Minianalyse af Superligaens tilskuertal |
På Sidelinien dukker diskussioner om tilskuertal op med mellemrum. Som regel har en anti-FCK personage ondt bagi over at F.C. København faktisk har flest tilskuere på hjemmebane - og ofte også i alt. På trods af dårligt spil.
Disse grafer illustrerer hvilke hold i Superligaen som har flest tilskuere ude, hjemme og i alt. Opgørelsen er foretaget efter 28. spillerunde i Superligaen og skal derfor tages med det forbehold at der resterer flere tilskuertunge kampe (fx AaB-AB, FCK-BIF (allerede 25.000 billetter solgt), BIF-Vejle og FCK-AB).
Tilskuertal - viser antal tilskuere i alt - ude, hjemme og i alt.
-
AaB (12,0%), BIF (16,5%) og FCK (15,9%) ligger klart i spidsen. Disse tre hold står for 44,4% af samtlige tilskuerne til Superligakampe.
- I særklasse er BIF og FCK med mere end 250.000 tilskuere hver indtil nu. FCK har klart flest på hjemmebane.
Gennemsnitstilskuertal - viser antal tilskuere i gennemsnit pr. kamp - ude, hjemme og i alt.
- Tre hold - AaB, BIF og F.C. København - har et stabilt højt antal tilskuere på hjemmebane. Alle tre markant højere end resten af holdene i Superligaen. Faktisk står AaB (16,0%), BIF (18,5%) og FCK (19,7%) for 54,2% af samtlige 'hjemmetilskuere'!
- FCK (12,0%) og BIF (14,4%) er de langt største tilskuermagneter på udebane - med BIF som vinder, hvilket også afspejles i et højere i alt-gennemsnit.
- Lidt overraskende er Aarhus Fremad (9,7%) tilsyneladende i langt højere grad publikumsyndlinge på udebane end hold som AB (6,3%), AaB (8,0%) og AGF (8,8%)!
- Aarhus Fremad, B93 og Lyngby har alt for få tilskuere på hjemmebane. Heller ikke Viborg og Herfølge har noget at prale af. Aarhus Fremad og B93s tal kan forsvares med at de er nedrykningskandidater, men for Lyngbys vedkommende er det direkte pinligt. Et gennemsnit på 1.769
tilskuere pr. hjemmebanekamp er ikke Superligaens nummer 4 værdigt!
Supplerende data for de meget interesserede (data tabel).
Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 18. maj 1999.