Lederen

Fusionsnipser til Finsk fodbold (16/06/98)
Hvis man siger finsk fodbold til en FCK tilhænger er der nogle klokker, der burde ringe. FCK har i tidens løb haft 2 finske spillere. Bedst kendt er nok landsholdsmålmanden Antti Niemi, der nu spiller i Glasgow Rangers. Men også Aki Hyrylainen, der i foråret har været udlejet til Viborg, har fået noget spilletid. Af de mere negative ting kan nogen måske huske FCK's europacup kampe mod FC Jazz, hvor vi med nød og næppe gik videre. På baggrund af dette besluttede deres udsendte fusionsnipser og en af hans venner, der alligevel var i Helsinki at tage ud og kigge på en kamp i den finske Veikkaus Liiga, som er den øverste finske liga. Kampen stod mellem det lokale PK-35 og FC Jazz fra byen Pori på den finske vestkyst. PK-35 ligger i øjeblikket på 3. pladsen, mens FC Jazz ligger sidst.

I avisen havde vi bemærket at kampen skulle starte kl 18.30, og med vanlig sans for hvor dårlige pladser man får i Parken når man kommer lige inden kampstart tog vi fra hotellet 17.45. (Der var ca. 15 mins kørsel mellem hotel og stadion). Vi bad taxa-chaufføren om at komme til Pukinmäen stadion, hvor vi vidste at kampen skulle foregå, men chaufføren anede ikke, hvor det var, og vi måtte tage den lokale variant af Kraks til hjælp. Han havde i øvrigt heller aldrig hørt om PK-35. Det siger lidt om, hvilken status fodbold har her i Finland, hvor ishockey er den altdominerende sport.

Vel ankommet til stadion fik vi os en lille overraskelse. Stadion var en fodboldbane med løbebane. Alle tribuner var uoverdækkede trætribuner med 8-10 rækker. Der var ikke noget lysanlæg, og stillingen blev skiftet manuelt. Det kostede 50 finske mark (ca. 60 kr) at komme ind, og til det fik man et gratis kampprogram, som man som udlænding ikke fik meget ud af, idet det var på finsk. Men sådan må udlændinge vel også føle det i Parken. M.h.t. til andre faciliteter var der een bod med pølser og sodavand (ingen øl!!), men det var til gengæld billigt. En sodavand og en pølse kostede tilsammen under 20 kr. Her kunne Parken lære noget. Til gengæld viste det sig at de lokale i pausen forlod stadion for at frekventere en nærliggende bar, hvor man godt kunne købe øl.

Til vores overraskelse så vi, at PK-35 havde et kendt navn i spillerstaben. Nemlig Riffi Haddaoui, hvis navn, ihvertfald forekom deres udsendte fusionsnipser bekendt. Han løb meget, men gjorde ellers ikke det store væsen af sig. Selve kampen var ikke nogen stor fodboldmæssig oplevelse. Begge hold havde en masse vilje, men ikke rigtig evnerne til at føre de store ideer ud i livet. Pasningsspil var der ikke meget af. Det kunne til dels skyldes den meget knoldede bane, men nogle af spillerne var ikke i stand til at lægge en aflevering over 5 meter. Til gengæld var det rimeligt underholdende, idet begge holds angreb var bedre end forsvarene. FC Jazz kom foran efter 20 minutter på et langskud fra midten af PK-35's banehalvdel. I den situation så målmanden ikke godt ud. Efter ca 40 minutter stod det så 2-0 efter en tilfældig opstået situation i PK-35's straffesparksfelt. PK-35's spillere må have fået en ordentlig skideballe i halvlegen for det tog den kun 5 minutter af anden halvleg at udligne FC Jazzs føring. Begge gange efter meget dårligt forsvarsspil. Ca. 20 minutter ind i anden halvleg brød et kæmpe uvejr løs, og deres udsendte valgte at fortrække, idet tribunerne jo ikke var overdækkede. Det lader dog ikke til, at vi gik glip af noget, idet kampen endte 2-2. Begge hold havde chancer til en del flere mål, men havde ikke evnerne til at score.

Niveauet svarede vel til den dårlige ende af dansk første division (eller Faxe Kondi divisionen, som det jo retteligt hedder). Deres udsendte var ret enige om, at ingen af de to hold ville kunne rykke op i superligaen. Der var heller ingen af spillerne, der umiddelbart lyste op. Så vi fandt desværre ikke en ny Antti, Aki eller Jari Litmanen til af forstærke FCK's trup.

Alt i alt var der vel ca. 700 tilskuere. Ud af disse stod omkring 20 op og støttede holdet med tilråb og sange. Der var ikke rigtig noget nyt at tage med hjem, da melodierne var de velkendte (f.eks. "Here we go"). Teksterne var finske variationer af "PK" og "kolme-viis", der såvidt vides betyder 35. Der var ikke sange med længere tekster a. la. "Wings of a sparrow" eller "Jeg har lige set", men dem havde vi jo nok heller ikke forstået :-). Det var dog en meget skæg oplevelse at se denne kamp, og deres udsendte anbefaler klart læserne til at gå til en lokalkamp, hvis de skulle lægge vejen forbi Helsinki.

Fusionsnipserne