Kampreferat

05.06.98 - DS-kamp: FCK 2- Nexø 4-1 (2-1)

20 min: 1-0 Newroz Dogan
39 min: 2-0 Claus Nielsen
44 min: 2-1 Flemming Holmgaard (straffe)
63 min: 3-1 Rasmus Andersen
84 min: 4-1 Ronnie Sørensen

Dommer: Bill René Hansen (vist nok almindeligt benyttet linievogter i superligaen, men decideret ringe som dommer. Læs mere i selve referatet!)

FCK 2 (3-5-2): Rune Pedersen, John Nielsen (anf.), Bo Svensson, Michael Månsson (afløst af Samir Berrah), Serdar Ata (afløst af Tuncay Uymaz), Claus Nielsen, Yusuf Öztürk, Ronnie Sørensen, Martin Dons, Rasmus Andersen, Newroz Dogan (afløst af Dan Kragelund).

På denne grundlovsdag tog vores unge andethold imod bornholmske Nexø på Frederiksberg Stadion. To udsendte nipsere kiggede forbi, da de alligevel var i nabolaget i anden forbindelse. Selve kampen var flyttet fra det annoncerede tidspunkt kl 16.00 til 12.00, grundet landskampen i Parken. Den forestående VM-testkamp satte også sit præg på en lille samling bornholmske fans, der på højtråbende dialekt forsøgte at finde den rigsdanske stil til senere på dagen.
Kampen begyndte med total FCK-dominans! De unge folk diskede op i sprudlende flot angrebsstil med hurtige kombinationer og mængder af tekniske raffinementer. Der var både hæl og tå og sophus krølben-finter, ja, det var faktisk helt fornøjeligt at se, så meget spillerne turde og kunne!!! Belønningen kom i det 20. minut, hvor en flad stikning sendte Dogan alene igennem. Han udplacerede enkelt den bornholmske keeper. I minutterne efter var det Ronnie Sørensens tur til at være alene i duel med målmanden. Denne gang var det en lang frispilning i venstreside! Unge Sørensen forsøgte at afdrible den fremstormende målmand akkurat uden for straffesparksfeltet. Den bornholmske keeper, Michael Dich, fandt ingen anden løsning end at fælde Sørensen. Klart frispark og klar udvisning!!! Reduceret til kun 10 mand, og nu med en markspiller i målmandstrøjen, blev bornholmerne spillet omend endnu længere tilbage. Københavnerne vadede i gode scoringstilbud, i et par situationer dansede bolden rundt på Nexø-målstregen, hvilket også blev indledningen til andetholdets anden scoring. Netop som man så chancen forpasset, fangede Claus Nielsen bolden fra en svag bornholmsk aflevering, og halvt sparkede, halvt lobbede over den noget flagrende erstatningskeeper. Føringen var ikke et mål for lille, og kunne faktisk være blevet et par mål større inden pausen. Men den meget svage dommer, Bill René Hansen, ville det anderledes. Han fløjtede til de flestes forbløffelse pludselig for straffespark i halvlegens slutminut. En Nexø-spiller faldt, i en situation, hvor han forsøgte at drible baglæns i udkanten af det københavnske felt. En helt harmløs situation, hvor den københavnske forsvarer sådan set bare stod i vejen, da angriben prøvede akavet at vende! Da han var ude af stand til at flytte sig, endsige flytte sine påskruede ben, faldt angriberen. Straffe sagde dommeren, hvilket også overraskede bornholmerne selv. Med efterfølgende reducering til følge. Hvis vi et øjeblik dvæler ved dommerpræstationen, for den var vitterlig et kapitel for sig, så fløjtede han periodevis kampen helt i stykker. Stort set hver eneste nærkamp, hver hovedstødsduel, ja, hvert forsøg på tackling, medførte et fløjt. Og så gider vi slet ikke et par meget tvivlsomme offside-kendelser, samt et par soleklare hjørnespark som ikke blev dømt. At så københavnerne blev hårdt ramt af dette pifteri, er mere billedet på hvor spilstyrende, de var, end almindelig retfærdighed. Måske var det også dommerens præstation, som fik stadionspeaker Jørgen Herbert til at erklære ham udskiftet midt i 2. halvleg! Eller måske var det en lille fortalelse fra Herbert?

Efter pausen faldt spillets kvalitet en smule. Københavnerne fik ikke kombinationerne til at glide på samme måde, og det endte i lidt for meget losseri. Men det reducerede Nexø-mandskab udgjorde aldrig nogen reel trussel. Knap midtvejs i halvlegen legede den københavnske højrefløj, Martin Dons, kispus med et par bornholmske forsvarere, og sluttede sit lille show med et perfekt indlæg, som Rasmus Andersen mødte ved forreste stolpe. Så var kampen reelt afgjort, og den fjerde københavnske scoring i slutminutterne var blot lidt ekstra creme på kagen. Ronnie Sørensen blev spillet helt fri med erstatningsmålmanden, i en situation hvor alle troede, at der endnu engang var fløjtet for en tvivlsom offside. Men det var der sjovt nok ikke og Sørensen lukkede og slukkede for det man nærmest må kan kalde en lille københavnsk talentopvisning. Kiggede man rundt på tribunerne, denne behagelige junidag på Frederiksberg Stadion, kunne man godt savne en Østergaard eller en Poul-Erik Petersen. For hvis de to herrer havde været til stede, ville de have observeret, at vi har en stribe meget lovende spillere på dette andethold. Til ære for de herrer - samt jer, kære læsere - vil vi fremhæve et par stykker. Banens bedste og kampens absolutte oplevelse var højrewingen Martin Dons. Han var hurtig og udfordrende, en klassisk driblertype der i sine øjeblikke - og uden sammenligning i øvrigt - mindede om en ungdommelig Laudrup d.y.! På midten dirigerede Claus Nielsen flot, var solid i det meste og viste stor styrke i hovedspillet. Også på midten regerede Yusuf Öztürk, en stor fysisk dynamo, med masser af teknik og overblik. Endelig blev forsvaret fornemt styret af sweeper Bo Svensson. Han udviste stor spilforståelse, i sine placeringer, ligesom han flere gange demonstrerede de fra Falchen kendte hasteudrykninger i offensiven.

Efter kampen talte Fusionsnipserne med holdets centrale spiller, Claus Nielsen. Han havde følgende kommentarer til kampen: Det var en stille og rolig kamp, hvor vi ikke spillede os helt ud, men man skal jo alligevel passe på. Nexø kommer på 2-1, og så må man passe på, de ikke kommer på 2-2. Så kan de hurtigt kæmpe og stille sig ned og sparke væk. Nexø stod meget tilbage på banen, da de fik smidt en mand ud så tidligt, så vi prøvede at få gang i nogle dybdeløb, så vi kunne komme igennem. Det er den eneste måde vi kan bruge, når de står 9 mand derhjemme.
Dit eget mål så lidt tilfældigt ud? Nej, det var det faktisk ikke. Målmanden modtager et indkast, som han må sparke væk. Da han bliver tacklet ryger bolden op i luften, og da jeg så han var ude, var det bare om at ramme inden for målrammen.