01.06.98: F.C. København - AaB 0-4 (0-2)

17 min: 0-1 Steffen Højer
31 min: 0-2 Thomas Gaardsøe
81 min: 0-3 Allan Gaarde
85 min: 0-4 Søren Andersen

Dommer: Steen Pedersen (afløst af Jørgen Johansen)

Tilskuere: 9.185

F.C. København - Karim Zaza 2, Michael Mio 3, Morten Falch 2, Kim Madsen 5, CV Jensen 4, Carsten Hemmingsen 1, Martin B. Larsen 4 (afløst af Niclas Jensen 3), Bjarne Goldbæk 2, Peter Nielsen 4, David Nielsen 3, Todi Jónsson 3 (afløst af Thomas Thorninger 2).

Sæsonafslutning i Parken. Det alene bør kunne inspirere spillerne til en ordentlig indsats. Og hvis det så ikke var nok, var der også et sæt sølvmedaljer gå efter. Men ingen af delene synes at behage de københavnske spillere, de var allerede taget på sommerferie, før kampen blev fløjtet i gang. De første tyve minutter blev en ørkenvandring af uinspireret små trilleri. Derefter gik det op for AaB-spillerne, at københavnerne egentlig intet gad i dag. De skruede lidt tempo på, og kom ganske fortjent foran, da Steffen Højer fik et par kvadratkilometer plads inde i det lille felt foran Karim. Nej, kære læser, markeringer og tacklinger gad spillerne heller ikke denne dag. Den jydske føring satte dog lidt gnist i holdet. Men kun lidt!!! Man begyndte kombinere bedre fremover banen, og fik først og fremmest gearet op fra gå-fodbold og lange meningsløse los til tempo-fodbold. Det gav et par store chancer, først til David, der som en af de få viste vilje. Men hans skud blev blokeret af en forsvarer. Dernæst fik Goldbæk en total friløber, serveret af CV. Han skulle sådan set bare placere den inden for målrammen med en inderside, men formåede alligevel at sende den udenom stolpen. Så blev det igen AaB's tur og de viste anderledes effektivitet, da Gaardsøe flot sparkede bolden fladt ind nær stolpen. Fra en position lige uden for straffesparksfeltet. 2-0 til gæsterne og egentlig ganske fortjent. Den hidtige københavnske indsats taget i betragtning. Halvlegen fik et laaaangsom afvikling, da dommeren - Steen Pedersen - pludselig måtte udgå med en fibersprængning. En ny mand til linjevogter-gerningen måtte fremskaffes! Det lykkedes efter en pause på 8-9 minutter, hvorefter halvlegen kunne afsluttes. I pausen var der ligeledes laaaangsom underholdning, da man vist nok skulle afvikle et lotteri på kampprogrammerne. Det gik så trægt og var så ulideligt u-underholdende, at størstedelen af Nedre C begyndte en harmdirrende protest. Grundet dette pauseshow fik FC-Cheerleaders ikke mange minutter til deres afslutningsshow. Ganske skuffende. Fra starten af 2. halvleg satte københavnerne lidt mere pres på! Og burde have reduceret! Store chancer blev brændt af Goldbæk og CV! Men efterhånden gik den lille damp - som holdet trods alt mandede sig op til - helt af. Det hele slutttede i ren ydmygelse, hvor AaB vandt en meget fortjent storsejr. Københavnerne gad simpelthen for lidt, og fortjente - som indsatsen formede sig i dag - hverken sølv eller bronze. Det var en total omgang ingenting og vi-vil-vist-også-hellere-på-ferie!!! Direkte katastrofal var en spiller som Hemmingsen, der hverken satte en fod rigtigt eller slog en aflevering til medspiller. Andre spillere kronede også deres indsats som sæsonen hidtil svageste!!! En Thorninger, der afløste Todi tidligt i 1. halvleg af lidt uforståelige årsager (måske var han på randen af knock out efter et par høje albuer!), satte heller ikke mange ben rigtigt. En Goldbæk brændte en par store chancer, og havde slet ikke sin sædvanlige gnist. Men deres udsendte kunne sådan set blive ved. Et lille plus skal dog gå til Kim Madsen, som ene mand forsøgte at få forsvaret til at ligne et forsvar. Ligesom Peter Nielsen fightede og sloges, selvom hans afleveringer heller ikke havde vanlig standard. Resten af holdet fortjener en meget STOR finger nedad. "Vi vil ha' FC på banen!!!", brølede Nedre C med vanlig sarkasme. Men FC var taget i sommerhus, og man blev overrasket over bare at se spillerne gide at hente deres bronzemedaljer. Okay, sæsonen set som helhed var de velfortjente, hvilket Nedre C. da også var prompte til efterfølgende at anerkende. Men indsatsen i dag, FØJ FOR DEN, FC. Det var pinligt og nedværdigende!!!


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 1. juni 1998.