Optakt til
F.C. København - Brøndby
søndag d. 07. november 1999 kl. 17.15
Statistik
Kampe | V | U | T | Mål | +/- | Point | Snit | Tilskuersnit | |
HJEMME | 15 | 8 | 1 | 6 | 21 - 28 | -7 | 25 | 1,66 | 24.925 |
UDE | 12 | 5 | 1 | 6 | 19 - 17 | +2 | 16 | 1,33 | 17.981 |
IALT | 27 | 13 | 2 | 12 | 40 - 45 | -5 | 41 | 1,51 | 21.839 |
Kampene
06-09-92 | Ude | SUPER | U | 1-1 | Tilskuere: 8.845 | |
07-10-92 | Hjemme | POKAL | V | 2-0 | Tilskuere: 7.100 | |
15-11-92 | Hjemme | SUPER | U | 0-0 | Tilskuere: 13.800 | |
25-04-93 | Hjemme | SUPER | T | 0-4 | Tilskuere: 16.864 | Udvisning af Iørn Uldbjerg |
13-06-93 | Ude | SUPER | V | 3-2 | Tilskuere: 18.270 | FCK vinder DM '93 |
08-08-93 | Ude | SUPER | V | 1-0 | Tilskuere: 14.460 | |
17-10-93 | Hjemme | SUPER | V | 3-1 | Tilskuere: 9.748 | |
24-04-94 | Hjemme | SUPER | V | 2-1 | Tilskuere: 24.123 | |
29-05-94 | Ude | SUPER | T | 0-1 | Tilskuere: 14.642 | Udvisning af Lars Højer Nielsen |
23-09-94 | Hjemme | SUPER | V | 2-1 | Tilskuere: 16.779 | |
30-10-94 | Ude | SUPER | V | 4-0 | Tilskuere: 16.478 | |
17-04-95 | Ude | SUPER | V | 3-2 | Tilskuere: 15.114 | |
18-06-95 | Hjemme | SUPER | V | 1-0 | Tilskuere: 36.623 | |
27-08-95 | Ude | SUPER | V | 4-1 | Tilskuere: 17.117 | |
24-03-96 | Hjemme | SUPER | T | 0-3 | Tilskuere: 39.640 | |
23-05-96 | Hjemme | SUPER | T | 0-4 | Tilskuere: 30.891 | Udvisning af Per Frandsen og Michael Johansen |
31-07-96 | Hjemme | SUPER | T | 2-3 | Tilskuere: 21.419 | |
20-10-96 | Hjemme | SUPER | T | 1-2 | Tilskuere: 28.491 | |
19-05-97 | Ude | SUPER | T | 0-2 | Tilskuere: 17.712 | |
22-08-97 | Hjemme | SUPER | V | 4-1 | Tilskuere: 31.197 | |
20-03-98 | Ude | SUPER | T | 0-2 | Tilskuere 17.612 | |
21-05-98 | Finale | Pokal | T | 1-4 | Tilskuere: 41.044 | |
24-05-98 | Hjemme | SUPER | T | 1-4 | Tilskuere: 33.124 | |
30-08-98 | Hjemme | SUPER | V | 1-0 | Tilskuere: 26.000 | Niclas Jensen brænder straffespark |
14-03-99 | Ude | SUPER | T | 2-3 | Tilskuere: 18.316 | |
28-05-99 | Hjemme | SUPER | V | 1-0 | Tilskuere: 37.940 | |
20-09-99 | Ude | SUPER | T | 1-3 | Tilskuere: 16.163 |
Målscorerne
Lars Højer Nielsen 7 (4)
Martin Johansen 4
Per Frandsen 3
David Nielsen 3
Christian Lønstrup 2
Iørn Uldbjerg 2
Michael Johansen 2
Morten Falch 2
Peter Nielsen 2
Peter Møller 1
Morten Nielsen 1
Michael Giolbas 1
Jørgen Juul Jensen 1
Allan Nielsen 1
Diego Tur 1
Mark Robbins 1
Todi Jönsson 1
Bjarne Goldbæk 1
Niclas Jensen 1
Carsten Hemmingsen 1 (str.)
Clement Cliford 1
Selvmål
Kommentar
Sidste søndags sejr over et af de mest forhadte medlemmer af P-banden, hans hold og den lille ubehagelige skare af forstædernes svar på tifosi, fylder jo en med både glæde og harmoni. Og så vandt vi endda med hele 4-0. Godt nok med hjælp af en noget mærkværdig dommer, men alligevel - 4-0! Jeg kan rent faktisk ikke huske, hvornår vi sidst vandt med fire overskydende endsige har scoret fire gange i en Superligakamp. Og endelig fik Todi scoret. Det er stort set også det eneste, han har manglet for at bevise, at han er en eminent spiller, der kan bidrage med gevaldigt meget fremover. Vi vidste det godt, men i denne sæson er det endelige bevis kommet. Et smukt "comeback".
