Formuleringen til sidste rundes spørgsmål var som følger:

Denne gang beder vi dig udtage dit bud på et ligalandshold. Du må udtage 11 spillere fra nedenstående gruppe, og de skal fordeles som 1 målmand, 4 forsvarsspillere, 4 midtbanespillere og 2 angribere. Spillerne kan tages fra to puljer, målmænd og markspillere, og man må højst have tre spillere fra samme klub på sit hold. Til slut vælges spillerne efter, hvor mange stemmer, de har fået i de forskellige kategorier. Det vil sige, at hvis du synes, en typisk angriber vil kunne gøre det godt som midtbanespiller, så kan du godt vælge ham til det. Han bliver dog kun valgt til midtbanen, hvis tilstrækkelig mange synes det samme.

Spillerne vælges ved at skrive det nummer, som vi har forsynet ham med. I forsvar, midtbane og angreb adskilles numrene af et komma.

Man kan ikke vælge spillere, som ikke optræder på listen.

Målmænd
1. Boye, Erik. Vejle
2. Høgh, Lars. OB
3. Kjær, Peter. Silkeborg
4. Krogh, Mogens. Brøndby
5. Nielsen, Jimmy. AaB
6. Sørensen, Thomas. Svendborg
7. Windfeld, Lars. AGF
35. Holbek, Carsten. Køge

Markspillere
10. Ambrosius, Thomas. Herning
11. Andersen, Erik Bo. OB
12. Andersen, Søren. AaB
13. Bagger, Ruben. Brøndby
14. Bisgaard, Morten. OB
15. Bjerre, Anders. AGF
16. Bjur, Jan. AB
17. Bjur, Ole. Brøndby
18. Boye, Torben. AaB
19. Brøgger, Lars. Ikast
20. Colding, Søren. Brøndby
21. Daugaard, Kim. Brøndby
22. Duus, Christian. Silkeborg
23. Falch, Morten. FC København
24. Frank, Peter. Herfølge
25. Frederiksen, Søren. AaB
26. Fredgaard, Carsten. Lyngby
27. Goldbæk, Bjarne. FC København
28. Graulund, Peter. Vejle
29. Grønkjær, Jesper. AaB
30. Gaarde, Allan. AaB
31. Haren, Piotr. Lyngby
32. Hemmingsen, Carsten. FC København
33. Henriksen, Rene. AB
34. Hermansen, Søren. Aarhus Fremad
36. Højer Nielsen, Lars. FC København
37. Højer, Steffen. AaB
38. Højlund, Anders. Fremad A
39. Jensen, Claus. Lyngby
40. Jensen, Daniel. B93
41. Jensen, John. Brøndby
42. Jessen, Jens. AaB
43. Jokovic, Nocko. Silkeborg
44. Knudsen, Peter. AB
45. Krüger, Jacob. AaB
46. Larsen, Henrik. FC København
47. Larsen, Lars. Ikast
48. Larsen, Michael. Silkeborg
49. Madsen, Michael. AB
50. Mølby, Johnny. AGF
51. Maale, Thomas. Ølstykke
52. Nielsen, Kent R., Ikast
53. Nielsen, Per. Brøndby
54. Nielsen, Peter. FC København
55. Nørlund, Alex. Vejle
56. Piechnik, Torben. AGF
57. Rasmussen, Peter. AB
58. Rasmussen, Peter. Viborg
59. Sand, Ebbe. Brøndby
60. Steinlein, Claus. Ikast
61. Sørensen, Dan. Vejle
62. Sørensen, Peter. Silkeborg
63. Thygesen, Jesper. Silkeborg
64. Tur, Diego. FC København
65. Ulrich, Gregers. Aarhus Fremad

De samarbejdende hjemmesider var:

Brøndby Support Roskildes Hjemmeside
Fusionsnipserne - FC København
Ikast fs Hjemmeside
Klaus' AaB Page
Køge Boldklubs Hjemmeside
Morten Bisgaards OB-side
Okkels' Lyngby Fanside
Aarhus Fremads Hjemmeside

Vi fik som sædvanlig svar fra tilhængere fra mange forskellige klubber:

Tilhænger afAntal
FC København22
AaB16
Brøndby9
Ikast7
Aarhus Fremad5
Lyngby4
AGF2
En 1. divisionsklub (især Køge)2
OB1
En lavere placeret klub end 1.div1
Vejle1
Alm fodboldint./ej oplyst6
Total76

Svarantallet var dog meget lavere end ved den seneste afstemning, men dels foregik denne afstemning i juleperioden, og dels var det ikke muligt blot at krydse hurtigt af i en masse felter. Ved at mindske det tilladte antal spillere til maksimalt tre spillere fra samme klub udlignede vi meget den lidt skæve fordeling. Og som det vil fremgå nedenfor er stemmetallene for de valgte spillere generelt høje, da vores læsere egentlig var temmelig enige.

