Kampreferat

23.7.98 FC København - Ajax Amsterdam 2-4 (1-1)

06. 0-1 Shota Arveladze
33. 1-1 Peter Nielsen
52. 1-2 Ole Tobiasen
59. 1-3 Georgi Kinkladze
82. 2-3 Kenneth Jensen
90. 2-4 Benni McCarthy

Tilskuere: 8.814

Dommer: Peter Mikkelsen

FC København (4-3-3) - Karim Zaza (4) - Michael Mio Nielsen (2), Kim Madsen (4), Piotr Haren (6) (Carsten V. Jensen (5)), Niclas Jensen (4) - Carsten Hemmingsen (3) (Morten Falch (6)), Martin Nielsen (3) (Claus Nielsen (UB)), Peter Nielsen (6) (Henrik Larsen (3)), Todi Jónsson (5) (Thomas Thorninger (5)), Bjarne Goldbæk (5), David Nielsen (4) (Kenneth Jensen (6))

Når en kamp ender 4-2 må den da have været underholdende... Det er skrivende fusionsnipser dog ikke længere så sikker på.
FC København stillede op i det, der formodes at være Kent Karlssons idealopstilling. Vi fik det nye forsvar at se - til DR udtalte Kent Karlsson, at ændringerne skyldtes det dårlige forsvar i slutningen af turneringen sidste sæson (uagtet at det netop var her, man begyndte at ændre bagved). På midtbanen er der én kreativ spiller tilbage, kaptajn Nielsen, mens den defensive side er prioriteret højst med Carsten Hemmingsen og Martin Nielsen. I tremandsangrebet var Goldbæk, David Nielsen og Jónsson.
Den første godt halve time foregik i en døs, hvor FCK med sit langsomme spil ikke havde nogle egentlige chancer. Det reserveprægede Ajax var bag de få chancer, der blev skabt, men som tilskuer sad man alligevel og tænkte, at hvis Østrig og Belgien havde mødtes i den nylige VM-slutrunde, var underholdsningsværdien nok nogenlunde blevet på dette niveau.
Efter godt en halv time skabte F.C. København sin første chance. Fanden tog ved Goldbæk, og han udfordrede en modspiller i feltet, lagde den indover, og via David Nielsen kom den til kaptajn Nielsen, der sendte bolden i mål fra nært hold. Herpå fulgte en god FCK-periode, hvor det stille publikum vågnede op til dåd. For at blive ved publikum var det en skuffelse, at blot 8.800 tilskuere mødte op til kampen. Med i regnestykket skal nemlig tages den store mængde fribilletter, der blev delt ud til bl.a. FC-aktionærerne. Halvlegen sluttede med en kæmpechance til Todi Jónsson, der stående havde valget mellem at sparke bolden forbi en enkelt forsvarer eller at aflevere til David Nielsen. Det blev til en mellemting, og det var skidt!

I pausen begyndte et regnvejr, der hurtigt udviklede sig til tropisk styrke, og som ændrede spilforholdene til anden halvleg. Skrivende fusionsnipser havde været så tåbelig at binde et flag op nede på hegnet, og det gav en bonus på +5 kg regnvand til hjemturen! Anden halvleg begyndte, og Ajax overtog igen spillet. De mange udskiftninger gjorde sit til, at det egentlig blev en lidt underlig omgang i anden halvleg. Alligevel gav det med jævne mellemrum hollandske mål, det andet ved eks-FCeren Ole Tobiasen, der kunne score fra nært hold. Kinkladze bragte Ajax på 3-1 på et følt lob over Zaza, og i det hele taget fik Ajaxspillerne lejlighed til at brillere med flotte detaljer. Bl.a. tog en hollænder på et tidspunkt en dribletur, hvor han vist passerede 5-6 FCKere før han fik afsluttet flot - det medførte fortjente klapsalver fra tilskuerne.

Blandt indskifterne i København var Kenneth Jensen. Der er en ting, der er befriende ved Kenneth Jensen, og det er at han kæmper og er resolut, og det er glædelige egenskaber for en angriber. Helt fortjent kom han til at stå bag FC Københavns sidste mål, da han helflugtede en høj bold hårdt i mål. Det kunne være spændende at se ham i en angrebsduo med Todi Jónsson fra start. Til allersidst fik sydafrikaneren Benni McCarthy scoret til 4-2 på et hovedstød, han studsede forbi Zaza.

Blandt de bedste FCKere var som nævnt Kenneth Jensen. Også Piotr Haren gav løfter; han var et offensivt aktiv og blandt de få boldsikre FCere. Peter Nielsen var som sædvanlig god og kreativ, mens Claus Nielsen i den korte tid, han var på banen, fik lavet et godt gennembrud og nogle bolderobringer. Endelig bragte Morten Falch også lidt positivt ind på midtbanen, da han kom på banen. Forsvaret som sådan var dog stadig problematisk. Vi har skrevet det før, men må altså gøre det igen - der er brug for mere boldsikkerhed og mere konsekvens i det centrale forsvar; her tænkes både på det egentlige forsvar og den defensive midtbane. Når man ser på en startopstilling som i dag må man sande, at Karsten Aabrinks plan for at stoppe København som et nipserhold er lykkedes. Er det godt?