Kampreferat

2.11.97 FC København - OB 0-2 (0-1)

19 min: 0-1 Erik Bo Andersen
61 min: 0-2 Selvmål (Mio)

Tilskuere : 8.355 (Igen flotte cifre! Vi fortjener snart åbningen af en tribune mere! Der er efterhånden meget lidt plads på nedre C.)

Dommer: Lars Gerner

FC København: Karim Zaza 6, Martin Nielsen 5, Diego Tur 5, Michael Mio 4, Carsten Hemmingsen 6, Carsen V. Jensen 5 (afløst af Mate Sestan 4), Henrik Larsen 3, Morten Nielsen 7 (afløst af Lars Højer ub), Bjarne Goldbæk 6, Peter Nielsen 7, David Nielsen 4 (afløst af Morten Falch ub).

På papiret var OB'erne superligaens suveræne bundhold, derfor kunne man måske også forvente en relativ rolig dag i Parken. Men en ting var den nuværende stilling, noget andet er, at - for de fleste af os - fremstår OB som et langt bedre hold end deres placering indikerede. Og før eller siden måtte fynboerne jo komme i gang. Det lå ligesom i luften. De har været indhyldet i en byge af uheld i de seneste kampe. Vi husker det selv fra sidste efterår, den endeløse modgang. Men før eller siden vender bøtten og dette blev så dagen. Som OB spillede fra start i 1. halvleg, lignede de heller ikke et bundhold. Det blev en meget afvekslende og underholdende halvleg. Begge hold viste fremragende positionsspil, men OB'erne var en anelse farligere i deres kontrastød i kampens første del. Derfor virkede det heller ikke helt ulogisk, at de scorede. En tværaflevering fik lov til at passere gennem hele det københavnske straffesparksfelt og endte i fødderne på 10 millioners-drengen Erik Bo Andersen. (Deres udsendte må indrømme, at han aldrig bliver nogen beundrer af denne nordjyske svigermoderdrøm. Men det er vist en anden snak…) I situationen syntes FCK-forsvaret en anelse passivt, og især Mio havde store problemer med sin markering. Samme Mio, der ved et par andre tilfælde i halvlegen, var noget på glatis overfor den noget hurtigere Erik Bo. Efter OB-scoringen satte københavnerne mere pres på. Der blev disket op med mange flotte kombinationer, styret af især Peter Nielsen, Goldbæk og en forrygende Morten Nielsen på højrekanten, men effektiviteten foran målet manglede. Størst blev chancen til David, da han efter frispilning fra to af de nævnte herrer, stod alene med Lars Høgh. Men Peter Nielsen's hælaflevering lå en anelse bag David og Høgh'en nåede ud og parerede i skudøjeblikket. Straks fra begyndelsen af 2. halvleg fortsatte københavnerne presset. Nu i et gear højere. Det blev et sandt stormløb de første 20 minutter. Allerede i halvlegens første sekunder kom David atter alene med Høgh'en, spillet eminent fri af Peter Nielsen. Men David blev atter pareret ud. Puha, den var meget stor, David. Et par minutter senere dansede bolden rundt på OB-målstregen. Mate Sestan og Henrik Larsen var i tur meget, meget tæt på udligningen. Dernæst kom turen til Hemmingsen. Et brag af et langskud fra de 40 meter bankede på indersiden af stolpen og fløj på tværs af målstregen. På returangrebet fik Sestan en kæmpechance, men Lars Høgh nåede ud i klumpen i det lille felt, og parerede atter. Ak ak! Ja, det var bare en af de dage!!! Og så skete det istedet i modsatte ende. Som en ond skæbne. En ufarlig høj centring fremefter fra OB-midtbanen dumpede med til Mio. Han skulle bare sparke den væk. Og det ville han sådan set også. Desværre ramte han den helt og aldeles skævt, og istedet sejlede den i en elegant bue over en sagesløs Karim Zaza. Stakkels Mio!!! Efter sin noget tynde 1. halvleg, havde han ellers fået langt bedre styr på markeringerne. Men flot at høre de københavnske fans straks var klar med trøst. 2-0 til OB, det var stinkende ufortjent, det var stinkende urimeligt. Men en eller anden højere magt havde bare bestemt, at OB nu - på denne søndag - skulle have fuld kompensation for det uheld, som de har haft på det seneste. Selvom det lige må nævnes, at Karim en enkelt gang måtte ud og snuppe bolden fra en helt fri Morten Bisgaard i sidste del af 2. halvleg. Altså fik OB deres første sejr dette efterår. Og selvom det på sin vis var dem vel ondt, så kunne omstændighederne nok havde været lidt mere prangende. Men selvfølgelige er de bedøvende ligeglade i det fynske. Lad os derfor bare ønske tillykke og håbe for dem, at de nu for alvor er kommet i gang. OB hører naturligvis hjemme i superligaen. Omkring FC København, ja, så er det svært at sige, at vi spillede dårligt. Langt fra. Hele kampen, som sådan, var både velspillet og af meget høj superliga-kvalitet, og FC København spillede især i 2. halvleg både flot og besnerrende bold. Men sagt lige ud, vi har et scoringsproblem. David er ikke altid lige kølig i afslutningerne og virker desuden for alene i front. Alt for tit ender han ene med 3-4 modstandere. Sestan fightede igen i denne kamp flot, men lavede mængder af unødvendige frispark, fordi han sprang ind i modstanderen. Desuden kom han gang på gang til kort i hovedstødsduellerne. Hans popularitet til trods så ligner han stadig ikke et oplagt angrebsvalg. Peter Nielsen har fungeret som interimistisk angriber de sidste to kampe, men han er og bliver bedst som kreativ midtbane. Hvilket også blev tydeligt i denne kamp. Da han i 2. halvleg blev flyttet tilbage på banen, efter Sestan kom på banen, fik opspillet endnu mere snert. Todi, for dælen hvor vi savner dig derfremme! Men måske er der dog lidt lys i sigte fra anden side, Clement Cliford er nu på vej tilbage efter sin skade. Forhåbentlig er han i fulde omdrejninger allerede til Betis-kampen på torsdag. På midtbanen var Goldbæk vanen tro glimrende, men et par noget paniske afslutningsforsøg trak lidt ned i helhedsindtrykket. Og så må vi lige tage fat i anfører Larsen. Han er ganske enkelt ude af trit for tiden. Som i de sidste to kampe stod han bag mængder dårlige afleveringer, og oveni virkede han som en stopklods i opspillet. Der skete meget lidt ude i hans side, og det der nu skete, var alt for sjældent af den positive slags. Vi siger det igen, Larsen! Det var sgu for ringe!