01.08.99: Silkeborg IF - F.C. København 0-0 (0-0)

Tilskuere: 5.004

Dommer: Jan Hald

F.C. København: Michael Stensgaard 8 - Thomas Rytter 4, Piotr Haren 6, Michael Mio 6, Niclas Jensen 3 - Yüsüf Öztürk 3 (86: Kim Madsen u.b.), Carsten Hemmingsen 5, Claus Nielsen 2 - Martin Biil 4 (59: Clement Cliford 3), David Nielsen 4, Todi Jónsson 5 (76: Thomas Lauridsen 3)

Ikke benyttet: Rune Pedersen

Efter at have været spist af med de sidste tre gange at stå på de rærlige pladser nede for enden af Silkeborg Stadion tænkte Deres Udsendte F.F., at nu skulle det denondelynemig være løgn. Jeg nægter simpelthen at indfinde mig på den pauvre ’tribune’ en gang til - hvis der er nogen der har brug for en beskrivelse af de skandaløst usle forhold man får på Silkeborg Stadion som fan af udeholdet henviser jeg til referatet af vores sidste kamp derovre i april i år. Så jeg tog plads på siddetribunen.

Og jeg var endda klædt så casual som muligt for at kunne falde ind blandt det jævne folk. Heroppefra kunne man selvom man ikke ligefrem sad tæt på banen se, hvad man hidtil kun kunne gætte sig til udfra tv-billeder, nemlig at der faktisk er en bane på Silkeborg med nydeligt græs. Og at der i den anden ende er et mål med ganske almindelige proportioner. Og at det sommetider kan lade sig gøre at høre Silkeborgs fans, hvis bare man ikke står helt nede i den anden ende.

Overblikket var så godt, at man faktisk let kunne se, at der kun er tale om 3/4 stadion: En stor sponsorloungeting på den ene langside, den store siddetribune på den anden, og for enden den høje sidde/ståtribune, hvor SIFosis (! - ikke sifosi, som havde været nærliggende, men sifosis...) står nede. Og så i FCK-enden - ingenting. Tre gange moderne stadion, og så et fortov for enden. Det er som den rige familie, der inviterer de unge og fattige slægtninge på besøg, og så lader dem stå uden for døren og kigge ind på maden for at kunne se hen på dem og få et godt grin.

Noget andet er, at når folk står dernede for enden kan de blive drivvåde, som vi blev sidst - men hvis solen bager fra en klar himmel som den gjorde på denne meget smukke sommerdag, så står man og steger. Det kan være lige lunt nok, men klimaet havde jeg gerne byttet med fra min plads på tribunen. En eller anden opfindsom person havde fået den lyse idé, at stadion ville være bedst tjent med at ingen sad i skygge, og derfor var tribunen udstyret med et gennemsigtigt tag af plastic. Med det resultat, at der sad nogle tusind mennesker og kogte i Midtjyllands største drivhus. Ingen blæst, fugtig varme, og ca. 10 grader varmere end det ville være at stå i solen. Godt tænkt, SIF.

Et meget mærkeligt syn viste sig på øverste række af siddetribunen: en ung mand sad med en SIF-trøje på - og et FCK-halstørklæde, endda det klassiske lyseblå fejlfarvede. Meget mystisk! Ikke så meget hans åbenlyse skizofreni, men mere det faktum at han kunne holde ud at gå med et halstørklæde i 35 graders varme...

Efter at have plaget os med det Brune Punktums forfærdelige jokerock - de er et nyt Shu-bi-dua for det næste årtusind, men med kedeligere musik og åndssvagere tekster - kom den næste irriterende ting ved Silkeborg Stadion ud af busken; speakeren, som tror han er ansat til at underholde publikum i tre timer i træk. Vi husker hvordan han sagtens kunne sige "Og ud for nr. 11 står der Brian Laudrup." Derimod kunne han ikke finde ud af at udtale Yus’ fornavn - han var blot "Nr. 26: Öztürk." Måske for etnisk? Det er den slags ting, der får en til at mene, at det er fuldt ud korrekt at tale om Lars Tyndskids Mark, som Niels-Christian Holmstrøm gjorde efter nederlaget i Viborg. Det ER fandeme der vi er. Hvordan kan man kalde det andet, når man f.eks. har SIFosis inden for rækkevidde, der alle synger det der "Åh-åh-åh" kor fra ærkebonderøven Lars Lilholts gyselige ’Onkel Christian’ (hør giro 413 på søndag, de spiller den garanteret - den er også blevet samplet på et technonummer. Man tror det er løgn)? LARS LILHOLT? Oh rædsel. Jeg beholder mine Nørlund, Love Shop og DGP, mange tak.

