I begyndelsen lagde man ikke mærke til det helt specielle. Ved Brøndbys kampe blev der sommetider sunget på deres modstanderhold, men da man ikke kunne se tilskuerne under kampene, var det jo bare at gætte sig til, hvor de forskellige råb kom fra. Der kunne sagtens have været en lille enklave fra Herning, Odense eller andet, som havde det store held at sidde ved siden af en mikrofon.
Men under AaB’s kamp mod Brøndby blev det ganske tydeligt, at det især var fra FCK-siden, den trofaste støtte til AaB kom! Specielt fordi AaB-spillerne, jo længere kampen skred frem, var med til at piske stemningen op. Og det lod BIF-tilhængerne selvfølgelig ikke gå fra sig – efter kampen og hele stævnet ud, især under bronzekampen mellem FCK og AaB, væltede den ene slagsang efter den anden ned mod FCK-fansene.
Det var åbenbart forårsaget af, at Brøndbys fans i et overraskende snuptag var blevet moralens vogtere. Som de gentog til bevidstløshed i sangen "Vi elsker kun os selv!". Den fælles forståelse var lige pludselig, at det var urent og æreløst at støtte modstanderen til det hold, man ser som sine største rivaler, og det råbte BIF-fansene så ud i sangen "Fans uden stolthed!".
For folk, der ved bare en lille smule om noget som helst, er dette en meget overraskende udvikling. Det er ikke helt klart, hvordan denne fangruppe kan retfærdiggøre at stille sig op på piedestalen. For man så og hørte jo ganske tydeligt, alene ved stævnet søndag, hvor højt der blev jublet, og hvor begejstrede Brøndbys fans var, da det lykkedes – nej, ikke Brøndby, men – B93 at slå FCK ud af turneringen. Udfra deres eget synspunkt skulle det indebære, at BIF-fans elsker B93! Nej, vel?
Hykleriet vokser til groteske dimensioner, når man tænker tilbage på tidligere års indestævner i Brøndby. F.eks. fik B1909 en meget flot støtte, da de mødte F.C. København i semifinalen i 1995. Det var naturligvis ikke, fordi De Rø’e havde 1.000 fans med. Næh, det var Brøndbys fans, der forsøgte at bære dem frem mod sejren – hvilket næsten lykkedes. I 1996 var det Holstebro, der blev båret på vinger af Brøndby Support. Og det lykkedes dem at vende slaget og slå FCK, hvorefter jublen ingen ende ville tage. Dog røg Holstebro ud af turneringen, ligesom Brøndby gjorde… men så stod Svendborg klar til at modtage Brøndbyfolkets hyldest i semien mod F.C. København. Svendborg tabte 10-1, men Brøndbys fans mistede ikke modet; de blev ved med at heppe på Svendborg, og til stor jubel lykkedes det dem at slå Brøndbys banemænd Prespa i bronzekampen.
Det er naturligvis især ved indestævner, at man oplever det dilemma at skulle holde med et hold, man normalt ikke ville respektere ét minut. Det er yderst sjældent, at en større gruppe FCK-fans dukker op på Brøndby Stadion for at heppe på AaB. Men det har da været en fornøjelse for undertegnede at overvære f.eks. kampen Brøndby-Viborg (2-5) på Brøndby Stadion og juble højt med min kammerat fra Viborg. Betyder det, at jeg elsker Viborg? Næppe, hvem kunne elske Viborg!? Men når min ven fra Jylland siger, at han holder med Brøndby mod FCK er han inde på præcis det samme. Han er ikke Brøndbyfan af den grund.
Der er ikke noget moralsk forkasteligt i at sætte et andet hold i stedet for det, man normalt helst ville se slå sine ærkerivaler (eller et hold, man bare har set sig tosset på), nemlig éns eget! Og generelt er fodbold ikke spændende, hvis man ser to hold, man ikke har et forhold til. En kamp mellem f.eks. Bayern München og et andet tysk hold, Liverpool og et andet engelsk hold, eller Real Madrid og et andet spansk hold er interessant, for jeg ELSKER at se Bayern, Real og Liverpool tabe!