Læsernes ligalandshold blev:

Reserver:
Målmand: Erik Boye, Vejle.
Forsvar: Morten Falch, FC København.
Midtbane: Peter Knudsen, AB.
Angreb: Søren Hermansen, Aarhus Fremad.

Man kan ikke sige, der er de store overraskelser på læsernes hold, som meget lignet det, Bo Johansson er kommet frem til. 

De bedste spillere i hver kategori blev:

Målmænd
Peter Kjær, Silkeborg, 17 stemmer
Erik Boye, Vejle, 16
Lars Windfeld, AGF, 12
Jimmy Nielsen, AaB, 11
Mogens Krogh, Brøndby, 8

Forsvarere
Søren Colding, Brøndby, 48 stemmer
Torben Piechnik, AGF, 39
Diego Tur, FC København, 35
René Henriksen, AB, 25
Morten Falch, FC København, 18
Anders Bjerre, AGF, 14
Jens Jessen, AaB, 14
Per Nielsen, Brøndby, 14
Christian Duus, Silkeborg, 9
Dan Sørensen, Vejle, 8
Ole Bjur, Brøndby, 8
Peter Frank, Herfølge, 8

Midtbanespillere
Bjarne Goldbæk, FC København, 56 stemmer
Peter Nielsen, FC København, 43
Ole Bjur, Brøndby, 26
Lars Brøgger, Ikast, 16
Peter Knudsen, AB, 15
Jesper Thygesen, Silkeborg/Brøndby, 14
Claus Jensen, Lyngby, 13
Jesper Grønkjær, AaB, 10
Morten Bisgaard, OB, 8
Kim Daugaard, Brøndby, 8
Carsten Fredgaard, Lyngby, 8
Carsten Hemmingsen, FC København, 7

Angreb
Ebbe Sand, Brøndby, 61 stemmer
Erik Bo Andersen, OB, 20
Søren Hermansen, Aarhus Fremad, 17
Søren Andersen, AaB, 11
Jesper Grønkjær, AaB, 8
Nocko Jokovic, Silkeborg, 7
Søren Frederiksen, AaB, 6
Steffen Højer, AaB, 4

De alsidige
Ole Bjur, Brøndby, 8 forsvarsstemmer, 26 midtbanestemmer
Jesper Grønkjær, AaB, 10 midtbane, 8 angreb
Lars Brøgger, Ikast, 1 forsvar, 12 midtbane, 1 angreb
Kim Daugaard, Brøndby, 5 forsvar, 8 midtbane
Carsten Hemmingsen, FC København, 5 forsvar, 7 midtbane
Steffen Højer, AaB, 5 midtbane, 4 angreb
Lars Højer Nielsen, FC København, 3 forsvar, 4 midtbane

Bedste 1.divisionsspillere
Peter Rasmussen, Viborg, 3 midtbanestemmer, 1 angrebsstemme
Thomas Sørensen, Svendborg, 2 målmandsstemmer
NB: Carsten Holbeks chancer blev i nogen grad ødelagt af den uvidende administrator, da han var placeret blandt markspillerne, skønt han er målmand. Beklager.

Der var en del, der var utilfredse med, at vi (for at gøre arbejdet lettere for os selv) havde indsnævret feltet til omkring 60 forskellige spillere. Det gav sig udslag i, at nogle læsere foreslog en masse andre spillere. Det kan man bl.a. se af nedenstående kommentarer, hvor læserne argumenterede for, hvorfor netop deres hold var det rigtige.

I nedenstående hold optræder der nogle gange spillere, som ikke var på listen. I de tilfælde er der bare regnet med, at der kun var valgt eks. 10 spillere.

En FCKer forklarede, hvorfor han havde valgt sit hold: Generelt har superligaen utroligt mange gode individuelle spillere, som vil kunne begå sig godt i udlandet i de helt store pengeligaer. Derfor er det meget svært kun at skulle vælge 11.
Erik Boye har vist sig at være en af de stærkeste mellem stængerne i superligaen, og fortjener at komme med. I forsvaret har jeg valgt Diego Tur og Søren Colding til de 2 backpladser, samt Torben Piechnik og Johnny Hansen til centerforsvaret. Disse spillere har altid vist stor stabilitet, og er ikke bange for at tage arbejdshandskerne på, når det bliver nødvendigt. Desuden er de også kendt for at være forholdsvis fair spillende.
Midtbanen var nok den sværeste, da enormt mange gode midtbanespillere huserer rundt om i klubberne. Jeg har naturligvis valgt Bjarne Goldbæk og Peter Nielsen, hvis sammenspil i FCK har været med til at løfte superligaens nivaeu endnu højere. Derudover har jeg Christian Magleby, som har haft et kanonår i 1997, og har vist sig at være en glimrende teknisk spiller. Til sidst men ikke mindst har jeg valgt Kim Dauggaard som efter min mening også er et af de helt store talenter herhjemme.
I angribet synes jeg det virkede helt naturligt at førstevælge Ebbe Sand. Manden der ikke behøver nogen introduktion. Derudover har jeg valgt en af de bedste bænkevarmere i superligaen: Søren Frederiksen. Han er jo næsten sikker på et mål for hver kamp han spiller, hvad enten om han starter inde eller bliver skiftet ind.

