Kronikken

En fusionsnipsers afsked med Guldbæk (10/11/98)

Den 9. november 1998 skete det så. Det var måske nok uundgåeligt, men vi var rigtig mange der havde bedt til at det ikke måtte ske: Bjarne Goldbæk har skiftet klub og har dermed forladt F.C. København.

Bjarne Goldbæk er i mine øjne det bedste indkøb FCK nogensinde har gjort. Kun købet af Antti Niemi kan måske sammenlignes. Jeg var på Roskildefestivalen i 1996. En tidlig eftermiddag da jeg vågnede købte jeg Politiken, og der så jeg det: F.C. København havde købt midtbanespilleren Bjarne Goldbæk fra F.C. Køln. Tænk at en af mine helt store danske yndlingsspillere skulle nu spille tre år for MIN klub! Det var slet ikke til at forstå. Den aften blev koncerten med Sex Pistols hurtigt afbrudt, da folk begyndte at kaste flasker op på scenen. I stedet gik jeg over mod et stort FCK flag jeg kunne se på toppen af en høj stang. Det udviklede sig hurtigt til et rigtigt FCK-træf som varede ved det meste af natten. Vi havde alle hørt nyheden og det udviklede sig til en fest.

Allerede få uger senere så jeg Goldbæk spille for FC for første gang. Det var i en Toto-kamp i Parken . Jeg husker ikke mod hvem, men vi vandt 2-1 på to mål af Mate Sestan. Men det jeg husker allerbedst fra den kamp, var i 2. halvleg da Bjarne skulle kaste indkast foran C-tribunen. En spiller var under behandling, så spillet var stoppet. Da lød den nu så velkendte sang for første gang: "HVAD SKAL VI MED BJARNE RIIS, VI HAR GOLDBÆK!". Han vendte sig om, kiggede først lidt forvirret op mod de fremmødte FCK-fans, og så grinte han over hele hovedet og viste os tommelfingeren. Da vidste jeg at han var FCKer!

Den halvsæson - efteråret 1996 - var forfærdelig. Vi begyndte ganske godt, men fra den femte kamp gik det helt galt. Vi tabte og tabte. Hele Danmark hånede os, med den ivrige sportspresse i spidsen. (At FCKFC i den tid oplevede en gevaldig medlemsfremgang siger en hel del om os københavnske fans, men det er en helt anden historie). Vi spillede som en pose jord, helt uden fight og uden gnist. Undtagen hos den lille nr. 7. Han løb, han kæmpede og han tacklede. Han VILLE vinde. Vendepunktet kom af to omgange. Først vandt vi 4-2 ude over Holstebro i pokalturneringen. Bare 12 minutter før tid kom Holstebro foran 2-1. Minuttet efter udlignede Goldbæk på frispark. "Min karrieres vigtigste mål" sagde han dengang. Efter rigtig mange superligakampe i træk uden sejr kom så vendepunkt del 2 hjemme mod AB. Vi vandt 2-0 på mål af lejesvenden Mark Robbins og så selvfølgelig Bjarne Goldbæk. Da var han og førnævnte Antti Niemi holdets eneste profiler. Foråret 1997 gik væsentligt bedre. I første runde vandt vi en ekstrem vigtig udesejr over Hvidovre. Igen 2-0, på mål af Martin Johansen og så Goldbæk. I anden runde mødte vi AGF i Parken en fredag aften. Jyderne kom foran 1-0, før Goldbæk udlignede på med et pragtmål langt udefra. Den kamp huskes desuden for at Thorninger fik fuldkommen frit løb mod FCs mål, hvor Antti flot fik reddet. Det forår gik faktisk rigtigt godt. Vi vandt pokalen 2-0 over Ikast. Den kamp huskes også for Goldbæks raserianfald da han i 2. halvleg blev skiftet ud. Skandaløst sagde nogen, men Goldbæk er en vindertype. Han kan ikke forstå at han skal skiftes ud for at holdet skal kunne vinde. Det er også den eneste kamp for FCK hvor han blev skiftet ud med den begrundelse.

Forud for sæsonen 97-98 fik vi nok engang ny træner. Kent Karlsson overtog holdt, med en ny og mere offensiv spillestil som resultat. Efteråret 1997 var uden nogen tvivl Goldbæks bedste periode i F.C. København. Han spillede på et, efter superliganiveau, meget højt plan. Han fik sporadisk lidt spilletid på landsholdet, hvor han burde være fast mand. Men historien har jo flere gange vist, at det ikke der fremmende for ens landsholdskarriere at spille for FCK. Efter det efterår blev han i både BT og Ekstrabladet kåret til superligaens bedste spiller. Desværre for Bjarne og for FCK blev foråret 98 delvist spoleret af skader. Han blev dog fuldt fortjent udtaget til VM-truppen i sommers. Her måtte han dog blive på bænken, bl.a. fordi Morten Wieghorst skulle spille!

I dette efterår har han igen spillet formidabelt. Desværre specielt i de to kampe mod Chelsea. Da han scorede på Stamford Bridge i den første kamp, gik tiden i stå. Jeg var der. Jeg troede at jeg kendte til begrebet "jubel" før, men nej! Det var en jubelrus af dimsioner. Havde det bare været en anden spiller som havde scoret, og som i den grad havde domineret i returkampen i Parken! Men det var logisk at det var Goldbæk som igen var stjernen. Der blev spillet fodbold på et niveau og i et tempo som netop passer Bjarne Goldbæk. Desværre indså Chelsea også hvilken spiller vi havde i vores by. Hans sejrsvilje passer perfekt hos ethvert storhold.

Goldbæk har altid været en kontroversiel person i FCK. Nogen har forbandet ham, kaldt ham superegoist og primadonna. For mig har han altid været eneren. Ham der kunne gøre forskellen. Hans vindermentalitet har smittet af på den øvrige trup, og har betydet fantastisk meget for F.C. København. Jeg ønsker ham alt mulig held og lykke i England, og siger tak for en masse fantastiske oplevelser i den hvide trøje for Byens Hold.

Mogens Stibolt