19.10.97: Vejle - FC København 1-0 (0-0)

58. 1-0 Peter Graulund

Advarsler: VB: Peter Christiansen
FCK:Ingen!

Tilskuere: 8.038 (hovedparten brugte første halvleg til at lege stilleleg)

Karim Zaza (6), Diego Tur (3),Carsten V. (7), Michael Mio Nielsen (6), Lars Højer Nielsen (4), Bjarne Goldbæk (7) (Iørn Uldbjerg UB), Carsten Hemmingsen (5), Peter Nielsen (4), Henrik Larsen (6), Morten Nielsen (4) (Mate Sestan 6), David Nielsen (3)

Beklageligvis er jeg den første Fusionsnipser, som skal referere fra et udebanenederlag, men det skal jo gøres! Først vil jeg komme med min utilfredshed - VI er indtil i dag blevet godt behandlet i Vejle, men i dag blev vi som på så mange andre stadion placeret bag det ene mål, bag en cindersbane, bag en fodboldbane, hvor man skulle have mere end særdeles gode øjne for at se midterlinien. Ok - det var på et propfyldt Vejle stadion, men igen... . hvorfor skal vi altid have de dårligste pladser.
At det regnede (støvregn), at de ristede pølser var rå, at man fik flade Odense pilsnere hældt på plastickrus, og at vi tabte er en hel anden ting!!
På de før omtalte dårlige pladser var et styk fanklubbus + forbavsende mange selvkørende fans forsamlet til et vaskeatig topopgør! Personligt kan skrivende nipser fortælle, at et styk, meget beruset, engelsktalende FCK-fan aldrig var kommet ind på stadion, hvis han aldrig var blevet hevet op af bakken af en "stærk nipser arm". Han var i øvrigt kommet sammen med sin kæreste - "That fucking bitch left me, but I don't care - lets kick asses!!" Håber at han kom godt hjem!!
Til kampen var Morten Falch ikke klar - at han var fraværende, var en stor skuffelse for os fans, som havde set hans flotte comeback i tirsdags. Mio overtog hans plads, så C.V. gik ind og tog en markeringsopgave. I front var Stefan K. skiftet ud med Morten N. På bænken var Sestan, Ulle, og Martin N..
Kampen blev startet meget dårligt fra FCK-side - allerede i førte minut havde Mio en mindre hjerneblødning, men Zaza reddede flot situationen. I det syvende minut kvajer en ellers velspillende kaptajn Larsen sig, men han redder selv situtionen.
Fra omkring det tolvte minut begynder vi at presse VB højere oppe på banen og i det syttende minut har FCK deres første farlige angreb. Angrebet ender med et hjørnespark, som giver en god hovedstødschance - men nej...
I det 24. minut sparker Larsen på mål efter aflevering fra C.V. Mio har i det 34., minut kampens næste chance, da han efter godt bandespil med Goldbæk og Peter N. faktisk bliver spillet blank.
Fra dette tidspunkt overtager vi kampen, men VB er stadige farlige på kontra. Efter 40. minutter slipper den tidligere FCK'er Nikolaj Wael alene igennem, men Karim beviser sin klasse. FCK slutter halvlegen bedst og Peter Nielsen har et flot langskud i det 42.minut (min sidekammerat havde ham som førter målscorer) mens Larsen har muligheden på halvlegens sidste angreb.
Anden halvleg starter - det regner stadig og pludselig taber Golde bolden. Boldtabet giver VB kontramulighed og 1-0 til VB. Sæsonens første nederlag nærmer sig. 1-0 føringen til VB kunne nemt være blevet udbygget, men i det 65. minut har Zaza endnu en god redning.
Vi begynder at presse VB tilbage pa banen, hvilket giver nogle store chancer, Tyve minutter før tid rammer David stolpen, hvilket er desværre det tætteste FCK kommer på udligmingen.
Mate Sestan afløser en ikke særlig godt spillende Morten Nielsen, og han viser en del gå-på-mod. Så måske skal han have chancen fra start næste gang. Bjarne Goldbæk (spillede egentlig en god kamp og var ene om at foretage overraskende ting) bliver uforståligt for os fans skiftet ud (måske en skade??) - ind kommer Ulle, som vi fans glædede os til at gense. Men kære Ulle - du er ikke klar endnu - du kan vinke, men desværre kunne du ike tilføre holdet noget, og du havde også en del boldberøringsfejl, som vi ved en Ulle i topform ikke laver. Kom igen Ulle!!!
Zaza står en god kamp og han er med oppe i VB's straffesparksfelt på de sidste to forkrampede hjørnespark, men dogen uden held. Han redder holdet i flere situationer, men måske laver han et mindre drop midt i anden halvleg, som kunne have lukket kampen. (vi fans kunne ikke se om han reddede os eller om han tabte bolden!!)
Kære Diego - du er en af superligaens bedste forsvarsspillere, men siden jeg har læst, at du var sat i forbindelse med Bosse's VM tropper, så har du skuffet mig. Kampen i tirsdags var ikke god og du var ikke bedre i Vejlekampen. Kom igen!.Vi ved du kan meget mere. En gang var du helt fri, men du troede ikke på det (på dig selv). At dine indlæg var helt forfærdelige gør ikke din indsats bedre.
Mio spiller den bagerste mand, som om han ejer pladsen. På nær nogle dumme fejl, så bliver han bedre og bedre. Det er i sær dejligt, at han begynder at rykke med frem.
Min gamle øjesten; C.V. skal også have nogle ord med på vejen. Hvor fanden får du luften fra??? Ja, du mangler den nogle gange, men din flotte indsats fra i tirsdags (banens næstbedste spiler) blev fulgt godt op . Kære Carsten V. - du er for ung til at lade dig pensionere. (kender i den med Troels og Rebecca Bruel: Gad vide hvor Vagn er??!`")
Af midtbanens fem spillere var Goldbæk igen den bedste. Højer og Peter N. var meget anonyme, mens kaptajn Larsen og Hemmingsen godt kunne være deres indsatser bekendte.
Fremme lå David og Morten N. Ingen af dem var særlige gode. De går sådan set godt med i spillet midt på banen, men vi savner nogle enkelrmandspræstationer fra vore frontløbere.
Mate og Ulle kom ind. Plus til Mate, men også en konstatering af, at Ulle er et stykke væk fra fordums styrke.
Slut for denne gang - vi kommer igen - den førsteplads er vores!!


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.