Morten Follin, FCK, skrev: Jeg har valgt spillerne på baggrund af den netop overståede efterårssæson. Spillerne er dem som jeg synes har skilt sig klart ud fra mængden. Selvom jeg er FCK'er med stort F, så har jeg prøvet at bevare en vis portion objektivitet (mere eller mindre!).
Peter Kjær, den mest oversete målmand i danmarkshistorien (men den klart bedste i superligaen!!).
Forsvar: Ole Bjur, leverer altid en solid indsats. (Søren Colding var et alternativ). Morten Falch, har udviklet sig enormt over det sidste år. Bliver helt sikkert en meget stor profil i fremtiden. René H., beundringsværdig!!! (bør finde sig en anden klub!!) og Diego Tur, efter min mening den bedste venstreforsvar i DK.
Midtbane: Bjarne G. og Peter N., bedre centrale midtbanefolk finder du ikke i superligaen. De leverer altid en 110% indsats. Jesper Thygesen, har udgjort forskellen på SIF sammenlignet med de sidste sæsoner. Carsten Fredgaard, kun et spørgsmål om tid før han er udlandsprof!!!
Angreb: Søren Andersen, MEGET GOD. (kom til FCK!!) Ebbe Sand, tjaa.... stille type..... lever højt på gode fløje i BIF. 19 kasser.....(ikke dårligt)

En Brøndbytilhænger skrev: Peter Kjær og Mogens Krogh er uden tvivl de to bedste målmænd i den hjemlige liga i øjeblikket. Men der er selvfølgelig interessante unge talenter på vej, så som Thomas Sørensen, SFB.
Forsvaret består af Per Nielsen, Rene Henriksen, Michael Larsen, Diego Tur samt reserven Søren Colding. De to sidste burde skifte plads, men max. 3 spilere gjorde det nødvendigt, at starte med Tur. Det må ellers være det bedste forsvar, superligaen kan stille med. Jeg ville spille med en libero (Rene) og en markør (Per!? det må så blive Michael Larsen istedet). Mens de to andre tager sig af fløjene.
Kim Daugaard. HVORDAN kan landstræneren overse HAM? Har han ikke set en Brøndbykamp i flere år? Den mand burde være selvskreven på ethvert hold. Han kan jo alt. Kanonteknik, godt spark, godt blik for spillet og så kan han spille flere (alle!?) pladser. Selvom Goldbæk vel egentlig helst vil være tysker, så har han spillet godt i efteråret. Claus Jensen er udset til opryderen på holdet. Peter Knudsen samt alle midtbanespillerne har den fordel, at de alle kan sparke til en bold. Det vil sige de tør og kan, når det gælder. John Faxe Jensen vil altid være god at få med bl.a. for hans rutine og han er altid bedst i vigtige kampe, så han er reserve.
Ebbe Sand. Enhver som IKKE har ham med, kender intet til fodbold, så kort kan det siges. "Supermanden" er jo den fødte angriber, som Danmark har ledt efter i årevis. Hans makker var et lidt større problem for ingen andre i Superligaen har vist den nødvendige stabilitet. Så derfor må vi ned i 1. division efter gode gamle Peter Rasmussen (Viborg). Til trods for jeg ikke har set ham så meget i efteråret, så lader det til at han har fået spilleglæden tilbage, også er han en god spiller til at lægge nogle godbidder til Ebbe, hvis han ikke selv vil skyde målene ind i nettet. Egentligt ville jeg "helst" have haft Søren Frederiksen med som reserve, men han er jo stort set ikke blevet brugt i AaB, så i stedet kom hans kollega fra Viborg-tiden med.
Holdet er nok lidt for offensivt, hvis det var med henblik på VM, men det er det jo ikke. Og med de modstandere som Danmark skal møde, så SKAL Danmark være det dominerende hold på banen og det har holdet styrken til.

En, der havde valgt Thomas Ambrosius og Søren Hermansen i angrebet, skrev: Angrebet gi'r jo sig selv. De to mest giftige spillere i Danmark. Med de to på toppen er vi uslåelige.

