Kampreferat

17.04.98 - Herfølge - F.C. København 1-0 (0-0)

49 min: 1-0 Jimmy Kastrup

Dommer: Lars Gerner

Tilskuere. 3470 (Stakkels dem!!!)

F.C. København - Karim Zaza 5, Niclas Jensen 4, Morten Falch 3, Diego Tur 3, Carsten V. Jensen 4, Carsten Hemmingsen 3, Henrik Larsen 3 (afløst af Lars Højer 3), Peter Nielsen 3, Kenneth Jensen 4 (afløst af Martin B. Larsen ub), David Nielsen 4, Todi Jónsson 3 (afløst af Thomas Thorninger ub).

Fredag aften, Herfølge Stadion! Det lyder som et dårligt sted, at tilbringe sin fredag aften. Det blev det vitterligt også for dem, der var dér. Til kampen havde Rytter på forhånd meldt fra. Lyskenskaden, som tvang ham ud tidligt mod Vejle, plagede ham stadig. Samtidig måtte Goldbæk i sidste øjeblik melde fra, også han med en skade fra Vejle-kampen. Københavnerne forsøgte sig derfor med et nyt system, en slags 4-3-3, som nærmere var en 4-5-1, med David som forreste mand. Der blev forårsdebut til nytilkomne Niclas Jensen i den nye fireback-kæde og til Kenneth Jensen som hængende angriber i front, sammen med Todi. Men den nye konstellation blev ingen større succes. Spillet kom aldrig til at fungere. Kære læser, lad det være sagt med det samme, for det kommer næppe som nogen nyhed. Det blev en forfærdelig aften!!!! I kampens første 20-25 minutter skete absolut intet foran de to mål. Alt foregik i en tæt kamp på midtbanen, hvor bolden hoppede og dansede rundt fra den ene fejlaflevering til anden, på en elendig og knoldet bane. Sådan set spillede Herfølge bare som vi kender dem. Primitivt, yderst primitivt. Men hvad værre var, at Københavnerne lod dem gøre det. Man spillede helt uden struktur, helt uden gennembrudskraft, helt uden idéer. Det blev faktisk mere og mere beskæmmende at se på. I slutningen af 1. halvleg blev det dog en anelse bedre, David kom frem til en afslutning der susede tæt forbi stolpen. Et par minutter senere var Todi og David i fællesskab lige ved, men afleveringen fra Todi faldt en anelse skævt og David endte ude ved hjørneflaget, istedet for foran næsten åbent mål. Det gav i det mindste et lille håb, men det blev en stakket frist. I begyndelsen af 2. halvleg kom Herfølge foran. Lidt tilfældigt, men dog alligevel ganske symptomatisk. Et langt indkast blev ikke headet ordentligt væk, Carsten V.'s forkølede hovedstød endte i stedet for fødderne af Jimmy Kastrup, der firsttimede den forbi Karim. Det burde vække Københavnerne, man håbede det ihvert fald. Men der skete ikke meget på den offensive front. Jovist, et par minutter efter havde Kenneth Jensen et drønende forsøg fra kanten af straffesparksfeltet, men det strøg også tæt forbi stolpen. Og det var sådan set det. Resten af kampen var et langt københavnsk pres, som stort set ikke frembragte en eneste afslutning. Højer, der i pausen afløste anfører Larsen, Peter Nielsen, og Hemmingsen fik intet til at køre på midtbanen. Man pøsede lange bolde ind i Herfølges straffesparksfelt, midt ind i en mur af blågule forsvarere. I den modsatte ende var et par løse Herfølge-kontraer, som heller ikke satte manges pis i kog. Lad os derfor blot gå til slutresultatet. Det blev en Herfølge-sejr, som det desværre er svært at indvende noget imod. De sloges og brugte hermed deres bedste - og eneste - middel. Sørgeligt var det, at Københavnerne i den grad lod dem gøre det. Stort set hele holdet leverede en så ringe indsats, at den alene bør få os til at glemme alt om DM. I praksis forduftede den drøm også i aftenhimlen over Herfølge Stadion, ja, den fes ud som en punkteret gasballon… Sviiirrrp… og der sad vi så på jorden, midt på Sjælland. Drømme er lavet af det skrøbeligste stof, og vores holdt bare ikke. Ikke denne gang! Det er TOTALT urealistisk at hente Brøndby nu, klarere kan det ikke siges! Føj for en omgang, FC! Føj for en dag! Men vi kan fandeme meget bedre! Bare ikke i morgen, fri os for i morgen og alle tømmermændene! Men i overmorgen er vi der igen! Selvfølgelig er vi det, FC!