Statistik over taktik og spil i F.C. København - Brøndby og F.C. København - Ararat

Fusionsnipserne bringer her en gennemgribende statistik af FC Københavns spil i kampen mod Brøndby og kampen i Europa Cuppen mod Ararat Jerevan (kursiveret tekst), ligesom vi præsenterer en sammenligning af de to holds målmænds spillestil. Registreringerne er foretaget efter fjernsynsbilleder, og derfor kan vi være gået glip af enkelte hændelser, mens man f.eks. har vist langsom gengivelse af en tidligere spilsituation. Målingerne afslører nogle ting, man ikke helt var klar over, og en del, man havde på fornemmelsen. Det skal understreges at statistikken kun omhandler disse to kampe, men den giver et nøgternt indblik, som man ellers kun vanskeligt kan skaffe sig.
Vi har fremtillet en række grafiske afbilledninger af svarene på de spørgsmål, der står nedenfor. Graferne er alle ledsaget af forklarende og supplerende tekst. Grafer med blå baggrund er fra FC København - Brøndby, og dem med med grå baggrund er fra FC København - Ararat Jerevan.


Hvordan sætter målmanden spillet igang?

Det ses, at Brøndbys Mogens Krogh betjente sig af nogenlunde lige dele lange udspark og korte afleveringer. Karim Zazas mønster ændrede sig så markant efter pausen, at man næsten må tro, han har fået besked på det af træneren. I al fald benyttede han sig klart mere af lange udspark, og af de 12 målspark, han tog, blev 11 sparket langt. Det er pudsigt at se resultatet af disse udspark. I modsætning til de korte afleveringer, som gav et roligt FCK-opspil i første halvleg, blev 10 af 11 målspark opsnappet af Brøndbys spillere. Det sidste gav David Nielsen-scoring! Endelig kan det nævnes, at begge målmændene selv sparkede alle målspark.

En anden forskel på de to målmænd var, at Zaza i høj grad tog del i spillet i forsvaret, mens Krogh benyttede sig mest af hurtige, korte udkast. Endelig havde Zaza 7 aktioner ude i feltet, hvor Krogh ingen havde.

Denne graf er som den eneste lidt forskellig fra grafen fra Brøndbyopgøret. Mogens Krogh og Karim Zaza havde nogenlunde lige mange registreringer, men det kan man som set bestemt ikke sige denne gang. Især antallet af målspark fra Jerevans målmand i anden halvleg er for lavt p.g.a. langsomme gengivelser af tidligere chancer på TV-billederne, sådan at de ikke kunne registreres. Men ellers springer det i øjnene, at der stort set altid blev sparket langt fra den armenske målmand, og at der var en voldsom forskel i aktivitetsniveauet i de to ender. Det fremgår ikke her, men Zaza havde i kampen 1 redning, mens den armenske målmand lavede 9 - desværre.

 

Hvem stod for FC Københavns defensiv?

 

Den mindre skræmmende modstander gjorde, at der var flere bolderobringer i Europa Cupkampen end mod Brøndby. Ellers lader det til, at Carsten V. Jensen, som var reserve i Brøndbykampen, var FC Københavns bedste defensive kort. Ofte var det ikke direkte tacklinger, som skaffede ham bolden, men god placeringsevne. Dette vurderes sjældent højt af tilskuere og presse. Ikke kun på grund af disse resultater, men også efter grundigt gennemsyn af kampen, viser det sig klart, at også Fusionsnipsernes karakter til Jensen var for lav. Ellers er det i lighed med den første kamp forsvarskvartetten, som står for hovedparten af defensiven. Midtbanen bidrager dog mere til defensiven end i Brøndbykampen, da Ararats forsvar og midtbane i højere grad end Brøndbys ditto var usikre i opspillet.

 

Hvem skabte FC Københavns chancer?

Her var Henrik Larsen bedst, men den offensive trekant Nielsen, Nielsen og Goldbæk også markante. Lars Højer Nielsen kom ikke i samme grad til at fodre angriberne med afleveringer.