En AaB-fan skrev: Rutine i mål (Lars Høgh) og forsvar (Jens Jessen, Rene Henriksen, Torben Piechnik, Torben Boye), og teknik på midtbanen (Peter Nielsen, Bjarne Goldbaek, John Faxe Jensen, Morten Bisgaard), og to målmaskiner i front! (Ebbe Sand, Erik Bo Andersen)

En FCK-fan skrev: Erik Boye: Han har i 1½ år været superligaens mest stabile keeper, har dog ikke spillet helt op til sit bedste de sidste 2-3 runder - lider nok også under Vejleforsvarets vintertræthed.
Forsvar: At Morten Falch skal prøves som libero skyldes, at han er den mest offensive af sin slags i FaxeKondiLigaen (forkortes FKL), og han har faktisk vist, at der er ved at komme et internationalt snit over ham. Per Nielsen er en meget stærk markeringsspiller, men mangler ligesom Falch rutine.

En stemme, der faldt via Fusionsnipserne, men som ikke havde angivet klubtilhørsforhold, skrev:Peter Kjær er klart superligaens bedste målmand, han går godt ud af målet, hurtig på stregen, og sikker i feltet. Diego Tur burde klart være med i forsvaret, men kun 3 spillere fra FCK (og Falchmanden, Goldbæk, og Peter Nielsen er selvskrevne) giver jo desværre nogle begrænsninger, men Piechnik er solid og god i hovedspillet. Colding som den anden back. Colding er arbejdsom og solid (og hans kommentarer efter FCK-Brøndby kampen i efteråret viste at han også - overraskende - er en meget sympatisk spiller). Morten Falch bør styre forsvaret. René Henriksen AB er også en teknisk begavet forsvarsspiller, der ganske vist, så vidt jeg ved, også spiller sweeper, men kan som forstopper overtage sweeperrollen, når Morten Falch går med frem. Jeg ville gerne have haft Hemmingsen på midtbanen som bolderobrer, for med en midtbane med Peter Nielsen, Goldbæk Ole Bjur (på fløjen) og Morten Bisgaard er der ingen deciderede defensive spillere, men de har alle fire udmærkede defensive kvaliteter i presspil, og de kan alle fire holde på bolden og offensivt er denne midtbane uovertruffen. Søren Andersen er en dejlig aggresiv, arbejdsom og hurtig angriber, og Ebbe Sand giver jo sig selv.

OB-fan Mads Jensen skrev: Jeg har valgt de spillere, ikke fordi de passer godt sammen, men fordi der er en masse uprøvede spillere på mit hold, der helt sikkert har landsholdspotientale (Karim Zaza, Ulrik Laursen, Carsten Fredgaard, Nocko Jockovic, Jesper Grønkjær), og hvad andet kan man bruge en sådan turnering til end at afprøve nye kræfter?? Holdet var: Målmand: Karim Zaza FCK, Forsvar: Ulrik Laursen OB, Torben Piechnik AGF, Søren Colding Brøndby, Carsten Hemmingsen FCK. Midtbane: Jens Madsen VB, Brian Steen Nielsen OB, Morten Bisgaard OB, Carsten Fredgaard LFC. Angreb: Nocko Jockovic SIF, Jesper Grønkjær AaB.

En Aarhus Fremad-tilhænger skrev: Allerførst vil jeg med det samme sige - jeg prioriterer angrebsfodbold meget højt, men jeg er også realist. Det duer ikke med et kanonoffensivt hold med fx. 4 målslugere på samme midtbane (der ER lidt af en Ricardo i mig). DET vil give nederlag! Derfor har jeg valgt en "klamhugger" på min midtbane (Carsten Hemmingsen) til at rydde op omkring mine andre, meget offensive, midtbanespillere. Dette er desværre (sorry Morten) gået ud over Bisgaard, som jeg ellers meget gerne ville have haft med! Af andre "overraskelser" på mit hold er Peter Frank, som jeg faktisk mener er blevet lidt overset det seneste år. Han er jo venstrebenet (dem er der ikke mange af), og han kan skyde udefra. Derfor ryger han ind i min venstre forsvarsside! Et par andre overraskelser er (1) Jes Jessen i forsvaret. Men ham HAR Bosse jo allerede "fundet", så alligevel ikke....! (2) Anders Bjerre har jeg set et par gange i år og han har overrasket mig meget positivt. Og han er jo en farlig mand på dødbolde! Desværre har han også været en del skadet, og det kan jo være derfor, at Bosse ikke har taget ham med!? M.h.t målmandsposten mener jeg faktisk (i forhold til MANGE andre) at Mogens Krogh stadig er nummer 2 i Danmark. Men da vi jo kun må have 3 spillere med fra hver klub, har jeg taget Jimmy Nielsen med istedet. Måske et af de største målmandstalenter de seneste år, og så ligner han jo Schmeichel en smule!! Han skal nok blive rigtig god engang med alderen!
Ellers synes jeg faktisk at mit hold ligner Bosses meget med et næsten kombineret BIF/FCK-hold, men det er vel heller ikke overraskende når man kigger på tabellen.
Jeg har, ligesom Bosse, taget nogle boblere med på mit hold. Spillere som alle har været inde i min overvejelser til holdet, men som lige nøjagtig ikke er fundet gode nok netop nu! Jesper Grønkjær: Et kæmpe talent, som dog er visnet lidt det sidste halve år. Mon tankerne er i Ajax?? Morten Bisgaard: Stor tekniker, som samtidig er målfarlig. Men Morten - en gang imellem skal du OGSÅ tænke defensivt... Steffen Højer: Scorer i perioder mange mål, men spiller til andre tider som en pose nødder. Vist en rigtig medgamgsspiller. Lidt mere stabil, så slår han Erik Bo af holdet! Henrik Larsen: Har vel været ekstra tung det sidste år, men er ved at komme op i omdrejninger nu. En stor overraskelse at han ikke er blandt de valgte til Thailandsturen! Jesper Thygesen: Stor tekniker, som samtidig har et dejligt spark. Dog synes jeg stadig, at han virker lidt doven defensivt. Lad ham komme til en stor klub, så blomster han for alvor!
(Skrevet før overgangen til Brøndby, red.)

