Sidste periodes spørgsmål lød: "Hvem synes du, er superligaens bedste og dårligste dommer?"

Stemmerne på superligaens bedste dommer faldt som følger:

Claus Bo Larsen 28%
Knud Stadsgaard 15%
Peter Mikkelsen 13%
Kim Milton Nielsen 13%
Svend Erik Christensen 10%
Knud Erik Fisker 5%
Jan Hald 5%
Lars Gerner 3%
Jørn West Larsen 3%
Steen Pedersen 3%
Finn Lambæk 3%



Generelt kan man give en af vores vælgere ret i at det er "Svært at huske gode dommere... ;-)". Stemmerne vidner om, at man er glad for "usynlige" dommere, der er upartiske og i god kondition, og som er parat til at indrømme fejl.

Den unge fynske dommer, Claus Bo Larsen, løb således med æren som den bedste dommer. Kommentarerne var bl.a. "Claus Bo Larsen er uprætenciøs og ikke bange for at indrømme en fejl.". En anden skrev :"Problemet ved at kåre den bedste dommer er, at når dommeren er god, overser man ham som regel. Staklen går simpelthen hurtigt i glemmebogen. Når valget falder på Claus Bo Larsen skyldes det udelukkende hans knælende undskyldning til Goldbæk i forårets kamp mellem FCK og Silkeborg.". Der er nok ingen tvivl om, at begge betragtninger er rigtige. Andre pegede på det samme med forklaringen "Hans knæfald for Goldbæk" og "Claus Bo er ikke bange for at erkende, at han tog fejl (jvf. B. Goldbæk mod SIF)".
Der er nok ingen tvivl om, at det kan være befriende bare en gang imellem høre en dommer sige de forløsende ord "Jeg tog fejl", for det gør alle.

På en flot andenplads kom den lidt ukendte Knud Stadsgaard. En skrev: "Knud var en utrolig fair dommer i pokalfinalen mellem himmelstormerne fra Ikast og FCK. 0-4 er jo ikke andet end tal. IFS kommer igen - stærkt." Rart at se, at IFS-tilhængere også var tilfreds med Stadsgaard i denne kamp - og så tabte de altså ikke med 0-4, se nu lidt lyst på det! En anden kommentar, som faldt sammen med en "Dårligst"-stemme på Knud Erik Fisker lød på "To modpoler, Stadsgaard er stilfærdig og kompetent - Fisker er en utålelig primadonna, som gør alt for at være fikspunkt i enhver kamp. Men til gengæld ser han utrolig ud under opvarmningen i DBUs superkortærmede dommerundertrøje, med muskuløse overarme og moustache. Han ligner blikkenslageren fra Village People; den ultimative læderbøsse." Ahøm.

Ingen følte trang til at kommentere Mikkelsen eller Milton positivt.

Med en stemme på Jan Hald fik vi følgende forslag, som DBU måske kunne kigge på: "Den nye dommer Jan Hald virker som en god og fornuftig dommer. Det er vel heller ikke så svært at overgå den almene danske superligadommer!! Han har dømt nogle gode kampe og det ser lovende ud, lad os få nogle flere af hans type. Der er masser af dommere i de lavere rækker som ikke får chancen i superligaen, og derfor får vi nogle dommere, som ikke har nogen at "kæmpe med pladsen" om, derved får vi ringe præstationer."


Dårligst

Kim Milton Nielsen 41%
Knud Erik Fisker 23%
Finn Lambæk 15%
Lars Gerner 5%
Peter Mikkelsen 5%
Nikolai Vollquarts 3%
Svend Erik Christensen 3%
Jørn West Larsen 3%
Jørgen Johansen 3%


Med stemmerne på den dårligste dommer fik vi - som det også har været tilfældet i bl.a. vores kommentatorafstemning - en del kommentarer. Tilskuerne bryder sig ikke om folk, som vil have opmærksomhed, og som er partiske.

Vinderen af den tvivlsomme hæder blev - ikke overraskende - Kim Milton Nielsen, der fik næsten hver anden stemme. Selv om det nok kan diskuteres, om han er partisk, er der vist ingen, der kan være uenig i, at han er meget glad for at blive lagt mærke til. Argumenterne var :"Straffe til Møller for INGENTING, udvisning af Frandsen for at rejse sig op efter en tackling.... need I say more?" Andre har også kunnet huske Miltons efterhånden mange håndteringer af FCK-BIF og BIF-FCK, da argumentet er "fordi jeg har ham mistænkt for at være medlem af BIF-Support, og fordi han absolut vil i fokus med sine ringe præstationer.", opfulgt af en andens udsagn "Straffespark behøves jeg at sige mere.... Nej vel, dårligste dommer: Milton.". Men med dette var "prisningen" af Milton ikke slut: "Kim Milton. Skarpt forfulgt af Peter Mikkelsen. Begge disse internationale dommer, har i visse medier fået en nærmest popagtig status. Det er åbenbart gået dem begge til hovedet. I hvert fald har de meget travlt med at bringe sig selv i fokus til superliga-kampene." Endnu en kommentar til Kim Milton "Milton tog pladsen foran Fisker, men hans udvisning af Lars Højer, da han selv svattede, og hans håndtering af romerlyskampen står endnu stærkt i erindringen. Meeen, man kan ikke leve på gamle præstationer, og Kim Miltons fejl er hyppigere, større og af nyere dato." Afslutningsvis kom kommentaren "At Kim Milton Nielsen's uddeling af kort ligner en heil-hilsen, siger meget om hans unaturlige forhold til magt og myndighed."

Den næstdårligste danske dommer er med 23% af stemmerne Knud Erik Fisker. Ud over den kommentar, der faldt med en Kim Milton-stemme (se ovenfor) skrev en AGF-fan: "Fisker neglede vores mesterskab i Aalborg sidste år. Hvis Siim med vilje havde hånden på bolden, så er min røv blå".

Finn Lambæk var den tredjedårligste med bemærkningerne: "Jeg har valgt Finn Lambæk til dårligste. Alene hans kendelser er skandaløse, og da han skubbede til David Nielsen i en kamp, ja der røg respekten sgu' for ham. Det er et eksempel vi aldrig har set før i denne grad, og det overrasker mig at DBU ikke har skredet ind i sagen i disse tider, hvor man snakker meget om racisme.". Muligt, men det overrasker ikke her, for der skal rigtig meget til, før DBU undsiger en dommer. En anden skrev "Svært at vælge mellem Mikkelsen og Lambæk, der begge er "partiske" dommere, som har uendeligt svært ved at indrømme fejl. Desuden er Mikkelsen snart ligeså fed som Lambæk..."

Peter Mikkelsen, som blev femmer i denne konkurrence (men også tredjebedst), fik udover de kommentarer, der allerede er nævnt, følgende med på vejen: "Han vil ikke indrømme når han tager fejl, desuden er han blevet fed og langsom.".

Nikolai Vollquarts, der endnu er ukendt, fik bemærkningen :" Grunden til at jeg ikke har markeret nogen dommer som den dårligste,er at den jeg synes er dårligst ikke er nævnt (det blev han sidenhen). Den dårligste superliga-dommer er helt klart Nikolai Vollquartz. Det skal I nok også få at se!!!!" Uha, det lyder ikke godt!

Endelig fik Jørgen Johansen ikke ros for sin håndtering af AGF-OB: "Hvorfor jeg har valgt Jørgen Johansen som dårligste dommer? Se kampen AGF-OB, og spørg igen!!!"


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.