Masser af Liverpoolfans var inde på noget af det samme som Brøndbys forurettede tilhængere i 1996, men måske ikke af helt samme grund. Der var vidtspredt forargelse over, at den blå del af byen, Evertons fans (i hvert fald et flertal af dem), valgte at se stort på byfællesskabet, og i stedet støtte Man Utd i det års pokalfinale. Liverpool bryder sig nemlig ikke spor om Man Utd.
På samme måde er Brøndbys og AaB’s tilhængere heller ikke specielt vilde med hinanden. Det er nemlig altid sådan, trods de mange påstande om at man kun elsker sig sig selv, at der er hold, man hellere vil se tabe end andre. Derfor vil Brøndbys tilhængere anføre, at B1909 eller Svendborg ikke er konkurrenter til DM-titlen osv., og derfor var det bedre retfærdiggjort at støtte disse to klubber – for slet ikke at tale om Holstebro, som jo har leveret en del spillere til Brøndby. Argumentet holder ikke af flere grunde.
For det første pudsede man nemlig allerede glorien, da FCK’s fans heppede på Herning. De har vist aldrig været en direkte konkurrent til FCK eller Brøndby. For det andet kan BIFerne aldrig hævde, at de ikke ville have jublet over en eventuel AaB-sejr over FCK. Og for det tredie kan man ikke bruge den slags nuancer – "de her folk er ingen trussel mod os, så vi må gerne støtte dem, men FCK må ikke gøre det samme for nogen, vi ikke kan lide og ligger bagefter i tabellen" – og da især ikke, når man har gjort sin position i spørgsmålet betingelsesløs! "Vi elsker kun os selv!"
Hykleriet blev da også sat i relief til sidst med at BIFerne sang "Hader FCK!". Så var den sidste grund til at beundre den meget fromme holdning om at støtte sit eget hold og ikke koncentrere sig om modstanden mod og afskyet til andre fejet af vejen.
Spørgsmålet er så, hvorfor vi skulle have den prædiken. Har Brøndby en anden indstilling til tingene end i andre klubber, hvor et flertal af fans har hold de kan tolerere, hold de ikke kan lide, og hold de bare får knopper af? Nej, selvfølgelig ikke. BIFere er nøjagtig som os andre (i den henseende).
Men man skal ikke have kigget sig omkring længe i diverse debatfora før man indser, at der er en ting, det er meget let at få skudt i skoene som FCK-fan. Nemlig manglende klubånd. Spillerne mangler klubånd, især Brian mangler klubånd, ledelsen mangler klubånd og fansene mangler klubånd, hævdes det. Og når det er ’fastslået’ kan man lynhurtigt ’konstatere’, at så må FCK’erne elske de andre klubber. Dvs være tilfals for enhver – jeg tror, jeg har set ordet klubluder anvendt, som det også er blevet i forbindelse med Brian Laudrup. Hvor så modpolen er den ’rene’ kærlighed til egen klub.
De påstande skal FCK’s fans selvfølgelig ikke lade sig gå på af ét sekund. Der er tale om dobbeltmoral på et bemærkelsesværdigt højt plan.
Og i det hele taget skal man ikke bekæmpe sin trang til at lade skadefryden få et ord indført en gang imellem. Tror I, at Newcastles fans fejrede deres Champions’ League-plads mindre, fordi både Sunderland og Middlesbrough, deres lokale rivaler, rykkede ned samme dag? Hvor meget gik Man Citys fans amok i en glædesrus, da Denis Law – en tidligere Man Utd-spiller – med et hælmål sendte Man Utd ned i anden division? Og mon ikke det krydrede samme Man Utd’s fans’ glæde endnu mere, da de vandt ovennævnte Double, at City lige var rykket ned?
Mest af alt elsker jeg hvad der skete på Real Betis’ stadion for et par år siden. Betis’ fans heppede uhæmmet på deres modstandere og piftede, når deres egne drenge havde bolden. Med det resultat, at udeholdet vandt. Med det resultat, at Betis’ rivaler FC Sevilla rykkede ned.
Ville jeg gøre det samme i Parken mod f.eks. Aarhus Fremad eller B93, hvis Brøndby var i nedrykningsfare? You betcha! For jeg elsker kun FCK. Med alt hvad dertil hører.
Nikolaj Steen Møller
Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 5. januar 1999.