Om fodbold, dåseøl, jyder og andre pudsigheder...

Om fodbold, dåseøl, jyder og andre pudsigheder...
- En fusionsnipser til pokalfinale på "hjemmebane".
__________________

Traditionen tro var der Pokalfinale i Parken Kristihimmelfartsdag. Man har jo efterhånden overværet en tre stykker af slagsen, og aldrig har det været svært at placere sin sympati hos det ene af holdene. Alle tre gange har FCK nemlig været den ene af aktørene, men denne gang "sneg" jeg mig ind som neutral.

Neutraliteten kunne naturligvis ikke opretholdes. Man kan simpelthen ikke se en fodboldkamp uden at holde bare en smule med det ene af holdene. Det er altså ikke nemt at bestemme sig til at holde med et af holdene, når de to kombattanter hedder AB og AaB, men ikke desto mindre gjorde jyderne det let at hade lige netop dem. I det følgende vil du måske kunne forstå, hvorfor man alligevel kan synke så dybt, at man ligefrem klapper begejstret af Alex Nielsen. Lad mig med det samme understrege, at der aldrig igen vil kunne blive tale om sympati for Per "jeg har så ondt i min numse" Frimanns tropper, med mindre situationen skulle være den samme igen til næste eller kommende år naturligvis...

Hele familien var med. Kæreste, "svigerforældre", to af "svigerfamiliens" familiemedlemmer og så naturligvis undertegnede nipser - måske bedre kendt som Deres Udsendte d.y. og div. andre pseudonymer. I denne lille beretning vil jeg dog springe mine flotte titler over, og benytte den mere uformelle jeg-form, thi denne passer sig nu bedst til stærkt subjektive betragtninger.

Ret langt fra Parken kunne man høre jyderne. Først troede man at man befandt sig i en svensk skov i tiden omkring elgsdyrenes parring, idet lydene umiskendeligt lød som en brunstig elgtyrs parringsbrøl. Senere erfarede man så, at der blot var tale om stærkt Ceres Royal (bland ølnydere også kendt som "bræk på dåse")-påvirkede aalborgensere, og at der rent faktisk var tale om en form for kommunikation. Helt tæt på kunne man endda tyde, at hele sætninger til tider blev dannet, og "vi ligger nummer et"-modellen blev ret flittigt brugt.

Lige til højre for Idrættens Hus havde AaB's københavnske lokalafdeling skruet charmen på. Med banner, balloner og fadølsanlæg inviterede de ligesindede til en kop øl og lidt brøleri. Brøleriet bestod især af et rædselsfuldt band, og selvom de da sikkert var venlige mennesker derinde i mængden, så var det nu altså lige en tand for halbalsagtigt til undertegnede, så jeg skyndte mig videre ned mod billetsalget.

På vores vej gennem dåseølsbevæbnede roliganstyper med navne som Jessen på ryggen, så man så en sand armada af jyske busser. Alle nordjyllands turistselskaber må have tjent gevaldige summer, thi ikke en eneste bus kan have holdt i garage den dag.

Nuvel, det startede da sådan set med at være forholdsvis tilforladeligt og måske endda også lidt festligt, men da man havde set og hørt på et par tusinde stangdrukne jyder i 10 minutter, så var det altså ikke så sjovt længere. De samme dumme bemærkninger, buskpisserier og rød/hvide farver har det altså med at gøre en så fandens irritabel. Måske skyldes det bare min ædruelige tilstand, men jeg tvivler kraftigt...

Således var grobunden skabt for en inderlig antipati til det ene af pokalfinalens hold, og da billetten blev erhvervet for den svimlende sum af 150 kr. plus et gebyr på 10, så havde jeg bestemt mig for hvor min sympati lå. Ikke fordi AB's fans var meget bedre, men de havde så absolut ikke nået at drikke helt så meget, og desuden var de jo heller ikke så mange...