Jeg har valgt dette hold udfra mine oplevelser i Superligaen, med disse nænvte spillere, jeg kan ikke så godt sige hvordan de spiller sammen, da de jo ikke spilller sammen normalt, men specielt Ikast- og Brøndby-spillerne spiller jo meget offensivt, og jeg tror det er en god kombination.
Holdet, som denne Ikasttilhænger havde sat, var: Peter Kjær - Piechnik, Colding, Lars Larsen, Johnny Mølby - Brøgger, Goldbæk, Grønkjær, Lars Højer - Sand, Erik Bo

En AaBer havde valgt udfra følgende prioritering: De har allesammen gjort det nogenlunde godt i efterårssæsonen! Og så har jeg holdt Brøndby-spillere ude fra holdet, da jeg gerne vil se positivt angrebsfodbold! Derfor er holdet domineret af AaB, AB og FCK!

En FCKer skrev: På mål har jeg Erik Boye. Min store sympati for Lars Høgh var ved at bringe ham på holdet, men Erik Boye kom alligevel først. I forsvaret har jeg Ole Bjur som højre back, for mit hold skal være offensivt indstillet, og Ole Bjur kan tage nogle fantastiske ture på kanten. I venstre side ligger Diego Tur, der har samme offensive kvaliteter, men måske er lidt mere pålidelig defensivt end Bjur. I midten ligger Falch (ups, så kommer jeg over 3 FCKere) nej, her ligger Anders Bjerre, som altid har spillet godt. Jeg forstår ikke, hvorfor man i sin tid ikke gjorde mere for at holde på Bjerre, da han skiftede til Næstved, og mens jeg har fulgt ham i Næstved, Lyngby og AGF, har han altid gjort det godt. På Falchs plads kommer en ung spiller, Christian Duus fra Silkeborg, som så får mulighed for at gøre indtryk på landstræneren.
Midtbanen befolkes på midten af superligaens bedste spiller og Peter Knudsen, der sammen danner en offensivt såvel som defensivt stærk center. Til venstre for Knudsen og Goldbæk finder vi Claus Jensen, som også kan noget fremad. På højrekanten har jeg så den bedste skytte af de fire langskudsfarlige midtbanefolk, Lars Højer Nielsen. Hans frispark kender vi alle, men han har spillet et flot efterår på FCKs højre midtbane. Så har vi samtidig også en straffesparksskytte (jeg tror han har brændt 4 af ca. 50 straffespark i sin superligatid)
I angrebet har vi to humørspillere, som det pt går godt for, Jokovic og Sand. For 3 måneder siden var Sand intet bevænt (da han kom ind i FCK - Brøndby åndede jeg lettet op), men på det sidste har han haft en fantastisk periode, og selvtillid er altafgørende for en angriber. Siden Elkjær har Danmark kun haft to folk, der scorer uanset hvad der sker, men Molnar spiller ikke i superligaen og Erik Bo skal lige i gang igen.

En AGFer skrev: Jeg ved godt, at nogle af mine valg er meget inspireret af, at jeg er AGF-fan, men jeg mener i hvert fald, at Lars Windfeld er bedre end både Høgh og Krogh. Jeg mener også at en så suveræn og rutineret mand som Piechnik burde være med på et sådan hold. Alt i alt synes jeg Bosses valg er meget dårligt. Han tager jo næsten kun fra 4-4-2 hold. Det kan sgu da ikke passe, at der kan rende en pissegod mand rundt på at hold, som spiller 3-5-2 (AGF) og at han ikke kommer med af den grund. Han burde altså tage sig sammen.

