FCK udspillede Brøndby

Søndag var der "DM-finale" i PARKEN. F.C. København mødte Brøndby i årest næstsidste spillerunde.

FCK kunne med en sejr spille det danske mesterskab hjem til klubben, mens Brøndby var nødt ti lat vinde for at bevare troen på en topplacering.

FCK startede bedst og Brøndby stod langt tilbage på egen banehalvdel, Det medførte adskillige chancer til københavnerne der burde have resulteret i mål.

Det kom der også - men først efter 35 minutter, hvor unge Christian Poulsen headede bolden sikkert i mål på et hjørnespark.

Fest i PARKEN - det kan man roligt sige. 30.000 københavnerne sørgede for at Byens Hold blev bakket op samtlige halvfems minutter.

Anden halvleg var en tro kopi af første. Dog skulle vi se lidt flere mål.

Sibusiso Zuma lavede det bedste mål i superligaens historie, da han tæmmede bolden med brystet og i samme bevægelse saksesparkede bolden i mål bag en chanceløs Mogens Krogh. Et mål der vil sidde indprintet i mange fodboldhjerner i flere år frem.

Kun de mest opstimistiske Brøndby-fans troede på at Brøndby kunne komme tilbage i kampen efter Per Nielsens reducering 25 minutter før tid. Det var dog som om FCK havde fuldkommen styr på begivenhederne og lod sig ikke skræmme af målet.

Pascal Simpson kom på banen tyve minutter før tid. Den store svensker viste sin styrke ved at lukke kampen ti minutter før tid, da han prikkede bolden i mål til jubel og 3-1.

Tak for en fest. 30.000 ellevilde FCK-fans blev i PARKEN en time efter slutfløjtet og hyldede spilllere og ledere af klubben. Nu venter Champions League kvalifikation - vi kan næsten ikke vente.