3.8.97: Silkeborg - FC København 1-1 (1-1)

5.Todi Jónsson
23. Jesper Thygesen

Advarsler: SIF: Morten Bruun, Peter Sørensen, Bora Zivkovic
FCK: Michael Mio Nielsn, Henrik Larsen

Tilskuere: 4.880

FC København: Karim Zaza (5) - Diego Tur (7), Michael Mio Nielsen (6), Carsten V. Jensen (5) -Lars Højer Nielsen (4), Bjarne Goldbæk (8), Carsten Hemmingsen (5), Peter Nielsen (5), Henrik Larsen (3) -Todi Jónsson (5) (Mate Sestan 4) , David Nielsen 5 (Stefan K. Hansen UB)

I anden runde af Superligaen var FCK rejst til Silkeborg for at møde SIF, som vi tidligere har haft det svært i mod på udebane. Hos FCK var der ingen ændringer i startopstillingen i forhold til sidste rundes kamp mod Vejle. Silkeborg havde erstattet deres normale 4-4-2 med en 3-5-2.
Det blev en kamp uden mange målchancer og de få, der opstod, tilfaldt for det meste FCK. Todi Jönsson bringer FCK foran efter 5 minutter i en situation hvor han inde foran mål presser sig foran en SIF-forsvarer og sparker et indlæg i kassen. I det 23'ende minut udligner SIF ved Jesper Thygesen efter en situation, hvor Nocko Jokovic havde erobret bolden. Det var nok det eneste gennemspillede SIF-angreb i hele kampen. I resten af 1. halvleg er der FCK-dominans, og Bjarne Goldbæk havde bl.a. et skud på stolpen fra 25 meters afstend, og David Nielsen havde også et godt forsøg.
I pausen udskiftes en skadet Todi Jönsson med Mate Sestan, som dog ikke har det store held med sig. FCK spiller fortsat bedst og er i boldbesiddelse i store dele af kampen. SIF forsøger sig med kontraangreb, men er kun farlige på nogle direkte frispark tæt på straffesparksfeltet. Mod slutningen virker det som om, begge hold er indstillede på at få det ene point, og det meste spil foregår på midtbanen.
Kampen bar præg af at SIF havde stor respekt for FCK, og de turde ikke rigtigt udfordre FCK's stærke midtbane, hvor. Bjarne Goldbæk igen spillede en stor kamp og var toneangivende i opspillet. Henrik Larsen og Lars Højer var i perioder ikke meget med i spillet, men Peter Nielsen virkede meget anonym i anden halvleg.
Der var en enkelt bus med fans fra fanklubben, samt en del selvrejsende, og alle blev placeret bag det ene mål på nogle meget dårlige pladser, hvor afstanden til banen, samt reklameskilte ødelagde lidt af udsynet. De grillede pølser var dog rigtig gode!!
De selvrejsende tilskuere, her i blandt en flok Ultras blev pænt fulgt med toget af det lokale politi, og der opstod ikke de store problemer i Silkeborg efter kampen. Tak for det!!
1-1 i Silkeborg burde være tilfredstillende. men som kampen forløb, så havde det vist været mest rimeligt med en FCK-sejr, hvad flere Silkeborg-fans også indrømmede efter kampen.


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.