19.03.00 København - AB 1-2 (1-2)

D. 2. april 2000 kl. 17.05
Silkeborg IF - F.C. København 2-1 (1-0)

Mål :
1-0 Jacob Juhl (35.)
1-1 Kofi Dakinah (65.)
2-1 Jesper Thygesen(87.)

Gule kort : Kim Nørholt (7.), Michael Mio Nielsen (73.) og Kofi Dakinah (85)
Røde kort: Kim Nørholt (56.) og Thomas Rytter (88.)

Dommer : Knud Stadsgaard

Tilskuere : 3.360

F.C. København (4-4-2) : Michael Stensgaard 5 - Niclas Jensen 4 - Bo Svensson 5 - Kofi Dakinah 6 - Thomas Rytter 6 - Donatas Vencevicius 2(46. Carsten Hemmingsen 5) - Michael Mio 5 - Thomas Thorninger 6 - Christian Lønstrup 4 (83. Peter Christiansen UB) - Sibusiso Zuma 5 (61. David Nielsen 5) - Harald Brattbakk 4

De var i gang med lidt ombygninger i Silkeborg. Man har skønnet at udeholdets fans alligevel så FOR dårligt, så de venlige silkeborggensere havde bygget vort afsnit højere med en lækker lille trappekonstuktion. Fra at kunne se slet ikke en skid, kan man nu se ikke en skid - så det går i den rigtige retning...

Træerne vokser imidlertid ikke ind i himlen, så de mystisk placerede bandereklamer(dem der nærmest står inde i målene) var naturligvis bevarede. Så selvom man kom en lille smule i vejret, så var det stadig fuldstændigt umuligt at se baglinien og det meste af det lille felt. Få dem nu flyttet nogle meter tilbage for pokker! Det er en gru, at folk skal betale 80 kroner for så dårlige forhold. Svarer det ikke til, at man på Det Kongelige Teater kun trækker fortæppet 2/3 fra til en forestilling, men forventer fuld pris?

Nuvel, lad det handle om det fodbold Deres Udsendte d.y. trods alt kunne se.
Vor gode ven, den evigt snakkende og lokalradioagtige, stadionspeakeren fik stammet sig igennem vores holdopstilling - Zumas fornavn blev opgivet, da Sibusiso er alt for svært at udtale for jyder. Deres egen holdopstilling friskt blev leveret fik de københavnske tilskuere ondt af de stakkels Silkeborgspillere. De måtte nemlig KUN nævnes ved fornavn(det var vist meningen at tilskuerne skulle råbe deres efternavne, men det hørtes ikke i vores ende), så derfor udstyrede københavnerne dem med efternavn, men da københavnere åbenbart ikke er så skrap til jyske holds spillere, blev de udstyret med det velklingende 'Bonderøv'. Det lød nu helt festligt, og jeg tror bestemt at SIF's spillere var glade for støtten...

Vor dommer hr. Stadsgaard, der var en smule mystisk på en måde man ikke lige kan sætte fingeren på, ville også tage del i løjerne, og fløjtede kækt i sin medbragte fløjte. Hermed havde en kamp af jævnt ringe kvalitet taget sin begyndelse.

Første halvleg var rædselsfuld. At vi kom med en 7-2 fra i forrige søndag i baggagen var helt umuligt at se. Spillerne virkede som om, at al den selvtillid en sådan sejr måtte have givet dem, var trukket ud af dem ved møjsommeligt at punke dem med, at det kunne de ikke bruge til noget i dag - og det kunne de så ikke. Der var ikke rigtigt noget der fungerede, og undertegnede har blot noteret noget der ligner 1½ chance til sort farve i hele den ganske halvleg. SIF var heldigvis lige så dårlige og uopfindsomme, men fik på forunderligvis scoret alligevel. Nå, lad os tage det fra en ende af - det kan gøres kort: SIF havde svært ved at holde Zuma, og måtte lave en del frispark på ham. Efter 10 kedelige minutter, var det netop på et frispark vi fik vores hele chance. Jeg tror det var Niclas der sendte et skud på stolpen. Tre minutter efter skød SIF så forbi på et udmærket angreb og endnu tre minutter efter headede de over. Det var aldrig rigtigt farligt, dog farligere en noget vi kunne præstere. Brattbakk var stort set anonym, og midtbanen var direkte elendig. Kun Zuma lyste op i glimt, men afslutte ville han og de andre ikke. Forsvaret stod ikke for heldigt - især Bo virkede mærkeligt usikker i flere situationer, mens Kofi gjorde det hæderligt. Niclas var noget anonym, og hans gode ryk i dybden så vi ikke.

