Kampreferat

26.10.97 FC København - Herfølge 3-1 (2-1)

2 min: 0-1 Danny Jung
31 min: 1-1 Morten Nielsen
37 min: 2-1 David Nielsen
78 min: 3-1 Bjarne Goldbæk

Dommer: Jørn West Larsen (5)

Tilskuere: 7.243 (Ganske flot både modstander og den den råkolde dag taget i betragtning!!!)

FC København: Karim Zaza 3, Diego Tur 6, Michael Mio 5, Carsten V. Jensen 7, Carsten Hemmingsen 4, Morten Nielsen 5 (afløst af Iørn Uldbjerg ub), Henrik Larsen 4, Bjarne Goldbæk 8, Peter Nielsen 6 (afløst af Stefan K. Hansen ub), Mate Sestan ub (afløst af Martin Nielsen 7), David Nielsen 5.

Lørdag aften kom den første sne til København, og det satte sit præg på Parkens græs, der omend fri for sne, virkede meget glat. På forhånd kunne man frygte denne kamp. Kun tre dage efter Betis-kampen ville trætheden måske stadig sidde i de københavnske ben. Om det var tilfældet eller ej, må stå hen i det uvisse. Ihvert fald sørgede Karim Zaza for, at det forestående arbejde for københavnerne blev besværliggjort i helt unødvendigt omfang. Et fælt drop af unge Karim bragte Herfølge foran i kampens første minutter. Det værst tænkelige var sket. Man anede allerede konturerne til resten af kampen. Et langt pres fra FC København og en flok Herfølge-spillere, der alle havde meget god tid. I alle tænkelige og utænkelige situationer. Det kom da også stort set til at holde stik. København pressede Herfølge i bund de næste 15-20 minutter, med adskillige store tilbud til følge. Værst var 150 kamp-jubilar Michael Mio's afbrænder, da han stod helt fri i det lille felt efter hjørnespark. Men han blev tacklet og bolden dansede akkurat uden om stolpen. I en anden situation blev Mate Sestan alvorligt skadet, da han i klumpspillet foran mål bragede sammen med Herfølge-målmand Kaj Larsen. Sestan måtte bæres fra banen med et flækket øjenbryn og en hjernerystelse. Træner Karlsson valgte at sætte Martin Nielsen ind og omorganiserede hele holdet. Martin overtog den centrale styring i forsvaret fra Mio, en opgave han klarede til mere end godkendt. Mens Peter Nielsen blev rykket frem i angrebet, som partner til David Nielsen. Også han klarede sin nye, fremskudte rolle ganske godt. Spillemæssigt var 1. halvleg noget af det dårligste, som vi endnu har set dette efterår. Herfølge ville og kunne absolut intet. Hvilket sådan set ikke overraskede nogen. København ville måske nok, men lavede mængder af fejl på banens midte. Især Hemmingsen og Larsen var store syndere. Eneste lyspunkt var Bjarne Goldbæk, der med energi og gejst stod bag alt som blev skabt fremefter. Efter en god halv time kom forløsningen så. Herfølge-målmanden fik ikke viftet et indlæg fra David Nielsen langt nok væk, og Morten Nielsen firsttimede perfekt returbolden i nettet. Et par minutter efter var den gal igen hos Kaj Larsen. Bjarne Goldbæk's indlæg smuttede simpelthen mellem hænderne på ham og ned i hovedet på en helt fri David Nielsen. 1-1 i spektakulære målmandsdrop. 2-1 til FC København på resultattavlen! Og David kunne atter byde på sit hårdtsavnet badutspring! I 2. Halvleg fik københavnerne langt bedre styr på spillet. Der blev kombineret flot i lange perioder, stadig med allestedsnærværende Goldbæk som kernepunkt. Det blev til flere gigantiske chancer, to gange ved Peter Nielsen, der i det ene tilfælde fik overliggeren til at blafre i adskillige minutter. Ligesom Goldbæk selv tillod sig at brænde en "direktør". Kære Bjarne, du skylder os vist snart et par mål dette efterår. Heldigvis fik vi et af dem i slutningen af kampen. På et hurtigt kontraløb fik han bolden med sig, med lidt hjælp af Herfølge-forsvaret og en tøvende Kaj Larsen, og lobbede bolden i det tomme mål. En sikker scoring, der sikrede en meget fortjent - men alt for lille - sejr. Som sagt kunne eller ville Herfølge absolut ingenting. Den nedrykningsplads holdet nu indtager, findes der næppe mange i det ganske land som kan begræde. Det var mildest talt ynkeligt at se, hvad de præsterede i lange perioder. Men den iver holdet demonstrerede i den meget specielle sydsjællandske disciplin "at trække tiden", klarede man til gengæld til den helt store guldmedalje. Mest grotesk blev det ved et hjørnespark, hvor man indbyrdes gjorde et så stort nummer ud af diskutere indbyrdes, hvem der nu skulle sparke, at det tog adskillige minutter inden det rent faktisk blev sparket. Og de var immervæk bagud på dette tidspunkt. Endvidere kunne Herfølge byde på årets Hollywood-stunt i Parken. Det skete da Chris Hermansen smed sig i straffesparksfeltet midt i 1. halvleg med en sådan forudsigelighed og misforstået elegance, at det næsten var pinligt at overvære. En advarsel havde afgjort været på sin plads for dette "dyk". Slutteligt skal nævnes, at Stefan K. Hansen fejrede sin fødselsdag med at spille de sidste par minutter. Hvad der varmede mere på denne råkolde søndag, formodentlig også hos den unge spiller selv, var den flotte fødselsdagssang som de københavnske fans sendte ham til lejligheden.