Nå, nok om den sejr - lad os nu se frem mod sejren på søndag. For lad mig da straks udbrede for alverden, at jeg rent faktisk tror mere på en sejr denne gang end i lang tid. To sejre i træk med hele fem mål og ingen imod. Takter der lover stort. Nuvel, vi skal jo ikke sælge skindet osv., men det går altså den rigtige vej.
Brøndby er igen kommet på førstepladsen af uransaglige årsager, og sidste søndag slog de det nedadgående AB-hold med 3-0 - noget usympatisk og usolidarisk af Over-P'et sådan ikke at give sin tro væbner Tude-P'et et enkelt point - men sådan er der jo så meget...
Som vanligt vil en sejr over Brøndby være
mere end bare en sejr. Her er tale om prestige, stolthed og muligheden for at ydmyge
kollegaer m.m., der af grunde man vist skal være uddannnet psykolog for at kunne
gennnemskue har valgt at "heppe" på de blå/gule fra "det vilde
vest". Disse kampe har efterhånden en betydning, der rækker langt videre end Morten
Stig og hans inkompetente kollegaers fortærskede meget klassiske og intetsigende fraser;
"Det nyklassiske opgør" og "Kampen om København". Sådanne hule
udtryk dækker slet ikke de følelsesmæssige op- og nedture enhver FC-fan oplever til
kamp en mod "det onde". Desuden er det slet ikke en kamp om København.
København er vores - uanset hvad!
Sådanne kampe har tidligere nærmest reddet en ellers miserabel sæson. Sidste sæson var
en af dem, for var vi ikke mange der tænkte "Det kan godt være at det hele er noget
lort, men vi slog da Brøndby."
Senest vi mødte Brøndby var hos dem, og
som bekendt tabte vi 3-1 i en ret velspillet kamp, hvor vi faktisk godt kunne have
fortjent et enkelt point. Da vi mødte dem i Parken sidst vandt vi 1-0. Hjemme har vi da
også bedst fat i Brøndby, uden af det på nogen måde er markant. Faktisk er det både
ude og hjemme ret jævnbyrdigt.
Man behøver vel næppe at nævne, at Lars Højer er vores mest scorende spiller. Derimod
er det lidt mærkværdigt at Todi blot har scoret et enkelt - men det husker vi vist alle
også ret tydeligt. David har scoret tre gange, mens Løns har scoret to. Hemmingsen har
scoret et enkelt på straffe, og gad vide hvem der mon skal skyde sådan et næste gang vi
får det tildelt. Lad os blot håbe at de har trænet...
Jeg har proklameret at vi vinder, og jeg vil nu også løfte sløret for, hvor meget vi vinder. 2-0 vinder vi i en intens og til tider hård forestilling. Det første mål scoret af Thorninger efter et godt gammeldags drop af Mogens Krogh, og Todi scorer det andet - for fik jeg sagt at han er forrygende spillende i øjeblikket.
Som sædvanligt vil der være proppet i Parken - vores stadion kan jo bære at være proppet modsat visse andres. 37.699 tilskuere vil indtage en plads i Parken. Forhåbenligt vil de koncentrere sig om at se fodbold og ikke om de kedelige optrin som TV2-Sporten hurtigt skal få blæst op i luftlag de slet ikke hører hjemme. Jeg kan dog garantere, at de næppe vil bruge så meget som fem sekunder på at nævne det, hvis der absolut intet grimt sker. Det er ikke rigtigt deres stil at dække to sider af samme sag. Tilsvininger og "katastrofe"-historier er dette TV'ets svar på Ekstra Bladet helt store lidenskab. Så kan Elgaard også komme til at ligne en forurettet og slagkraftig sportsjournalist - og det kan han vist godt lide...
Fusionsnipserne ønsker alle en god kamp!
Rundens øvrige kampe ( *
mandag)
AB- AGF: Kunne ende 1-1.
Silkeborg - Lyngby: Silkeborg vinder 2-1.
Esbjerg - Vejle : Absolut 1-1.
OB - Herfølge: OB kunne godt vinde 2-1.
* AaB - Viborg : AaB må vinde 3-0.
Fusionsnipserne
Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 4. november 1999.