godt skud lige over af Thomas Hansen og endnu et hovedstød af Rosenbæk, som Steensgaard tog lige så flot. FCK havde også et par chancer til sidst, men valgte at spare kræfterne.

I sidste ende var det godt arbejde, der blev leveret. De kampe kan være svære, det ved vi. Spørg f.eks. Højer, om hvad han ved om B1909. FCK løste heldigvis opgaven klart over middel, og med nogle smukke detaljer indimellem. Så afgjort værd at tage til Fyn for.

Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 24. september 1998.