19.5.97: Brøndby - FC København 2-0 (0-0)

65. 1-0. Ebbe Sand
74. 2-0. Kim (Milton) Daugaard (str)

Holdopstilling:
Antti Niemi, Morten Falch,Michael Mio Nielsen, Diego Tur, Carsten V. Jensen, Henrik Larsen, Bjarne Goldbæk, Morten Nielsen (Kenneth Perez), Iørn Uldbjerg (Aki Hyryläinen), Martin Johansen, David Nielsen (Martin Nielsen)

Knap 18.000 tilskuere fyldte Brøndby Stadion til lokalopgøret i Superligaen. De fik en tæt første halvleg, der ikke bragte mange chancer med sig. Holdene havde begge et defensivt udgangspunkt, der må have irriteret de neutrale TV-seere, der fulgte kampen direkte på TVS. Efter pausen begyndte det dog lidt livligere. FCKs Diego Tur havde således kort efter spillerne igen var kommet på banen et hovedstødsforsøg, som blev reddet på stregen. Halvlegen var livligere, og godt halvvejs fik BIF bragt sig på 1-0 på et hovedstød af Ebbe Sand, selvom det lige så godt kunne have været FC, der var kommet på 1-0. Et kvarter før tid fulgte Kim Milton linien fra Vejle-Brøndby og Ikast-Brøndby op, da han som ene mand på stadion, inkl. samtlige Brøndbyspillere, så Morten Falch begå straffespark på en målløs Peter Møller. Selv om man kan sige, at det var en forbedring kun at dømme et forkert straffespark i stedet for to som i de nævnte kampe, kan man undres over at alle kampene mellem de to store københavnerhold skal administreres af Kim Milton. Hans dommerstil blev udmærket afspejlet i den advarsel, han gav Søren Colding: Læg gerne modstanderen ned, men lad være med at brokke dig.
Målet lukkede naturligt nok opgøret, og selv om København faktisk har spillet en god forårssæson, ligger de stadig nær nedrykning. Alt skal nu sættes ind på sejr mod SIF på søndag, så mød op i Parken og STØT.

De 3 bedste FCK spillere: Martin Johansen, Bjarne Goldbæk,Diego Tur


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.