Spørgsmålet fra anden del af maj omhandlede igen valg af spillere: "Hvilke tre spillere, synes du har forbedret sig mest i forhold til præstationerne i efteråret. Vælg kun tre spillere, og begrund gerne, hvorfor du tror, de er blevet bedre."

Morten Falch figurerede i 69% af svarene
Martin Johansen 62%
Henrik Larsen 58%
Kenneth Perez 46%
Bjarne Goldbæk 15%
Antti Niemi 12%
Iørn Uldbjerg 12%
Diego Tur 4%
Karim Zaza 4%
Stefan K. Hansen 4%
Martin Birn 4%
David Nielsen 4%
Carsten V. Jensen 4%
Michael Mio Nielsen 4%

Som det fremgår, skiller fire spillere sig klart ud: Morten Falch, Martin Johansen, Henrik Larsen og Kenneth Perez. Det bemærkelsesværdige er, at de tre af spillerne, er folk, der nu har fået tillid fra træneren: Morten Falch og Martin Johansen har fået tildelt en fast plads, og Kenneth Perez har fået længere snor end tidligere. Moralen af denne historie er måske endda, at vi i FC København har spillerne, der skal til, men at vores spiller-ressourcer er blevet forvaltet dårligt, d.v.s. spillerne ryger ud og ind af holdet. Denne faktor har tidligere også været tydelig, hvor mage spillere, som har klaret sig godt i andre klubber, har haft problemer i FCK.

Denne gang fik vi - skønt mange svar - ikke mange bemærkninger. Følgende fulgte dog med en stemme på Ulle, Falch og Larsen: " Jeg synes, at Morten Falch er ved at udvikle sig til den forsvarsprofil, som han bør være efter nogle mindre heldige kampe i efteråret. Henrik Larsen kan forhåbentlig blive den profil, som vi har manglet. Han er begyndt at få spillet til at glide på midten, og vi så jo i første halvleg mod Vejle, at holdet godt kan spille god fodbold."

Kommentaren herefter kom sammen med stemmer på Johansen, Larsen og Tur: "Martin: Han har fået mere spilletid, og tilsyneladende også en mere fri rolle, som han i høj grad forstår at udnytte. Henrik Larsen: Han er begyndt at score mål!
Diego: Fedt at se ham spille igen, han mangler dog lidt endnu, før han er oppe på tidligere tiders form, men det skal nok komme :-)"

"Ulle har vist sin ret til at være hos os ved at kæmpe den bagerste del ud af bukserne i hver kamp. Karim Zaza har efter min mening vist sig at være en bedre reservemålmand for Anti Niemi end jeg regnede med. Martin Johansen har i foråret igen fået chancen på FCK`s hold og har grebet den til UG med slange. Jeg synes personligt, at han har været vores bedste spiller i foråret." 


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.