Der var langt flere chancer i kampen mod Ararat, end i Brøndbykampen, som der ellers var generel enighed om var meget underholdende. Det skal bemærkes, at vi - ligesom i ishockey - kan finde på at give to spillere kredit for chanceskabning i for af assistregistreringer. FCKs offensive hovedkræfter var Henrik Larsen med en stor mængde farlige indlæg fra fløjen, og Bjarne Goldbæk. Højer, Jónsson, Peter Nielsen og forvareren Tur deltog også i angrebet. Det er som tilskuer dejligt, at træneren giver forsvarsspillerne lov til at angribe. På mange hold taler man om, at man kun kan tillade en markspiller udelukkende at koncentrere sig om offensiven. Hos FC København lader det til, at man har den omvendte målsætning: Der er kun en markspiller, der kun skal koncentrere sig om defensiven.

 

Hvem afsluttede?

Den store afslutter var Bjarne Goldbæk, der som vanlig ofte tog chancen på langskud, der ligeledes som vanlig var farlige. Desuden ligger de to angribere også pænt med et mål hver. 

Der var også langt flere afslutninger i denne kamp end mod Brøndby. Og hvor man mod Brøndby scorede på ca. hver fjerde afslutning, skulle der her mindst ti afslutninger til for at få en scoring - og så er der endda en masse farlige kontraer, som ikke udmøntede sig i afslutninger p.g.a. dårlige "sidste-afleveringer". Den helt store synder var Bjarne Goldbæk, som kun ramte målet i 1 ud af de 10 afslutninger, vi registrerede. Men Goldbæk har gjort det godt masser af andre gange, og skabte denne gang en masse chancer (se ovenfor).


Hvem smed FC Københavns bolde væk?

Her er grafikken ordnet, så rubrikkerne er rangeret i risiko-rækkefølge: Den lyse signatur med fejlafleveringer på lange bolde indikerer, at det ikke medfører store risici at lave denne type afleveringer. Derimod er korte fejlafleveringer og mistede bolde de, der kan give kontraangreb til modstanderne. Det ses, at Bjarne Goldbæk ligger højt, men i en offensivt position skal der være plads til dette, jvf. Todi Jónsson. Todi Jónssons mistede bolde fordelte sig med 7 i første halvleg, og kun 1 i anden, hvor han også stod stærkere generelt. Mindre heldigt ligger Carsten Hemmingsen lige foran forsvaret, hvor han havde en stor andel korte afleveringer, som ikke nåede frem til en medspiller. Falch udmærker sig ved stor sikkerhed, når han har bolden.


FC København havde nogenlunde det samme antal fejlafleveringer i kampen mod Ararat, som i kampen mod Brøndby. Også denne gang var det primært de offensive spillere, som kan tillade sig det, der tabte boldene, især de "dyre" mistede bolde og korte fejlafleveringer.

Hvem deltog i frisparkene?

 

FCKs kandidat til TV2s hedengangne bisseliste må være Peter Nielsen, som topper med 4 begåede frispark. De offensive spillere var også de, der blev udsat for flest Brøndby-frispark.

 

Topscorer på frisparkslisten var Lars Højer Nielsen, som dog kun lavede bittesmå af slagsen. Peter Nielsen, som sidst var topscorer, lavede denne gang kun et frispark. Der blev lavet flest frispark - 18 - af FC mod 10 af Ararat, og det var egentlig nok unødvendigt.


Af øvrige data kan nævnes, at Lars Højer tog alle FC Københavns hjørnespark, 4 stk, til han blev skiftet ud. Herefter tog Bjarne Goldbæk det sidste.

Indkastene blev typisk taget af fløjspillerne: Lars Højer tog 6, Henrik Larsen 3, Carsten V. Jensen (Højers afløser på højrekanten) 1, og så var der 5 til deling mellem de øvrige 8 markspillere.

Bjarne Goldbæk tog sig af 3 hjørnespark - alle i højresiden - og Lars Højer Nielsen tog 6 hjørnespark. Indkastene blev igen taget af fløjspillerne Larsen 5, Højer Nielsen 4, Carsten V. Jensen 2 - og så to Goldbæk og Hemmingsen hver et.


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.