Øvre A midt for. Forrygende pladser. Det helt perfekte udsyn. Hele familien var installeret, og så ventede vi blot på at løjerne skulle starte. Jeg må faktisk indrømme, at AaB's fans skabte en ret god stemning derovre på Nissan, man kunne de for pokker da bare lave bare en enkelt sang selv. Hele kampen igennem skulle man trækkes med et stort miskmask af afkog af FCK- og Brøndbysange. Blot behændigt ændret så de passede i jydernes kram. De var grusomt at høre på. Det er lykkedes FCK og Brøndby at spille en hel pokalfinale uden på noget tidspunkt at have sammenfaldende sange, men det generer åbenbart ikke AaB's fans at fremstå som et plagiat. De har da haft rigeligt tid til at gøre sange "deres", men det betyder tydeligvis intet med særegenhed når man er fra Nordjylland. Nuvel, de gjorde nu altså det de gjorde ret flot og effektivt. Den ros skal de nu have.

Kampen var rykket ti minutter, og man har en lurende mistanke om, at det skyldes at TV3 lige skulle have plads til endnu en reklameblok. Inden kampen kunne vi så fornøje os med en af mine efterhånden mest indædte kæpheste; cheerleaders. Først skulle vi trækkes med en forfærdelig opvisning i rytmeforladthed og uopfindsomhed fra AB's tretten-fjortenårige jubelledere. Det må betegnes som den til dato dårligste jubelledning jeg har set. Derefter kom så naturligvis AaB's gæve tøser på banen. Absolut langt mere kompetente end deres kollegaer fra Gladsaxe, men stadigvæk milevidt fra de søde BT-piger i Parken. De aalborgensiske piger havde et besynderligt kostume på. Jeg har undret mig over det før, men det er så absolut ikke sidste gang jeg vil undre mig. De var iført flg.: En knælang stram hvid nederdel med en lang slids i siden, hvide gummisko og lange hvide knæstømper og elegant sluttet af med en blå/rød træningstrøje. Kombinationen af de hvide sokker og hvide sko fik det til at ligne hvide støvler. Faktisk lignede de friske piger en samling billige ludere. Inden du ryger op af stolen og råber op om min utilbørlige tiltale af piger på femten, så prøv lige at lægge mærke til dem næste gang. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at disse piger både er søde og velopdragne, men de burde absolut tænke sig lidt mere om inden de trak i dresset næste gang. Man behøver altså ikke at se billig ud for at virke sexet, men det er ikke desto mindre billige de ser ud.
Konklusionen er som så mange gange før: Gør det ordenligt - ellers lad helt være!

Så er kæphesten blevet klappet godt og grundigt, og jeg vil ile videre til sagens kerne - nemlig fodbolden.
AB startede kampen bedst. De stod godt forsvarsmæssigt, og gjorde det i det hele taget svært for AaB'erne, idet de samtidigt ikke gav dem ro og pressede højt på banen. En spiller som Alex Nielsen imponerede i første halvleg. Han fightede og tacklede så det var en sand fryd. AB'erne havde lært af andres fejltagelser, og havde hele tiden en mand på Solbakken. På trods af det meget lidt plads han fik, var han stadig AaB's bedste mand. Man kan altså spille ham uanset om han har en mand i ryggen, og han holder på den og spiller den fornuftigt videre. Den mand er simpelthen utroligt stærk, og faktisk så vil jeg vove den påstand, at han er den største grund til at AaB ligger hvor de ligger nu. Uden ham kunne de næppe få tingene til at hænge sammen.

I første halvleg virkede AB'erne et skridt foran. De havde flere chancer og tillod som sagt ikke at AaB fik alt for meget spillerum. De gennembrud AaB havde tog en meget stærkt spillende René Henriksen sig af. Han blev da også helt fortjent årets Pokalfighter helt uden konkurrence. Helt igennem fejlfri og sikker indsats krydret med en række tekniske raffinementer. Han ville pynte på et hvert superligahold.

