221199: AGF-FCK 1-0

Mandag d. 22.11.99 klokken 19.00
AGF - F.C. København 1-0 (1-0)

Mål:
21. min: Mads Rieper

Gule kort:
F.C. København:
Niclas Jensen (15.)
Kim Madsen (56.)
AGF:
Kenny Thorup (65.)

Dommer:
Knud Erik Fisker

Tilskuere:
3.916 (hvilket vist kun kan kaldes svagt)

F.C. København (4-4-2):
Michael Stensgaard 7 - Diego Tur 5 - Kim Madsen 6 - Bo Svensson 6 - Niclas Jensen 4 - Michael Mio Nielsen 6 - Yüsüf Öztürk 5 (59. Christian Lønstrup 4) - Donatas Vencevicius 6 (74. Martin B. Larsen UB) - Todi Jónsson 5 - Thomas Thorninger 6 - Clement Cliford 4

Mandag aften i Århus. Temperaturen nærmede sig frysepunktet, mørket havde forlængst sænket sig og lette snebyger dalede ned over Århus' noget tyndt besatte stadion. I sidste øjeblik ankom bussen fra København. Tissetrængende og lidt halvmatte oven på en åbenbart lidt forhastet tur mod vest, halvfyldte de tilrejsende det mærkværdige grusafsnit i stadions fjerneste hjørne.

Inden kunne man så varme sig ved at se på de meget lidt afklædte GF-Sisters (alene navnet giver jo humør). Et forkvaklet og nærmest pinagtigt optrin i mangel på cheerlead'ning, hvor man vist skal være meget fanatisk AGF-fan for at kunne se det gode i det. Det skulle blive meget værre, men det kan jeg slet ikke lade være med at vende tilbage til.

AGF havde valgt at gøre denne deres sidste hjemmekamp i denne halvsæson ekstra festlig. Der var uddelt papirflag og en festlig stjernekaster til mangen en tilskuer, og nøj hvor var det altså bare flot da de gæve århusianere løb på banen til tonerne af Bamse og Helmigs jammerlige "De hvide fra Fredensvang"-slagsang. På den gabende tomme endetribunes hegn havde man ophæng et banner prydet med utallige sponsorlogoer og det poetisk så smukke - ja, man kan vel kalde det vers - "Århundredet forgår - AGF består - Tak for i år." Jeg var rørt til tårer...
Kom så ikke og sig, at man ikke forstår at skabe festlige rammer om fodboldkampe i provinsen...

Kampen blev fløjtet igang af AGF's så gode ven Knud Erik Fisker, der egentlig var nogenlunde - men ligefrem god? - nej det var han ikke. Hans armfagter forvirrer mere end de orienterer.
AGF startede bedst, uden dog at sætte sig på kampen. FCK kunne ikke rigtigt få det til at køre, men efter små tre minutter spiller Niclas en god stikning til Clemme, og FCK tegnede sig dermed for den første chance (omend den måske kun var halv). Herefter pressede AGF'erne mest, og efter syv minutter har de et godt forsøg og efterfølgende et udmærket hjørnespark. Århusianerne viste nu mest fight, og får først et par halve chancer, for efter små tyve minutters spil at få en rigtig stor. Stensgaard klarer flot til hjørne. Dette hjørnespark havner ved bagerste stolpe, hvor Mads Rieper når højest og header bolden i nettet uden chance for Stensgaard.

Så havde vi igen ryggen mod muren i Århus, og hvor har vi dog prøvet det mange gange før. Langt de fleste gange har vi ikke kunne rette op på skaden, og det er jo ingen hemmelighed, at vi heller ikke magtede det denne gang.

Kort efter århusianernes scoring havde de endnu et godt skud, men så begyndte FCK at få greb om kampen - et greb vi ikke slap siden. Efter 25 minutter bliver Öztürk spillet helt fri på kanten af det lille felt - han gør det rigtige og hugger første gang, men desværre stryger skuddet lige over. Det havde været et meget smukt mål, men marginalerne var absolut ikke på vores side.
Efter en halv time har Thorninger et godt forsøg, og fem minutter efter har vi endnu et efter et godt indlæg fra Öztürk.
AGF sluttede med et godt indlæg, men så var det også noget af det sidste man så til dem.

Angrebet manglede nogen tyngde i første halvleg. Cliford og Thorninger fik ikke fat i meget, og slet ikke på et utal af de høje indlæg - forståeligt nok. Desuden spillede Cliford ikke en af de bedste kampe, og det ikke kun fordi han naturligvis ikke kan få meget ud af det i luften, men især fordi han flere gange lå en dum meter offside og i det hele taget havde noget svært ved at tæmme og spille bolden. Han kæmpede dog som besat, hvilket han naturligvis skal roses for. Midtbanefolkene gjorde det retfærdigvis heller ikke nemmere for de to frontløbere. Alt for mange bolde i dybden - ja, nærmest alle - blev spillet alt for dybt og ud over baglinien.

Pause.
"Nu trænger jeg sgu' til en kop varm kaffe," proklamerede jeg glad, og gik forbi de mobile toiletter og pissoirer - der af lidt mærkelige årsager var placeret på selve "tribunen" - og ud til øl og pølseboden for at opfylde mit ønske. "Vi har ingen varme drikke - desværre." lød budskabet fra ungersvenden i boden. Nå nej, det kunne jeg jo have sagt mig selv. Her er man til fodbold i frostvejr, og så kan man ikke købe en kop kaffe. Naturligvis. Amatører!

