Kampreferat

14. maj 1998. FC København - Ikast 3-1 (0-0)

64. 0-1 Lars Brøgger
74. 1-1 Peter Nielsen
77. 2-1 Kenneth Jensen
88. 3-1 Thomas Thorninger

udv. 73. Kari Riisanen, Ikast

FC København (3-5-2): Karim Zaza (4) - Michael Mio Nielsen (5), Morten Falch (5), Niclas Jensen (5) - Carsten V. Jensen (5) (Martin B. Larsen (5)), Peter Nielsen (7), Bjarne Goldbæk (3) (Kenneth Jensen (6)), Carsten Hemmingsen (2), Henrik Larsen (3) - Thomas Thorninger (3), Todi Jónsson (5)

Dommer: Knud Stadsgaard (2)

Tilskuere: 5.723

Deres udsendte var torsdag aften klar på Parkens nedre C. Den skønne forsommeraften gav glimrende rammer om kampen, der imidlertid blev overværet af et temmelig lille publikum.
Før kampstart fik hjemmepublikummet et gensyn med Martin Johansen, som man modtog hjerteligt. At Johansen blev præsenteret denne aften sendte signaler om, at direktionen må overveje en ansættelse af Johansen, al den stund at et gensyn med en populær spiller, som hvem som helst i superligaen kan ansætte, må medføre et vist pres fra tilhængerne.
Vore spillere fik straks fra kampens begyndels den store chance, der efterhånden er blevet tradition for: Anføreren Peter Nielsen leverede med stor præcision bolden til Bjarne Goldbæk, som skønt alene med målmanden ikke formåede at score. Dette blev dog ikke indledningen til et pres, da holdet desværre faldt tilbage i den stil, det har ført her i foråret. Denne dag var forsvaret egentlig bedre end sidst, og navnlig Morten Falch virkede opsat. Det gav en del af hans sædvanlige offensive ryk. Alligevel havde FC København dog generelt problemer med at komme igennem Ikasts midtbane og forsvar, og kvalitetsmæssigt skulle den vise sig i høj grad at blive en forglemmelig oplevelse. Det skyldtes navnlig den forfatning, vores midtbane er i for tiden. Når bolden skulle spilles fremad banen, var det mest Peter Nielsen og til dels Carsten V. Jensen, der var farlige. Den afsatte drot, Henrik Larsen, har stadig svært ved at finde sin nye rolle på holdet, og det giver sig tydelig udslag i, at han simpelthen ikke tør noget. Tilskuerne var igen i dag efter Larsen, og hver fejl, han begik (og de var mange), blev kvitteret med tilråb fra FCKs "tilhængere". Inde på midten af banen var Carsten Hemmingsen endnu dårligere end Henrik Larsen, selvom han ikke har tilskuerne på nakken. Der er snart ikke meget positivt tilbage at sige om Carsten Hemmingsen, for offensivt har han aldrig været det store lys, men defensivt har hans forår været meget dårligt, og foruroligende mange kontraangreb startes ved at han laver fejlafleveringer. Endelig var Bjarne Goldbæk igen ikke rigtig med for FCK. Hvorvidt det var en skade, der holdt ham tilbage (han var tvivlsom før start og blev skiftet haltende ud) skal være usagt, men han får ikke meget ud af det for tiden. Desværre har han dertil tendens til spillemæssigt at melde sig lidt ud af fællesskabet nogle gange, og deltager uden interesse i det defensive slæb.
I anden halvleg fortsatte det dårlige københavnske spil, og samtidig blev Ikast farligere og farligere. Ofte havde de temmelig nemt ved at kombinere sig gennem forsvaret, og Ikasts store spiller var uden diskussion Lars Brøgger, der også kom til at score for Ikast: Lars Larsen spillede Brøgger fri, og han sparkede bolden mellem benene på Zaza i mål. - Ikke helt ufortjent, at Peter B. Jensen i dagens kronik her på siden har opstillet følgende liste af spillere til nyindkøb: Brøgger, Brøgger og Brøgger. Han spiller godt i Ikast, hvor han har en domi-nerende skikkelse, men den vil han næppe få i en større klub.
Kort efter GAV den svage dommer, Knud Stadsgaard imidlertid FC København straffe. Da Carsten Hemmingsen uvist af hvilken grund er straffesparksskytte i FC København, blev dette eksekveret hårdt og lige på målmanden, der ikke nåede at flytte sig.
Nu var tilskueren for alvor utilfredse, og det gode gamle "Tag jer sammen" fik en renæssance. Senere, mens de indledende øvelser til et gedigent "Martin Johansen"-råb blev afviklet, fik indskiftede Kenneth Jensen bolden. Kort før han kom ind i feltet blev han stoppet af Kari Riisanen, der derfor blev sendt fra banen p.g.a. sit andet gule kort. På frisparket satte FCKs store spiller, Peter Nielsen, liv i kampen igen med et blødt spark over i fjerneste hjørne.
Så kom der for alvor gang i spillerne: Kenneth Jensen tilførte noget dynamik, det samme gjorde indskifteren Martin Larsen, og Todi Jónsson spillede egentlig også en god kamp. Kun en linjevogterpræstation, der fik det til at krible i fingrene på undertegnede for at indstifte en karakterkategori for linjevogterne for denne ene gangs skyld, holdt Todi fra at score. Det blev dog til to mål endnu, og kunne have blevet til endnu flere: Måslcorerne var Kenneth Jensen inde under mål, og den ellers anonyme Thomas Thorninger, som efter en elegant luftdribletur kunne score i det tomme net.
Dagens spørgsmål: Er der stadig hold i vores påstand om, at FC står for det flotte tekniske spil?