15.5.97: FC København - Vejle: 1-1 (1-0)

09. 1-0 Bjarne Goldbæk
61. 1-1 Dejvi Glavevski

71. udv. Carsten Hemmingsen

Holdopstilling:
Karim Zaza, Martin Nielsen, Diego Tur, Michael Mio Nielsen, Henrik Larsen, Bjarne Goldbæk, Carsten Hemmingsen, Carsten V. Jensen, Iørn Uldbjerg, David Nielsen (Morten Nielsen), Martin Johansen (Kenneth Perez)

FC København måtte tage imod forårets bedst spillende hold, Vejle, uden sin sædvanlige styrer af forsvaret, Morten Falch, hvilket gav Martin Nielsen plads i truppen. Antti Niemi var desuden stadig erstattet af Karim Zaza, og efter de seneste kampe - og denne med såmænd - begynder man at spørge sig selv, hvem der egentlig er FCKs bedste målmand. På bænken sad endnu en spiller, der ikke havde været med for nylig, Morten Nielsen, der dog har måttet undvære kampe p.g.a. en skade.
FC København startede kampen fænomenalt, styret af Martin Johansen, der inden for de første 10 minutter havde fire flotte chanceskabende afleveringer. Imidlertid brændte både David Nielsen og Henrik Larsen de gode chancer. Efter knap 10 minutter gav overtaget dog udbytte, da Bjarne Goldbæk lige uden for kanten af straffesparksfeltet sendte bolden forbi Erik Boye efter et flot opspil. Stor jubel blandt næsten alle 6289 tilskuere (flot en torsdag aften), og Goldbæk styrede da også direkte ud mod C-tribunen.
FC København - især Martin Johansen og Bjarne Goldbæk - fortsatte halvlegen med alt være stort set altdominerende, og det gav flere muligheder: David Nielsen havde en af de slags chancer, hvor "at være alene med målmanden" næsten er for svagt et udtryk, men misbrugte. Henrik Larsen var også blandt de mange, der nemt kunne have scoret, men fik tæt under mål ikke ordentlig styr på bolden. Vejles eneste reelle chance var et glimrende frisparksforsøg fra Thomas Graversen, som Karim Zaza flot fik pareret.
Anden halvleg begyndte, og dommer Steen Pedersen skulle få en af de halvlege, hvor han nok har ønsket, han kunne grave sig ned under græsset i nationalstadionet - det gjorde vi andre i al fald. FC København startede halvlegen med bedre spil, men Vejle havde nu fået bedre styr på både det svage forsvarsspil fra førstedelen, men en indskiftning af Dejvi Glavevski skulle også give udbytte. Vejle fik lagt en høj bold ind over, som blev headet ind i målfeltet til angriberen, som fik alt for meget plads af Martin Nielsen.
Nu begyndte FCKs spil at blive påvirket, og dommeren tog fat. Han skulle dog have hjælp af linjevogteren, som efter et Vejleforsøg flagede voldsomt. Det viste sig formodentlig at være for hånd på bolden for Carsten V. Jensen, men det så det absolut ikke ud til fra vores pladser, og tilsyneladende heller ikke fra dommerens. Imidlertid havde han naturligvis ikke andet valg end at dømme straffespark til Vejle. Thomas Graversen sparkede, og selv om han tidligere formåede at score to gange på straffespark mod Brøndby, brændte han denne gang med et tyndt skud. Mad sad næsten og troede, at det et eller andet sted ikke var meningen, han skulle score på det straffespark.
Steen Pedersen lod dog til at fornemme, at han ikke skulle have fulgt linjevogteren, selv om flotte fald fra Vejles spillere flere gange blev belønnet med gult til københavnere. Bl.a. formåede han fra 40 meters afstand at se, at Bjarne Goldbæk skulle have gult kort for et frispark.
Til gengæld kom der kort efter en af de mange mishagsytringer fra publikum en underlig kompensation, hvor Dejvi Glavevski fik en advarsel for ?. Et kvarters tid før slut fik Carsten Hemmingsen sin anden advarsel, der dog godt kunne forsvares, selv om den ikke var nødvendig.
Kampen afsluttedes derfor efter en FCK-dobbeltudskiftning med Vejlepres, hvor København dog havde sine chancer ved Morten Nielsen og Kenneth Perez. Alt i alt ufortjent, at Vejle skulle have det ene point med hjem, men til gengæld fuldt fortjent, at dommeren fik prædikatet "lortedommer" af tilskuerne efter kampen.

De 3 bedste FCK spillere: Martin Johansen, Bjarne Goldbæk, Carsten Hemmingsen


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.