I kampprogrammets leder prøvede SIF at undgå at virke fornærmet over Lars Tyndskid-bemærkningen, uden større held. De skrev "En bemærkning, som vist nok har irriteret Lars en del. Han har i hvert fald lovet at gøde græsset i Silkeborg til dagens kamp og primært til fordel for Silkeborg IF." Det må have taget lidt tid at skrive det på en måde, så selvironien kunne tage brodden væk...

Da Lars Tyndskid var færdig med banen satte han sig i speakerboksen og snakkede hele kampen igennem om FC Midtjylland, programlodtrækning og brændte straffespark i Lyngby. Disse gøremål gjorde ham åbenlyst forvirret. Som da han annoncerede, at FC Midtjyllands kamp var slut, og endt 3-0. Kort efter kunne han annoncere, at de havde nået at score en gang til, og derfor havde vundet 4-0. Hvad - havde de nået det efter at der var fløjtet af? Forklar, Lars! Han snakkede og snakkede, og det meste af tiden virkede det som om han kun snakkede for at snakke. Så hold dog din kæft, LT! Vi gider ikke høre på dig. Illustreret ved de FCK’ere (der var en del på siddetribunen), der alle som en råbte "nar, er du blind?!", da han annoncerede at nu kom Kim Madsen på banen, når enhver kunne se at det var Thomas Lauridsen.

FCK stillede op i stort set samme formation som til kampen i Viborg, eneste ændring var at Yüsüf Öztürk hoppede ind på den højre af midtbanepladserne i stedet for Lars Højer, som igen havde ondt i ryggen.

Det er gået noget stærkt for Yus, der nu ikke ser ud til at lide af nogen nerver eller angst for at blive smidt ind på højeste plan som 20-årig. Det var igen meget solidt og arbejdsomt midtbanespil, han viste, i en kamp hvor midtbanen måtte pukle hårdt for det.

Dragterne var sorte, og det må have været helvede for spillerne nede på banen. Men det så ikke ud til, at de gav køb på den ’Dogs of War’-stil, de tog hul på i Viborg. En anden parallel med Viborg: En grov dommerfejl af den uforlignelige Jan Hald, da et frispark mod Claus Nielsen ikke blev dømt - og straks var der en stor chance til Peter Lassen, som Stensgaard reddede flot.

Det gav en slem følelse af dèja vu.

SIF kunne snildt have bragt sig foran i begyndelsen af kampen.. Stadig inden der var gået ti minutter kunne vi se Rytter gå helt fejl af et indlæg, der havnede hos Henrik Pedersen, der heldigvis skød over. Efter et kvarter kunne og burde SIF have fået et straffe for noget, der set fra lægterne var et soleklart skub i ryggen. Og lige efter driblede Thomas Røll og fandt Kern Lyhne helt fri; men Lyhne skød udenom. 25 minutter spillet, og Piotr får sparket så skævt væk, at bolden er på vej ind til et selvmål, som Stensgaard lige får undværget ved at tackle den væk helt nede i hjørnet. Det triste er, at alt hvad vi havde haft i den første lille halve time var et enkelt godt kontraangreb, skabt af Todi, som havnede ude i venstre side hos David. Han prøvede enten at lobbe eller at lægge indover, det virkede i hvert fald ikke. Den gik langt om bag mål.

Vores eneste forsøg inden for rammen stod Martin Biil for med et meget blødt skud, der ikke engang havde passeret Thomas Gill.