Hen imod slutningen af halvlegen kom AB fortjent foran på et flot mål af Alex Nielsen. Ej heller var det ufortjent at det netop var ham der scorede. AB'erne havde dog næppe fået armene ned før Søren Frederiksen, der absolut ikke spillede ret godt, fik serveret bolden for fødderne og udlignede. Og så var vi jo lige vidt. Fyren med Søren Frederiksen-håret foran os jublede lige stort ved hver scoring, og i pausen betroede han os, at han i virkeligheden var Næstved-fan. Oh, stakkels forvirrede sjæl. Ham var der ingen der snakkede mere med den kamp.

Åh jo, så var der jo dommeren. Selveste Jan Hald havde fået æren af at dømme den prestigefyldte kamp. Hvordan han har gjort sig fortjent til det, kan man jo kun undre sig over, men han svigtede ikke sin velkendte mystiske måde at dømme på. Hidsede sig op og uddelte gule kort i fuldstændigt harmløse situationer, og vinkede afværgende ved brutale slagtninger. Han kunne næppe overskue en miniputkamp på halv bane, men nu er den danske dommerstand vel heller ikke så pokkers fantastisk generelt, og hvad kan man egentlig også fovente, når flagskibet p.t. hedder Milton.

I pausen kunne vi så konstatere, at standarden i cheerlead'ning ikke er ret høj rundt om i landet, og så gider i vist heller ikke høre mere om det.

Anden halvleg stod helt i AB'ernes tegn. De spillede en rigtig flot gang fodbold. Igen anført af René Henriksen og med en noget mere vaks Jan Michaelsen på højre fløj. AaB formåede ikke at skabe det store, men endnu engang må jeg lige huske at rose AaB's tilskuere for en flot opbakning. En noget uopfindsom, men dog flot opbakning.

Chris Hermansen fik scoret for AB, og derefter kørte de sikkert sejren hjem. Vist var AaB da halvtæt på hen imod slutningen, men AB kunne sagtens have vundet med et par mål mere, hvis de havde haft lidt mere held i sprøjten. Bl.a. havde Chris Hermansen et skud på overliggeren der absolut havde fortjent at gå ind.

Alt i alt kan man ikke pille ved AB's sejr, og det skal man heller ikke. Den var fuldt fortjent.
Naturligvis var AaB's tilhængere skuffede da de stod med udsigt til en seks timers køretur nordpå med intet andet end en gevaldig brandert at lune sig på, men det havde nu klædt dem, hvis de havde klappet af AB da de fik overrakt pokalen istedet for at synge den føromtalte "vi ligger nummer 1"-slager. Godt nok fik AB's spillere klapsalver af de få tilbageblevne AaB-fans da de løb banen rundt, men alt andet lige, så er det altså udtryk for barnagtighed, når man ikke kan anerkende at modstanderen har spillet en bedre kamp. Selv mindes jeg det forsmædelige 4-1 nederlag til Brøndby A/S i pokalfinalen sidste år. Her klappede vi faktisk alle mand på C da Brøndby A/S fik overrakt pokalen. Nej, vi klappede ikke begejstret og taktfast og alt det der, men bare som en anerkendelse af, at de rent faktisk havde vundet. Men ok, det er måske for meget at forlange, når man har drukket fjorten Ceres Royal og kommer fra det nordlige Danmark.

Det var faktisk slet ikke så tosset at være "neutral" tilskuer i Parken. Jeg fik set en rigtig god fodboldkamp, og på trods af den noget krydrede billetpris på 160 kr., så gør jeg det nu gerne en anden gang.

Nu må de jyder der evt. har læst dette ikke føle sig alt for trådt over tæerne over det skrevne. Måske skyldes det misundelse over jeres gode placering, og måske er det et udslag af det så i Jylland velkendte fænomen københavneri, men prøv engang at placere dig selv foran Parken når 10.000 aalborgensere sanseløse af druk vælter rundt mellem hinanden, og fortæl mig så, om du synes det er et kønt syn. Næppe. I må gerne finde mig usympatisk og arrogant, men jeg er ligeglad, thi Parken er min hjemmebane, og den er nu engang smukkest omgivet af københavnere. Jeg har aldrig givet udtryk for andet end subjektivitet...

Gad vide hvem FCK skal møde i Pokalfinalen - til næste år...

Deres Pokalfinaleudsendte