12.03.00: AaB - F.C. København 0-0 (0-0)

D. 12. marts 2000 kl. 17.05
AaB - F.C. København 0-0 (0-0)

Mål : ingen

Gule kort : Anders Anderson (43.), Thomas Rytter (74.) og Michael Mio (79.)

Dommer : Jan Hald (underlig)

Tilskuere : 7.368

F.C. København (4-5-1) : Michael Stensgaard 7 - Niclas Jensen 8 - Bo Svensson 8 - Kim Madsen 5 - Thomas Rytter 6 - Peter Christiansen 4 (46. Sibusiso Zuma 5) - Michael Mio 5 - Donatas Vencevicius 5 - Christian Lønstrup 5 (82. Carsten Hemmingsen UB) - David Nielsen 5 - Harald Brattbakk 5

Sæsonpræmieren står for døren. Kroppen fyldes af forventningens glæde, nervøsitet og alle små kroge af kroppen vækkes - og mærkes.

Deres Udsendte d.y. ankom allerede 14.45 med toget til Aalborg, der tog sig trist og søvnig ud i den regnvejrstunge kappe, der havde svøbt sig om den. I mangel på bedre ting at foretage sig, og måske fordi jeg ville dyrke den førnævnte intense følelse, besluttede jeg at slentre de måske tre kilometer der er ud til stadion.
Gaderne lå forholdsvis stille hen - og havde det ikke været for den glæde det altid er at støde ind i et par højrøstede københavnere, så havde det været en umådelig trist tur, thi Kastetvej er lidet charmerende - ja, nærmest grim.
Vel fremme ved stadion indløste jeg billet, og da der vel næppe findes et tidsfordriv bedre end at indtage et par kølige pilsnere, fandt jeg en kiosk for hvilken begrebet lukkelov heldigvis var ukendt, forsynede mig og slog følge med en mindre flok Cooligans, der også var ankommet i god tid.

Inde på stadion en lille time før kickoff, og lykkeligvis sparede de på det sædvanlige jammerlige 'underholdning' over deres elendige højtaleranlæg. Langsomt begyndte folk at indfinde sig i takt med at den ene bus efter den anden fra København arriverede. Til sidst var der næppe plads til mange flere Københavnere i vores tildelte afsnit. De i optakten ønskede forbedringer mht. sikkerheden var naturligvis naive, for alting var lige så uorganiseret og kaotisk som vanligt. På nær et par enkelte episoder forløb kampen dog uden de store problemer på tribunen.

Under opvarmningen blev der sunget godt igennem og da turen nåede til en lille sang om Peter Christiansen, væltede han over mod os på en overstadigt jublende måde, vippede en bold ud til os og virkede i det hele taget så tændt, at det halve kunne være nok. Egentlig ret forfriskende at se en spiller, der ikke prøver at virke cool, men slet og ret giver udtryk for sine følelser.
Zuma blev naturligvis hyldet som en konge, men det virkede ikke rigtigt som om han fattede at det var hans navn der blev råbt, for ikke en eneste gang bare kiggede han på os. Mon udtalen er rigtig?

Umiddelbart inden at dommer Jan Hald fløjtede kampen igang, kunne alle fremmødte (og det var slet ikke så mange som man kunne have forventet) glæde sig inderligt over BIF A/S's nederlag til Esbjerg. Sådan noget luner gevaldigt.

Endelig blev klokken 17.05 og Jan Hald blæste lystigt i sin lille fløjte, hvilket indikerede at spillet kunne gå igang, hvilket det således også gjorde.
Kampen var ikke mere end et par minutter gammel da København fik deres første chance. Donatas frik trykket af fra distancen, men skuddet sad lige i armene på Jimmy Nielsen. Næste chance tilfaldt ligeledes os, man et skud fra David led samme skæbne som Donatas' forsøg. Kort efter fik AaB frispark noget uden for feltet, men Stensgaard kunne roligt se bolden glide et godt stykke over mål. Blot syv minutter inde i kampen kom den første rigtigt store chance. Søren Frederiksen gled igennem i deres venstreside, Rytter fik tacklet godt, men alligevel bliver bolden lagt tilbage ind i feltet til en helt fri AaB'er, der dog helt rammer ved siden af. Bag ved ham er endnu en jyde klar, men han skyder et godt stykke over.

Således bølger kampen frem og tilbage med chancer til begge sider, dog med Københavnerne som dem der vil spille spillet, og Aalborgenserne som dem der satser på den hurtige kontra. Efterhånden som halvlegen skrider frem virker det lidt som om den første gejst går af vores spillere. David på en pudsig plads i højre side kæmper eksemplarisk, men får ikke det helt store ud af det. I venstre side har debutanten Peter Christiansen masser at gejst og vilje, men heller ikke han formår at skabe mere end et godt indtryk. Vores anden debutant, Brattbakk, ligger alene på toppen og får ikke rigtigt muligheden for at komme til de store afslutninger, ikke mindst fordi at det ikke virkede som om Lønstrup helt fuldte pladsen lige bag ham helt ud. Teknisk er Lønstrup jo helt i top, men der mangler lidt fantasi og direkthed i hans spil.

Halvlegen slutter lidt på det jævne, hvor AaB'erne synes at have overtaget uden dog at imponere. En ret lige affære, hvor resultatet 0-0 må siges at være passende.

