Kampreferat

Referat af Levski Sofia - F.C. København

F.C.København (4-3-3): M. Steensgaard 6, P. Haren 6, K. Madsen 6, M. Mio 5, N. Jensen 6 - M. Falch 5, M. Nielsen 5, P. Nielsen 7 - D. Nielsen 7 ( 78 min. K. Jensen ubs.), Todi 5, (60 min. T. Thorninger 7), B. Goldbæk 6.

Så blev det F.C.K.s tur til at forsvarer de danske farver, efter en uge med flotte danske resultater i de europæiske turneringer. Som de fleste nok ved var modstanderne Levski Sofia, der er det mest populærer hold i Bulgarien, og går under navnet “Folkets hold”. Det var altså et møde imellem folkets hold fra Bulgarien og byens hold fra Danmark.

Da Levski betyder “som en løve” var det altså også et møde imellem to løve hold, men her stopper ligheden så også. Der var klasse forskel på de to mandskaber, med de danske løver som de overlegne. Begge hold startede dog ret forsigtigt, men det var tydeligt at F.C.K. var meget opsatte lige fra første fløjt. En utrolig tændt David Nielsen fik et gult kort allerede i 1 min. Hermed lagde den hollandske dommer en hård linje, som han holdt hele kampen igennem.

Levski angreb mest i de første minutter, men allerede i 5 minut havde F.C.K. den første afslutning, som var et skud langt udefra, fra Goldbæk. Den gik dog langt udenom. Så var der mere snert over hans næste forsøg, der kom et par minutter senere, da David lagde den godt tilbage til ham lige uden for feltet. Desværre sad det flade skud inden for målmand Ivankov’s rækkevide.

Der var ligesom ved at tegne sig et billede. Levski havde bolden mest, men F.C.K. lukkede godt af og tvang bulgarerne til at spille lange bolde, som for det meste lå upræsist. Når de ellers teknisk dygtige Levski-spillere prøvede at spille den op brød vi dem gang på gang, og satte farlige kontraer igang. Efter et sådan kontra angreb var Todi lige ved at slippe igennem, men han blev nød til at stoppe op, og så ikke en helt fri Peter Nielsen i venstre side. Det var i 13 minut. Nu begyndte det virkelig at ligne noget.

De fysisk stærkere F.C.K.er lukkede fuldstændigt af, og de enkelte langskud der var snuppede Steensgaard med stor sikkerhed. Frustationerne og rådvildheden begyndte så småt at brede sig på det unge Levski hold. F.C.K. stod bare og lukkede af, og slog giftige kontra med flotte førstegangsafleveringer. Alligevel var det som om at Levski så småt begyndte at lægge pres på os omkring den halve time. Mio tabte en dum bold i egen zone, og på den efterfølgende chance saksede deres nr. 9 “Gonzo” forbi målet.

Det var engentlig meget sigende for deres spil: gode tekniske detaljer, men rigtig farlige blev de aldrig. Deres to bedste var “Gonzo” og deres venstrekantsspiller, der voldte nogle problemer i denne fase af kampen. Og så deres anfører nr. 10 der specielt gjorde det godt i første halvleg. Han løb utroligt meget, og det meste opspil gik igennem ham.

Da deres midelmådige pres ikke rigtigt førte til noget, var det som om pusten gik lidt af dem. I 30 minut var David lige ved at slippe helt fri, men der blev dømt en hårfin off side på Goldbæks stikning i dybden. Minuttet efter gik, en sublimt spillende, General Nielsen solo. David skærmede en forsvarer af, og så var Peter helt alene med målmanden. Da han tog et træk udenom blev han nedlagt bagfra, af en forsvarer og dommeren dømte helt korrekt straffe!

Synderen fik tilmed det røde kort, en kendelse der måske var en smule hård, men godt kan forsvares. Nu kom så det store spørgsmål: hvem skulle sparke... (på det tidspunkt sad nok alle der har fulgt F.C.K. i dette forår, og bad til de højere magter. Det er ikke nogen hemmelighed at vi ikke har haft den største træfsikkerhed fra 11-meterpletten i denne sæson). Goldbæk fik “æren” og på trods af den lange ventetid, før han fik lov til af sparke, var han iskold. Han viftede målmanden til venste og satte den sikkert ind i højre side af målet. 1-0 til F.C.K.

Denne hændelse frustrede Levski spillerne utroligt meget, og på det resterende kvarter af første halvleg, indkasserede de to gule kort. Et til deres nr. 2 (Der dermed har karentæne) og et til Gonzo, for at prøve at filme sig til et frispark. Da dommeren fløjtede af kunne FC’erne gå til en velfortjent pause. Alle havde stået godt og bakket hinanden flot op. Specielt David Nielsen løb utroligt meget, og var både med nede og lukke af og fremme i de fleste angreb. I halvlegen sad man med en rigtig god fornemmelse. Endelig viste holdet den internationale klasse, som vi vidste de kunne ligge for dagen, og ikke bare mod en såkaldt “walk over” modstander.