I 38. (!) minut kom det første rigtigt gode kontraangreb fra FCK’s side, da Todi tog en almægtig sprint fra egen banehalvdel op langs venstre sidelinie. Desværre blev han ubeslutsom da han kom op til feltet, mistede bolden og prøvede at smide sig. Den var nu for tyk. Men det var flot gået af Todi, der virker i meget bedre form nu end på noget tidspunkt i de sidste halvandet år.

Kun minuttet senere var der endnu en gigantisk chance til Pedersen, og igen røg den udenom. FCK var nu decideret heldige med ikke at være bagud. For os havde første halvleg været lange bolde, og det hele var en tro kopi af hvad der var sket i Viborg ugen før. Egentlige svagheder havde der ikke været i det defensive, men når man står så langt tilbage mod et hold med gode offensivspillere som Pedersen, Lassen, Lyhne (der gudskelov ikke ville kunne score i et tyrkisk bordel) og Røll må der komme chancer. Forsvaret var koncentrerede, og både Piotr og Mio var ganske solide bortset fra Piotrs lille svipser. Både om midtbanen og kantbackerne kan man sige, at de stod fint defensivt, men at de offensivt ikke var til megen støtte, og især Niclas og Claus viste sig allerede tidligt at have meget dårlige dage, langt under den standard som netop de to normalt holder meget stabilt. Om angriberne kan der ikke siges meget. De løb godt på de bolde de fik, men strandede tit uden folk i nærheden.

I anden halvleg kom FCK igen ud med en mere offensiv stil. Allerede i andet minut styrtede Biil til baglinien og serverede en flad pasning bagud, som Claus helkiksede skuddet på. Lige bagefter prøvede David et kækt saksespark, som gik over. Men det var stadig Silkeborg, der havde de store chancer, som da to mand lå komplet fri efter ti minutter, og Kern Lyhne skød fra ti meters afstand og måtte se Stensgaard præstere intet mindre end et mirakel inde på stregen.

SIF’erne fik lidt mere plads, kampen var mere åben nu. Lyhne fyrede et flot skud af, som gik lige over, og blev straks afløst af Nocko Jokovic, en spiller som har været en plage for FCK-målmænd siden han spillede i AGF.

En deprimerende tendens begyndte at vise sig: den ellers velspillende Hemmingsen var begyndt at få Goldbæk-virusen; at skyde bare han i det fjerne kan skimte tre hvide streger. Et frispark fra over 35m væk blev blæst langt udenom. FCK’erne sloges hårdere og hårdere, og det gav en række gule kort til Rytter, Mio, Hemme og til sidst også ’Fløde’, der kom ind da Todi var flad. David skulle nok også have haft et for en vild eftertackling ude ved sidelinien.

Der er i det hele taget ikke mange chancer at beskrive fra denne kamp. Det var ikke en dårlig kamp, og slet ikke den gang feriebold man ikke ville kunne fortænke spillerne i at spille pga. varmen, men stadig ret uskønt og med få tekniske spidsfindigheder i topklasse. Faktisk blev de fleste lækkerier leveret af Hemme, der holder en god klasse for tiden, og faktisk har gjort det siden de sidste kampe i forårssæsonen.

SIF havde et par gode muligheder, som da Pedersen snød et par mand og skød over, og da Jokovic havde et brag af et langskud, som Piotr flot reddede på stregen da Stensgaard var solgt. Til allersidst var FCK ganske tæt på at score, da David brød igennem på baglinien og fandt Rytter, men det var ikke ligefrem en tordenkile som den mod AB, vi fik at se - han skød alt for blødt, og kampen sluttede kort efter efter at Hald havde lagt en alt for kort tillægstid til; det er sympatisk nok at ville skåne spillerne for at koge tørre, men derfor kan han alligevel godt følge reglerne. Der var brug for mindst fire tillægsminutter efter en halvleg med fem udskiftninger og en del skader, men der blev kun lagt to til.

Det ændrede nu ikke på, at det var rart at komme ud af drivhuset. Mon Silkeborg har ordnet forholdene bag målet, så man igen kan komme til at stå dernede og se den kamp, som man har betalt for? Det får vi jo se. Man må tillade sig at tvivle...

Fusionsnipserne