I pausen kunne vi så kigge på de fuldstændigt talentløse juhu-piger, hvoraf flere tydeligvis var blottet for alt man kan kalde rytme. Man kunne også spise en lunken rød pølse, der næppe ville blive solgt, hvis levnedsmiddelkontrollen (eller hvad de nu hedder) slog et smut forbi.

I anden halvleg steg underholdningsværdien, og skyldtes ikke mindst at vi stort set sad på det hele. Vores forsvar stod hele kampen helt fornuftigt. Kun et par gange svigtede de, men Stensgaard kunne så redde os. Niclas spillede en af sine bedste kampe meget længe. Sikker bagude og chanceskabende i sit glimrende fremadrettede spil. Rytter spillede også en god kamp med en meget lille fejlprocent. Bo Svensson er jo altid en nydelse med sikre indgreb og fornuftige afleveringer, mens Kim Madsen havde det svært ved at slippe ordenligt af med bolden.

I angrebet skulle vi se dagens tredje debutant - Zuma. Han blev skiftet ind i stedet for Peter Christiansen, men skulle mærkværdigvis ikke danne par med Brattbakk på toppen, da Kim Brink valgte at fastholde 4-5-1-opstillingen, hvilket således betød at Brattbakk skulle spille venstre fløj. Den plads havde han det tydeligvis lidt svært ved at fylde helt ud. Hvorfor skulle han dog egentlig også det? Hvis manden er købt til at lave mål, så bør man vel placere ham et sted, hvor han har optimale muligheder for det, ellers giver det ikke meget mening.

Zuma virkede ret tændt og gjorde sig allerede bemærket efter et par minutter, da han spillede videre til Brattbakk, hvis afslutning mest kan betegnes som tynd. Et par minutter efter har David et udmærket gennembrud, det dog heller ikke giver gevinst. I vores iver for at få scoret, opstår der et af de sjældne forsvarskiks, og AaB er ret tæt på at bringe sig foran. Det fik københavnerne til at skærpe koncentrationen en tand, og uden at vi slap vores overtag, så havde vi nu aalborgenserne under fuld kontrol.

I det ottende minut kommer Brattbakk til afslutning efter godt forarbejde af Donatas, men forbi mål. Spillet er på vores præmisser, men de helt store chancer bliver det ikke til. Zuma ligger for meget alene på toppen, og vi skal helt hen i det 22. minut før han får sin føste afslutning. Han dribler sig flot fri, men skuddet bliver en rigtig skævert.

Fem minutter efter har Niclas et af sine utrolige ryk på ventrekanten og han ryger helt igennem - kan afslutte selv - men vælger afleveringen, der ender med et godt forsøg fra en spiller jeg ikke lige så hvem var. I det hele taget så man ikke ret godt fra vores hjørne.

Lige inden den halve time bliver rundet spiller Brattbakk Zuma helt fri, men vores nye sydafrikanske helt er vist ikke helt skarp endnu, for hans afslutning ryger ved siden af Jimmy Nielsens mål. Her burde vi være kommet foran, og det havde været yderst fortjent.

Resten af halvlegen bliver uden de helt åbne chancer, men lige i de allersidste sekunder stryger Niclas endnu engang til baglinien og smider den ind over, hvor Zuma får foden på og bolden ryger i mål. Københavnerafsnittet eksploderer i jubel, men komplet uforståeligt markerer dommer Jan Hald for offside. Fra min position havde jeg ualmindeligt svært ved at se, at det skulle kunne være tilfældet. Var der det ikke, ja så er det elendigt af linievogter og dommer i skøn forening. Jan Hald var i det hele taget ikke overbevisende. At AaB slap med et enkelt gult kort er nærmest en skandale, og i det hele taget virkede det hele lidt tilfældigt. Jeg har ikke senere haft mulighed for at se kampen på video, så andre må bedømme den sidste kendelse helt præcist. Jeg vil dog forbeholde mig retten til at sige, at vi blev snydt for en fortjent sejr.

Når ærgrelsen over et underkendt mål lige har lagt sig, så kunne man måske også kaste et blik på vores træners dispositioner. Brattbakk på venstrekanten og ikke på midten. David på højrekanten. Ikke umiddelbart logiske træk, og faktisk fristes jeg til at kalde det manglende mod. I kraft af vores overtag, burde vi have satset mere målrettet på tre points. Thorninger ville have pyntet på kanten, og Brattbakk kunne således have spillet på midten helt i front ved siden af Zuma. At have skiftet Donatas, David eller Lønstrup ud, og have spillet med to på toppen ser jeg som det optimale Brink kunne have gjort, og så havde vi måske ikke været afhængig af Jan Halds nåde i overtiden. På de anden side fik vi en uafgjort i Aalborg, hvilket man absolut ikke kan være utilfreds med - det er jo et godt resultat i sig selv, men med bedre spil end de andre er det altid bittert at måtte nøjes.

Lad mig runde af med at konstatere, at det aldrig helt blev det brag vi havde håbet. Til det ville og kunne AaB for lidt og vi turde ikke. Alligevel fik vi en ganske fornuftig sæsonpræmiere, der viser at F.C. København har alle muligheder for at give os et opløftende fodboldforår - både spille- og resultatmæssigt.

Fusionsnipserne