En Ikasttilhænger skrev: De tre af forsvarsspillerne er valgt, fordi de er både gode tekniske og er fysisk stærke. Den sidste pga hovedspillet. (Michael Larsen, Per Nielsen, Dan Sørensen, Morten Falch, red.)
Thygesen og Brøgger er gode skytter og kan score flere mål. Og Goldbæk og Peter Nielsen har bedst teknik af alle superligaens midtbanespillere.
Ebbe Sand, han kan bare score, og Frederiksen fordi han er energisk og har stor vilje, han er teknisk god og en spiller, hvis moral bare ikke kan ødelægges.

En fan af en klub, der er rangeret lavere end 1. division, havde følgende hold - Boye - Colding, Tur, Per Nielsen, Dan Sørensen - Bisgaard, Ole Bjur, Goldbæk, Claus Jensen - Sand, Steffen Højer - og skrev: Well - jeg vil have spillere, der kan noget med en bold - men samtidig skulle de gerne kunne erobre en bold. Begge angribere kan noget med en bold og arbejder godt defensivt, især Steffen Højer som virkelig har været stærk, efter han fik lov til at ligge som hængende angriber, som han gjorde i Viborg. Ellers - 2 stærke centerforsvarer - hvor den ene kan gå med frem. Backerne er begge angrebsivrige - selvom Dan Sørensen som venstre back ikke er for stærk. Goldbæk og Claus Jensen på den centrale midtbane er særdeles stærke i både defensiven og offensiven - mens de 2 kantspillere kan komme frem på banen og komme udenom deres modspiller og sparke bolden ind over - samtidig med at de er målfarlige.

En FCK-tilhænger skrev: Danmarks bedste individualister, forsvarerne (Tur, Duus, Haren, Piechnik) er alle robuste, og tekniske nok til ikke at lave for mange ulovlige nedlosninger. Midtbanespillerne (Colding, Goldbæk, Hemmingsen, Jan Bjur) har jeg valgt fordi at de alle er kompetente, og ikke kun går efter personlig vinding, men gør alt hvad er dem menneskeligt muligt for at spille en anden spiller fri, så de kan lave mål. Angriberne (Sand og Erik Bo) er bare de eneste, der laver ordentlige mål i Danmark.

En AaBer skrev: Mit målmandsvalg (Boye) kan der ikke være tvivl om, han er bare den bedste. Mit forsvar er valgt ud fra rutine og formkurven her i efteråret, hvor både Torben Piechnik og René Henriksen har været formidable. Mine backs (Jessen og Colding) er bare de bedste i Danmark og er til og med også løbestærke som backs skal være.
Midtbanen har jeg valgt at sige Nielsen og Brøgger skal stå for det mere offensive da de begge har en fin målnæse og dertil tror jeg at Goldbæk og Gaarde vil passe fint til som de mere arbejdsomme på midtbanen. Angrebet er efter min mening i verdensklasse, da Sand er en typisk bomber og Grønkjær efter min mening er den nye Laudrup, så de vil supplere hinanden godt.

AaB-Christian skrev: På målmandsposten har jeg valgt AGF's målmand fordi jeg synes, han har fortjent det, idet han har spillet bedre end både Peter Kjær og især Mogens Krogh. Mogens Krogh synes jeg ikke hører mellem den bedste halvdel, idet både AaB, FCK, SIF, AGF, OB og Lyngby har haft bedre målmænd!
De forsvarsspillere jeg har valgt, er udfra devisen bedst spillende, jeg har ikke set på, om de kan spille godt sammen. Men idet både Jens Jessen, Jacob Krüger og Diego Tur kan spille på fløjen, bliver det ikke det store problem.
Midtbanen er valgt udfra især offensive kvaliteter. Allan Ravn er dog tænkt primært defensive opgaver, mens både Peter Nielsen og Steffen Højer kan meget offensivt. Bjarne Goldbæk skal ligesom bare med, en universalspiller der kan placeres overalt på banen.
Angriberne
(Sand og Hermansen) er de mest giftige i superligaen og er derfor et naturligt valg.

En Fremadfan skrev: Søren (Hermansen, red.) og Ebbe oppe i feltet skyder begge godt, Søren har farten og Ebbe har benene (og hovedet) til at tage de mest akavede bolde, de er bare begge bedst i feltet, så derfor har jeg valgt nogle aggresive midtbaner, til at tage langskuddene. I forsvaret har jeg valgt nogle rutinerede spillere, fordi midtbanen er aggresiv, hvilket gør det meget sværere at være forsvarsspiller: Man skal vide, hvor man skal stå, når de kommer på en kontra. I målet har jeg valgt Windfeld, fordi at han uden tvivl har været den bedste målmand i efterårerts halvleg, desuden er han vandt til et skiftende forsvar. Holdet var Windfeld - Haren, Piechnik, Bjerre, Daugaard - Colding, Frank, Ulrich, Peter Nielsen - Hermansen, Sand

