Kampreferat

5.10.97: Herfølge - FC København 2-2 (0-1)

3.700 tilskuere

0-1 David Nielsen
1-1 Henrik Lykke
1-2 Carsten Hemmingsen (strf.)
2-2 Torben Christiansen

FC København (3-5-2): Karim Zaza (8) - Diego Tur (6), Martin Nielsen (4), Michael Mio Nielsen (5) - Carsten Hemmingsen (5), Lars Højer Nielsen (4) (Iørn Uldbjerg (ub)), Peter Nielsen (5), Bjarne Goldbæk (6), Henrik Larsen (8) - David Nielsen (6), Stefan K. Hansen (5) (Morten Nielsen (ub) (Carsten V. Jensen (ub))

Dommer: Jan Hald (1)

Deres udsendte var på plads på Herfølge Stadion, og med til at forsøge at få dækket HERFØLGE på hovedtribunen bare et par gange årligt. De 3.700 tilskuere var vidne til en usædvanlig svag indsats af dommer Jan Hald, der som den første dommer i Fusionsnipsernes hidtidige kampreferater har gjort sig fortjent til et ettal på en 1-10-skala. Mere om det senere.
Fair play-flaget hang over stadion. Idet det formodes, det skyldes færrest strafpoint i sidste sæson, kan det kun skyldes 1. dommerne opfatter ikke, at det er en betydningsfuld kamp, han dømmer, og 2. der er ikke tid til så mange frispark, da bolden sjældent er i spil.
Første halvleg startede dog godt for FC København; de scorede nemlig! Peter Nielsen fandt David Nielsen med en dyb stikning, som David sparkede hårdt og fladt i mål. Der var gået et minut! Mange FCK-chancer fulgte, mens Herfølge som vi har kendt dem gennem de sidste mange år kun spillede kontra. Efter en farlig FC-chance fik David Nielsen den tvivlsomme ære at af være skydeskive fra en af de ca. 30 HB-supportere bag målet, som kastede en fyldt sodavandsflaske efter ham. Trods han lå ned og ømmede sig, ramte flasken dog heldigvis lige akkurat forbi. Diskret blev gerningsmanden ført bort, og David Nielsen gjorde ingen historie ud af det.
Herfølges spil fortsatte i den kedelige rille, og når de ikke havde mulighed for at slå kontra, spillede de simpelthen bare bolden rundt blandt forsvarerne og målmanden, for at vente på, at FC København kom frem (man skal huske på, Herfølge var bagud). Således blev det selvklart FCK, der dominerede den første halvleg.
I anden halvleg kom Karim Zaza ned i den ende, hvor man fik sollyset i øjnene. Hvor de fleste målmænd tager en eller anden intetsigende kasket på, havde Karim valgt fanmodellen! Dejligt at se. Herfølge kom bedre med i spillet i anden halvleg, d.v.s. deres kontraer var farligere og hyppigere. Især ved dødbolde, som blev læsset højt ind i feltet, viste FCs forsvar usikkerhed, og på et af slagsen kunne Henrik Lykke sparke en moden nedfaldsbold (det er jo efterår) hårdt i mål, uden Karim Zaza på nogen måde kunne klandres. Først da kunne man høre, at andre end de 30 bag målet holdt med Herfølge. Mængden var dog ikke større, end den sandsynligvis blot omfatter spillernes familie og venner plus et par tidligere spillere.
Efter omkring et kvarters spil, var det dog det stadig spilstyrende FC København, som kunne have bragt sig foran. Et hurtigt opløb resulterede i en dejlig aflevering fra hurtige Morten Nielsen til den lige så hurtige David Nielsen, men David Nielsen sparkede lige på Kaj Larsen, som ellers havde lagt sig. I den anden ende brillerede Zaza primært i to situationer - en i hver halvleg - hvor han var alene med en Herfølgespiller. På grund af sin aggressive stil, hvor han kaster hele overkroppen ned i skuddet, reddede han FC i begge situationer. I den anden ende blev det til københavnsk straffespark begået mod en godt spillende Henrik Larsen. Efter sammes dårlige straffe i Armenien, var det Bjarne Goldbæk, som sparkede. (Lad mig gentage forundringen fra Armeniens-kampreferatet over, at ellers så sikre Lars Højer Nielsen er sat fra straffesparksbestillingen). Bjarne Goldbæks skud var blødt og dårligt placeret, så Kaj Larsen reddede.
Så fulgte en noget barok situation. En tom sodavandsflaske blev fra FCK-lejren bag mål smidt ind i en klump under spillet. Trods opmærksomheden hurtigt gik videre, benyttede en Herfølgeforsvarer lejligheden til at samle den op og gå hen til dommeren, ikke mindst for at fortsætte den linie, som sammen med fedtspillet karakteriserede Herfølge: Nøl. Dommer Hald tog flasken op, styrede ned mod målet, hvor det så ud som om, han ville aflevere den. Det ville han dog ikke, for at løbe tilbage med flasken op til spillerindgangen ("Han vil selv have panten", som det blev sagt bag mig). Det medførte selvfølgelig speakerkommentarer, yderligere tidstab, og et langt større postyr, end det havde medført ved den langt alvorligere forseelse tidligere i kampen ved David Nielsen. FCKs tilskuere var eksemplariske, udpegede gerningsmanden og sang "smid ham ud". Da der så var gået en del tid, og spillet endelig skulle i gang ved HB-målspark, fandt Kaj Larsen søreme endnu en lille dims, som lå i græsset. Den gik han roligt og velovervejet op til midten af banen og overrakte en passiv Hald, som ikke formåede at gennemskue denne oprydnings formål.
Som lovet skal vi lige vende tilbage til Jan Halds indsats: På en række punkter opfyldte han ikke de krav, man kan stille en superligadommer:
1. Ingen konsekvens overfor Herfølges nøl.
2. Advarsler for de underligste ting. To harmløse tacklinger af hhv. Tur og Lykke gav gult, ligesom Hemmingsen fik advarsel for at juble. Til gengæld gav flere grove frispark intet, herunder en voldsom tackling bagfra på David Nielsen, som fik den samle FCK-bænk op af stolene og Kent Karlsson ind på banen.
3. Der var gentagne små og store slåskampe og gnubberi mellem spillerne, når spillet var afbrudt. Det foregik hele kampen uden nogen former for kort.
4. Morten Nielsen blev smadret ved en hensynsløs tackling, så han måtte bæres skadet fra banen: Indirekte frispark og intet kort.
5. Elendig håndtering af de to straffesparkssituationer, hvor Kaj Larsen og div. HB-markspillere fik lejlighed til at trække tiden utilstedeligt meget. Da den slags foregik mod Flemming Povlsen ved Hans van Breukelen, kunne selv Jan Hald vel se den dårlige håndtering. Dette var samme historie. Det skal siges, at Jan Halds linievogterassistance faktisk var god.
Sent i anden halvleg bar FCK-presset dog frugt, da Larsen endnu en gang blev fældet. Denne gang blev Hemmingsen sat til at sparke, og han kiksede ikke. Nu troede vi alle, kampen som et godt eventyr endte lykkeligt, men i overtiden scorede Torben Christiansen på hovedstød. Jeg ville ikke have ærgret mig mindre over at denne spillestil kan bære frugt, om det så var et hvilket som helst af de andre superligahold, der havde lidt FCs skæbne.
LEVE KØGE BOLDKLUB!