Tilbage på min plads, kunne jeg så se GF-Sisters indtage grønsværen igen. Der blev bedrevet en del øjengnidning. Ikke fordi deres stramtsiddende sorte outfit var bemærkelsesværdigt, men på fødderne havde de nogle "støvler", der så ud som om de var lavet af et kuld afghanske mynder. Det så mildest talt dybt tåbeligt ud, da de bevægede sig i midtercirklen uden en ærlig fornemmelse for takten i den Depeche Mode sang, der er skrevet utallige år før nogen af pigernes fødsel.
Klimakset i dette bizarre optrin kom, da pigerne fremdrog nissehuer, og i nogle underlige fortænkte og dybt unaturlige bevægelser prøvede at illustrere klokkeklang og andre raffinementer i en afskyelig house/dance-version af Lille Per's 'Til Julebal i Nisseland'. Hold kæft hvor var det pinligt at se på! Så er det sagt. Jeg har sagt det før, men gør det gerne igen:
Do it right - or don't do it at all.

Anden halvleg blev fløjtet igang, og det blev en lang opvisning i brændte chancer fra vores side.
AGF havde to halve chancer i denne halvleg: Efter 23 minutter og efter 37 minutter. Det var hvad de kunne byde på.

FCK sad tungt og solidt på hele baduljen, og faktisk er jeg ikke bleg for at tilskrive det sort uheld, at vi ikke fik udlignet. En del mangler i det tekniske og for indirekte spil hører også med, og bør slet ikke undervurderes som afgørende faktor, men i sidste ende, ja, så var det altså sort uheld. Nå ja, og så stod Lars Windfeldt også en eminent kamp - det bør ikke glemmes.

Todi var flyttet frem som angriber, og Thorninger bev flyttet ned på højre midtbane. Her spillede Thorninger sig gevaldigt op, og var med i rigtigt meget. Det burde nok have været udgangspunktet fra start, og hvorfor Brink valgte den anden løsning, kan jeg ikke se nogen fornuftig forklaring på - dermed ikke sagt at der ikke er en.

6. minut: Godt forsøg fra Thorninger sniger sig uden om stolpen. Det brænder på ved det efterfølgende hjørnespark.
10. minut: En kæmpe chance. Hårdt skud midt for mål. Windfeldt er på vej den anden vej, men får sig drejet og redder fantastisk.
12. minut: Hovedstød lige over.
17. minut: Niclas skyder over.
28. minut: Niclas sparker over igen - sløset. Hans attitude er altså for slatten. Ikke fordi han gør det dårligt, men det er som om han kun yder det forventede og stiller sig tilfreds med det. Det virker for slapt.
32. minut: Klumpspil foran AGF's mål. Bolden kan lige så godt ryge ind - men gør det ikke.
35. minut: Mio har et godt hug.
36. minut: Klumpspil foran mål igen - kan igen lige så godt smutte i nettet.
45. minut: Todi med et rigtig godt skud.

Dertil skal man så lægge diverse indlæg og kvarte chancer vi vadede rundt i. Vi havde så absolut fortjent et udligningsmål. AGF havde lidt kontraløb, men de udstillede deres elendige teknik og spilforståelse for alverden, og alt løb ud i sandet.

Det er noget så bittert at tabe til et så dårligt fodboldhold, især når man har chancerne og spillet. Ofte har vi spillet ad helvedes til i Århus - i aftes spillede vi faktisk helt fornuftigt. Lige meget hjalp det. Endnu et nederlag i Jylland, endnu et nederlag en mandag og endnu et nederlag på Århus Stadion.

Tirsdag kan man sikkert læse i aviserne, at AGF gjorde det rigtige og var farlige på kontra, mens vi nipsede for meget. Det er i givet fald noget sludder. Vi spillede AGF ud ad banen, og de var så snydeheldige, som man aldrig har set snydeheld før. Nu skal det ikke være en dårlig undskyldning for vores manglende effektivitet, men når man hører en AGF-fan udtale at "...det er det værste lort jeg har set i hundrede år..." om AGF's spil, og når der i referatet hos Faxe Kondi står: "..., selv om sejren var aldeles urimelig." - ja, så må der være noget om det.

Til sidst vil Deres udsendte d.y. gerne dele lidt statistiske fakta med jer - bare lige for at understrege, at vi absolut ikke har heldet (eller evnerne) med os, hverken om mandagen eller på Århus Stadion:

MANDAGE (forår+efterår 1999):
K	V	U	T	M+	M-	M+/-	P	P-snit
8	1	1	6	4	10	-6	4	0,50

UDEKAMPE I ÅRHUS
K    V-U-T   Mål
15   4-2-9   18-26

Så kan man jo fundere lidt over det, hvis man altså orker. Bo Johansson havde nok bare trukket på skuldrene, og på sit dansk/svenske klarsynet resoneret sig frem til: "Ja, sådan kan fotball altså osse være". Forøvrigt en glimrende sætning for en træner - kan bruges i snart sagt alle situationer. For en fodboldfan der finder hele verden dybt uretfærdig og gennemført ond, så virker sådan noget fornærmende.

Sæsonafslutning i Parken på søndag mod Viborg. Måske vinder vi. Måske gør vi ikke. Men i det nye årtusinde...

Fusionsnipserne