En AaBer havde lavet en liste: Lars Høgh - fordi han er stadig den bedste, der spiller i Danmark. Torben Boye-Han er ustyrlig på højrekanten. Diego Tur- Har været rigtig go' for FCK. Torben Piechnik-Rutineret, go i luften. Anders Bjerre- fordi jeg syntes han er go'. Jesper Grønkjær-Han er fremtiden. Peter Rasmussen-Vi ved alle hvad han står for. Jens Jessen- Han er bare den bedste. Peter Nielsen-Han er hurtig, arbejdsom, har go' teknik. Ebbe Sand-hans efterår siger det hele. Erik Bo Andersen-Han er kanonhurtig, og har næse for mål

En FCKer skrev: Selv om Thomas Sørensen måske ikke pt. er den stærkeste keeper i Danmark vil han være det om få år, med mindre han ryger til Manchester United. Derfor kan man ligeså godt give ham chancen i uofficielle landskampe, når hans konkurrenter må siges at være "over the hill".
Søren Colding og Diego Tur er begge solide forsvarsspillere der kan noget med bolden. Endvidere er Morten Falch og Rene Henriksen gode at have med, da de ud over deres gode egenskaber som forsvarsspillere evner at rykke med frem på banen og derved give angrebet en ekstra dimension.
Brøgger og Goldbæk har rutinen og supplerer hinanden godt, da Goldbæk er mere fighter og indpisker, mens Brøgger er den elegante spilfordeler og afslutter. Alex Nørlund og Christian Magleby er unge spillere med selvtillid hvilket i sig selv er en mangelvare i Superligaen. Derudover har de egenskaberne til at rive et forsvar fra hinanden.
Bisgaard er med fordi hans uforudsigelighed og gode teknik gør ham konstant farlig, samtidig med at han kan fungere som oplægger til Frederiksen, der med sit udsøgte målinstinkt må være superligaens bedste angiber.

En AaB-tilhænger skrev: Min målmand giver sig selv, Jimmi Nielsen har klart været den bedste målmand i den første halvdel.
Mit forsvar består af meget høje og stærke spillere, som helt sikkert vil falde i hak
(Krüger, Boye, Piechnik, Per Nielsen.)
Min midtbane består af tre tekniske spillere, Daugaard,
(Henrik) Larsen og Goldbæk, og så den store Aab spiller Allan Gaarde.
De tre sjællændere skal ligge på den centrale del af midten, mens Gaarde skal ligge i den offensive rolle.
I mit angreb
(Frederiksen, Sand) har jeg valgt to meget hurtige spillere, som begge scorer mange mål. Hermed var hans hold selvfølgelig uden for betragtning i denne afstemning på grund af for mange AaB-spillere, men vi har som i lignende tilfælde valgt at bringe det her.

En almindeligt fodboldinteresseret havde forklaret, hvorfor han havde valgt hver enkelt spiller: MÅLMAND: P. Kjær: har stået godt på det sidste. FORSVAR: S. Colding: stærk forsvarer med et godt skud som følger med op i angrebet. P. Frank: sikker forsvarsspiller som har et kanongodt skud. D. Tur: altid 100% hårdt arbejdende. C. Duus: kanonspiller. MIDTBANE: B. Golbæk: målfarlig græsklipper. J. Thygesen: god til indlæg. P. Sørensen: hans "hår" ANGREB: E. Sand: 19 mål i superligaen L. Brøgger: god til alt. E. Andersen: bare vent han kommer på topscorelisten. Da vi på forhånd havde lagt os fast på 4-4-2, som landstræneren har valgt at praktisere, blev Brøgger rykket ned på midtbanen

En FCK-fan skrev: Om disse spillere fungerer godt sammen? Det må man da håbe, for der er mange af de samme spillere på Bosses og mit ligalandshold. Der er altid spillere man har sympati for. Det kan være pga. deres hold, deres spillestil, deres væremåde (på eller uden for banen) eller andet. Og så er der dem man "bliver nødt til" at respektere pga. deres talent.
Jeg har til mit ligalandshold mest valgt spillere fra første kategori, men nogle stykker hører mest til i den anden: Bjur-brødrene, Jesper Thygesen, Ebbe Sand og Erik Boye har jeg valgt udelukkende fordi jeg synes de er dygtige fodboldspillere.
Jeg er godt klar over at Bosse ikke vælger sit landshold ud fra, hvem han godt kan lide...men I en undersøgelse som denne, kan man vel godt "tilgodese" sine private helte med en landsholdsplads, ikke? FCK-drengene taler for sig selv, de er jo bare de bedste, de to Lyngby-gutter har jeg altid syntes godt om - kan man i øvrigt andet end have respekt for dem? - og Søren Andersen er også bare dejlig. Kan vi ikke få ham til FCK i stedet for dengsedrengen Thorninger?!?
Holdet var Boye - Jan Bjur, Ole Bjur, Tur, Hemmingsen - Fredgaard, Goldbæk, Thygesen, Claus Jensen - Søren Andersen, Sand