Efter hele 35 minutters knoldesparkeri havnede bolden for fødderne af en helt fri Jacob Juhl, der sparkede bolden i nettet til SIF-føring 1-0. Ikke synderligt fortjent - ej heller ufortjent. Halvlegen ebbede herefter roligt ud, med vores halve chance ved Zuma og Thorninger og et frispark fra SIF i armene på Stensgaard.

I pausen kunne man så spise en pølse(og de er knagme gode i Silkeborg) og med undren se på en mand der vist i teorien kunne vinde en Mazda, altså hvis han kunne ramme nogle små huller med en bold. Han havde sikkert drukket for mange pils, og vandt derfor ikke bilen, men det var vist heller ikke meningen...

Anden halvleg kan nærmest beskrives som karneval i Rio sammenlignet med første. Blot fem minutter inde rykker Rytter godt i dybden, men desværre ryger den til hjørne. På dette er Brattbakk, der pludselig var vågnet lidt, tæt på en reducering. København styrer pludselig spillet, og vi kommer langsomt nærmere og nærmere. Efter ti minutters godt spil modtager en SIF'er sit andet gule kort og forlader banen. Jeg har noteret at det var noget hårdt dømt, men da jeg ikke har set det efterfølgende, så vil jeg lade andre om den bedømning.

Kort tid efter udvisningen har indskiftede Hemmingsen et godt forsøg med hovedet. Selvom man vel ikke kan sige at Hemme er den mest elegante midtbanespiller, så fik han faktisk sat lidt fight og tyngde ind på midten. Midt i vores efterhånden store pres kommer SIF pludselig til en alt for stor afslutning - men heldet var med os.

Trods overvægten får vi aldrig skabt den helt åbne mulighed, men efter adskillige halve chancer får vi et hjørnespark i 65. minut - lidt spil i feltet - og Kofi kan sparke bolden i nettet. Vi har udlignet - og det er yderst fortjent. Det ser nu helt godt ud for os. 25 minutter tilbage, en mand i overtal og total dominans. Man havde nu svært ved at forestille sig, at det kunne gå galt, men det gjorde det.

Helt unødvendigt - og som så mange gange før - lukkede vi SIF ind i kampen igen. Lige så stille og roligt lod vi deres ti mand komme længere og længere frem mod vores mål. Omkring den halve time har SIF et skud på overliggeren og få minutter efter har de en mand helt fri, der dog på den mest tåbagtige måde forsøger et lob han slet ikke har teknik til at udføre. Vi er begyndt at blive en smule rådvilde og begår dumme frispark på kanten af feltet. På et sådant er SIF ved at bringe sig foran igen.

David får nu et par gode muligheder, men udnytter dem ikke og i stedet scorer SIF så det mål de ikke burde få lov til. Det var helt umuligt at se hvad de skete, men det så nu ud som om han stod meget fri. Det var mere end Rytter kunne tåle, så han fik sig et tåbeligt rødt kort på det efterfølgende SIF-angreb. Dumt! Rytter spillede ellers en helt god kamp. Han var faktisk med i meget på højrekanten - det var fra ham det meste kom, men det røde kort kunne han godt have sparet os for. Vi kom aldrig tæt på en udligning i de døende minutter, og vi havde helt tåbagtigt tabt en kamp, som vi mindst burde have fået det ene point i. Ikke at det var ufortjent at SIF vandt, men vi kunne og burde selv have afgjort det.

Man undres i den grad. Hvordan kan man spille uden selvtillid efter at have vundet 7-2? Hvorfor trækker man sig tilbage når man har alle chancer for at vinde? Hvorfor har man altid flere spørgsmål end svar efter kampe i Jylland?

På torsdag kan vi så rette op på lidt af det tabte, men det vil aldrig ændre det fact, at vi spillede en dum og dårlig kamp.

Til sidst skal Mio og Kofi fremhæves. Det må kræve nosser at gå ned og sige tak for støtten efter sådan en kamp. Mio sagde endda noget i retning af: "Jeg fatter ikke at i står her endnu, men i skal fand'me have tak for det." Imponerende at en ung spiller som Kofi vader rundt og gi'r hver eneste hånden og siger tak og undskylder. Respekt for ikke at stikke halen mellem benene...

Fusionsnipserne