Efter en pause med “sports center” var vi så klar til anden halvleg. Jeg skal ærligt indrømme at jeg stadig havde lidt bange anelser. Det er jo før sket at vi har spillet en elendig anden halvleg, efter en god første. Det skulle hurtigt vise sig at min frygt var helt ubegrundet. Fra første fløjt satte de danske løver sig solidt på kampen. Det var dog Levski der havde den første afslutning. Igen var det nummer 9 Ivanov (Gonzo) der stod for den. Han tæmmede bolden godt med brystet lige uden for feltet, og flugtede første gang, men igen forbi mål. Han var den eneste der kunne lidt i deres angreb, men en godt spillende Kim Madsen markerede ham utroligt godt i de fleste situationer, på trods af at vi ikke spillede med en decideret markering af ham.

Men nok om deres angriber. I 52 minut fik Todi en dyb stikning, der faldt på det helt rigtige tidspunkt, men desværre kom forsent frem til den lange medløbsbold og lavede et dumt frispark på deres målmand, da han prøvede at nå bolden. Det kostede ham et gult kort, men det var tæt på at han fik en total friløber. Minuttet efter lavede deres indskiftede nummer 14 et groft frispark på selvsamme Todi. Også dette udløste et gult kort.

Nu begyndte det at blive formeget for de unge Levski spillere, der fuldkommen mistede kontrollen med kampen de næste minutter. Først gik David solo igennem midterforsvaret, men blev presset så hårdt bagfra at hans afslutning blev alt for svag, så deres keeper kunne snuppe den. (Det var det eneste minus til David i den kamp, men den var altså STOR David. Den slags må ikke brændes i internationale kampe)

Allerede minuttet var David på spil igen. Han kæmpede sig til en bold i Levski’s ventre forsvarsside, og da han var ved at være helt fri, for anden gang på bare to minutter, blev han nedlagt bagfra. Frispark lige uden for feltet, og endnu et rødt kort til hjemmeholdet. Denne gang til deres 3’er. Desværre var Goldbæk ikke koncentreret nok i afslutningsøjeblikket, og bolden gik over mål.

Efter den anden udvisning var der intet tilbage af Levski holdet, og drengene gjorde nærmest hvad der passede dem i de næste minutter. I 60. minut kom Thorninger ind istedet for Todi, der ikke havde en af sine bedste dage. Førstnævnte gjorde det derimod framragende, og var meget pågående. Det var da også Thorninger der definitiv lukkede kampen, da han, på en lang bold, let gik uden om målmanden ude ved venstre sidelinje (der skulle han vist aldrig have været ude) for derefter at sende den sikkert i det tomme net. 2-0 i 75 minut!

Inden dette skete havde vi haft to kæmpe chancer, og Levski havde indkasseret endnu en advarsel.

I 78. minut blev David taget ud til fordel for Kenneth Jensen. David havde på daværende tidspunkt spillet for to, men tilsidst var der ikke mere tilbage. Det er vist meget sigende for F.C.K. Vi fører 2-0 på udebane i Europa Cuppen, og så sætter vi alligevel endnu en frisk angriber ind. (Hvem siger at skandinaviske hold spiller definsivt? O.K. der er nogle der gør, men i hvert fald ikke F.C. København)

Nå, tilbage til kampen. Målet fik virkelig Thorninger til at blomstre op, og i de sidste minutter havde han to kanon skud. Det ene fik keeperen lige fingerspidserne på, og det andet tog foden af stolpen. Det skal dog også lige siges at løverne var lige lovligt mætte på et lidt kritisk tidspunkt i kampen, hvilket førte til nogle lidt dumme chancer. Forsvaret holdt dog stand, som det efterhånden gør for det meste.

Dommeren havde lagt 4 minutter til, uden at det fik den store indflydelse. Da uret havde nået de 90 minutter, var alle på banen indstillet på at det var slut. Resten var bare performa. Dog var Thorninger tæt ved at slippe helt fri til sit andet mål i overtiden, men blev presset, så hans træk blev for langt. Da dommeren fløjtede for sidste gang kunne de medrejsende F.C.K. fans juble, imens sangene fra resten af tilskurerne tilsidst forstummede. (Man må tage hatten af for Levski’s fans. Der blev kun lukket 3.000 ind, men de sang til det sidste).

Vi vandt en flot sejr i en svær kamp, der aldrig blev særligt velspillet. Dertil lavede Levski for mange fejl og frispark. Ikke fordi det er et dårligt hold (de fører trods alt den bulgarske liga) men fordi de mødte et hold der var klasser bedre end dem. Holdet viste virkelig at de kan nå noget stort i år. Det var en MEGET solid, og rutineret holdpræstation. Sådan drenge!!!

Fusionsnipserne