AaB-tilhængeren Bo T havde følgende kommentarer. Jeg har valgt et meget offensivt hold med gode boldspillere på midten, rutinerede forsvarsspillere suppleret med lidt ungdommelig vildskab, samt et angreb med de to mest målfarlige spillere i Danmark. Egentlig ville jeg gerne have haft tre af AaBs unge spillere med: Jimmy Nielsen, Jakob Krüger og Jesper Grønkjær, men det kunne altså ikke lade sig gøre. Holdet vat: Boye - Jessen, Colding, Piechnik, Ulrik Laursen - Højer, Goldbæk, Ole Bjur, Peter Nielsen - Søren Andersen, Ebbe Sand

En BIFfan skrev: Jeg synes, Mogens Krogh står meget sikkert. Og det forsvar, jeg har taget, er meget rutineret. Midtbanen har mange store profiler. Angrebet er et utroligt målfarligt hold, især Ebbe Sand. Holdet var Boye - Colding, Piechnik, Per Nielsen, Michael Mio - Kim Daugaard, Jakob Berger, Johnny Mølby, Jesper Thygesen - Ebbe Sand, Søren Hermansen

Ikasttilhænger Steven Lyrsholt skrev: Mine begrundelser er: 1)Erik Boye på mål, fordi jeg mener at han er F.K.Ligaens mest stabile målmand - også selvom at Peter Kjær har stået godt i SIF´s mål.
2)Forsvar blandet fra øst til vest med spillere der kán deres forsvars-spil, og som også forstår at lave mål.
3)Her ses måske at jeg er IFS-fan pga. min fordeling på midtbanen..... Men jeg mener at Lars Brøgger & Lars Larsen har været to af de bedste midtbanespillere i efteråret.
4)Angrebet taler vist for sig selv...... dog mangler vi måske en Chr. Lundberg!
Holdet var: Boye - Colding, Boye, Kent R. Nielsen, Tur - Goldbæk, Brøgger, Lars Larsen, Ole Bjur - Hermansen, Sand

En FC Københavntilhænger skrev: Ebbe Sand og Bjarne Goldbæk har jo været efterårets profiler i Superligaen. Søren Frederiksen er efter min mening en af Danmarks mest undervurderede angribere. Hans trænere (og ex-trænere) gav og giver ham næsten aldrig chancen fra start af. Og når han endelig starter inde, spiller han forrygende, og scorer gerne et mål eller to. Morten Falch er en af landets bedste sweepere/centrale forsvarsspillere, og har tilmed offensive "talenter".
Holdet var: Windfeld - Falch, Colding, Tur, Henriksen - Goldbæk, Grønkjær, Claus Jensen, Peter Nielsen - Frederiksen, Sand

En AaB-tilhænger havde været lidt uden for de vante cirkler i valget af ligalandshold: Jeg har valgt dette hold, fordi jeg mener, at de spillere har nogle gode egenskaber der gør, at de vil fungere godt som et hold. Betonspillende tonserhold som "fysik-OB" og "beton-Brøndby" har ikke nogle spillere, som jeg bryder mig om, og en spiller som Ebbe Sand sætter jeg ikke på hold, hvis jeg mener han ikke kan spille fodbold. Han har været heldig med de fleste af sine mål i efteråret, så jeg ser hellere en konstruktiv kraft som Grønkjær (den nye B. Laudrup) sammen med Herfølges Chris Hermansen, der efter min mening har en utrolig hurtighed og en god næse for målchancerne. Om holdet vil opnå store resultater, er nok tvivlsomt, men ud fra de spillere, der er at finde i Faxe Kondi Ligaen og Faxe Kondi Divisionen (Fischer og Skafte), synes jeg det er det stærkeste hold, man kan stille.
Jimmy Nielsen - Jens Jessen, Rene Henriksen, Frode Langagergaard, Henrik Fischer - Jens Madsen, Peter Nielsen, Christian Skafte, Peter Knudsen - Jesper Grønkjær, Chris Hermansen

En tilhænger af et førstedivisionshold - formodentlig Køge - havde skrevet: Jeg har valgt disse 11 spillere fordi jeg synes at de i øjeblikket er de 11 bedste på hver af deres pladser. Hvis man f.eks. kikker på de to angribere, så er de jo de to spillere i Faxe Kondi Ligaen, der har scoret flest mål (på trods af at Søren Hermansen jo spiller for Aarhus Fremad, der jo ligger i den tunge ende af tabellen.
Holdet var: Boye - Torben Piechnik, Per Nielsen, Søren Colding, Steen Nedergaard - Jesper Mikkelsen, Jesper Grønkjær, Peter Nielsen, Bjarne Goldbæk - Ebbe Sand, Søren Hermansen


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.