Sæsonstart 1999

F.C. København indledte søndag forårssæsonen med en gang træning og et efterfølgende pressemøde.

Informationschef Flemming Toft indledte med at dele programmet for foråret, samt en oversigt over spillertruppen ud, og fortalte bl.a. at informationerne til pressen ville kommer mere systematisk og der i forårssæsonen ville være et ugentligt pressemøde.

Cheftræner Christian Andersen (CA) havde udtaget en trup på 24 mand, som han ville bruge i forårsturneringen.

Truppen bestod af:

Karim Zaza
Thomas Gill
Martin Nielsen
Diego Tur
Morten Falch
Lars Højer Nielsen
Carsten Hemmingsen
Piotr Haren
David Nielsen
Peter Nielsen
Brian Laudrup
Todi Jónsson
Henrik Larsen
Thomas Thorninger
Martin B. Larsen
Michael Mio Nielsen
Niclas Jensen
Newroz Dogan
Clemment Cliford
Christian Lønstrup
Kim Madsen
Claus Nielsen
Thomas Rytter
Kofi Dakina

CA lagde vægt på at truppen bestod af 24 mand, så hvis der kom en ny spiller til, ville en anden glide ud. CA ville bruge de 12-13 træningskampe til at vurdere spillerne, og sagde at alle havde en chance for at komme på holdet. P.t.. var ingen første valg som målmand. Nye i truppen er den nyoprykkede Kofi Dakina, som er en talentfuld forsvarsspiller, samt Thomas Gill.

Alle spillere var "fit for fight", men Thomas Rytter skulle der passes lidt på. Som noget nyt er det planen at spillerne skal i helsecenter hver uge gennem sæsonen for på den måde at forebygge fremtidige skader.

På den udleverede liste var der påført hvilke pladser de enkelte spillere kunne spille, men CA ville ikke kommentere holdsammensætningen, men nævnte at Christian Lønstrup p.t. var udset til at spille libero. Han påpegede at han mente libero, og når FCK skulle være spilstyrende i alle kampe, så skulle Lønstrup bruges fremadrettet når vi havde bolden.

På spørgsmålet om kontraktforlængelser til bl.a. Mio og Henrik Larsen sagde CA, at de nu havde to måneder til at bevise overfor ham. at de var værd at satse på. CA ønskede bl.a. lidt mere speed (hurtighed, ikke narkotika!!) hos Henrik Larsen.

CA mente at truppen var Danmarks bedste, og han glædede sig til arbejdet.

Brian Laudrup udtalte at han var fodboldsulten og at det var en spændende trup med et godt sammenhold, og han regnede med at de kunne nå langt. Hvor langt ville tiden vise!! Endvidere havde Brian ikke mærket noget til sin hælskade, så han mente at han havde haft godt af den længste pause i sin karriere.

Peter Nielsen udtalte at alle allerede på første træningsdag var meget tændte, og at det lovede godt for sæsonen. Peters ryg havde det meget bedre, men han skulle stadig passe på, og derfor han havde valgt at sige fra til ligalandsholdet.

Søren Naundrup Jensen


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 18. januar 1999.