0-1 Lars Højer Nielsen (2.)
1-1 Jens Jessen (28.)
2-1 Jazo Matovac (37.)
2-2 Niclas Jensen (55.)
2-3 Todi Jónson (60.)
3-3 Ståle Solbakken (74.)
4-3 Ståle Solbakken (78.)
Gule kort:
FCK: Diego Tur (60.) - David Nielsen (77.)
AaB: Ingen
Dommer: Jan Hald - faktisk ok for en enkelt gangs skyld.
Tilskuere: 12.524
F.C. København (3-5-2): Karim Zaza 8 - Thomas Rytter 7 (76. Kim Madsen UB) - Piotr Haren 6 - Diego Tur 5 - Niclas Jensen 6 - Claus Nielsen 4 (76. David Nielsen UB) - Carsten Hemmingsen 3 (82. Thomas Thorninger UB) - Lars Højer 7 - Peter Nielsen (anf.) 8 - Brian Laudrup 7 - Todi Jónsson 7
Nu skal Deres Udsendte d.y. straks beklage, at referatet først kommer på mandagen efter en fredagskamp, men nipsere har også et behov for løssluppenhed og landlig hygge, så Deres Udsendte d.y. nappede et par overnatninger i Aalborg.
Fantastisk kamp! Disse kampe i Aalborg er absolut ikke for folk med svage hjerter. Endnu engang var det en rutchebanetur, der denne gang desværre endte i en dal. Alligevel er man vel tilbøjelig til at sige: "Skide være med det, vi har jo lige set en helt utrolig fodboldkamp." Måske er det netop også det vi har brug for at sige netop nu. Vi skal ikke hænge os i, at vi tabte den kamp, men at vi spillede noget af det bedste vi har gjort i år, scorede tre mål og i det hele taget underholdte, fightede og var med til, at give både lokale og medrejsende tilskuere en god fodboldoplevelse. Havde vi ligget og kæmpet om mesterskabet, ja, så havde det været meget bittert, og vi kunne gå og surmule lidt, men som det er nu - tja, så var der faktisk en del positivt at hente.
Godt en time før kampstart indfandt Deres Udsendte d.y. med følge på Aalborg Stadion. Belært af tidligere tiders erfaringer med et noget bizart betalings-og indgangssystem styrede Deres Udsendte d.y. målrettet mod et billetsalg, der imidlertid viste sig ikke at eksistere længere, hvorfor han nåede en hel tur omkring stadion, før han fandt en bod med påskriften "ståpladser". Her kunne manden så oplyse, at der ikke var flere billetter til FCK-enden bag det ene mål, men at vi måtte nøjes med nogle til Nord-tribunen. Vi måtte så bide i det sure æble, og vælge en skæbne næsten værre end døden. Bevæbnet med to billetter til Nord-tribunen, billetter med teksten "Øst - bag målet" (eller lign.), men med et stort sort stempel med "NORD" hen over, traskede vi noget slukørede afsted. På vej forbi "FCK-indgangen" prøvede vi så et sidste desparat forsøg. Som var vi selveste indbegrebet af idioti og tåbagtighed spurgte vi vagten, om det var her vi skulle ind. Manden kiggede undersøgende på vores billetter, og svarede at det var det da. Så vi vadede altså ind det helt rigtige forkerte sted. De er nu ikke for kvikke de aalborgensere...
Oppe på tribunen sad vi i rivende modvind, og meget lidt i læ for noget som helst. Slet ikke den uhyggelige omgang dansktop-pladeparade-top10 1987 afart af det man normalt betegner som musik. Det er så hæsligt, at man må krumme tæer. Vi snakker om røde gummibåde og karnevalsstemningspop. Vi snakker lydanlæg og højtalere fra krigens tid. Vi snakker i det hele taget 50 minutters lidelse. Stop det nu. Sluk hellere. Det er jo direkte pinligt.
Efter at holdt sig for ørene i et pænt stykke tid, kom spillerne på banen. Mange af de medrejsende kastede jublende deres creperulle ind mod banen, for blot at se blæsten bære den tilbage i hovedet på dem og ud af stadion. Så fløjtede dommer Jan Hald i sin fine lille dommerfløjte, og spillerne var straks klar over, at det betød, at de godt måtte gå igang. FCK var åbenbart mest klar over det, for blot et par minutter efter dommerens fløjt, fik vi frispark lige uden for AaB's straffesparksfelt. Overraskende nok valgte vi en kombination frem for Højers sædvanlige lange tilløb og brag. Det overraskede åbenbart også AaB'erne så meget, at Højer kunne sparke bolden i nettet. Det var lækkert igen at se Højer ramme bolden rigtigt, og så endda efter en fiks lille detalje. Det var smukt, og vi havde fået en fabelagtig start på kampen.
De næste 10 minutter holdt vi godt fast, og det blev da også til et enkelt godt forsøg til Todi, men så overtog aalborgenserne kampen. Efter et lille kvarter måtte Karim træde til som redningsmand med et flot redning og et par minutter senere, var AaB's og kampens helt store spiller Ståle Solbakken meget tæt på at skabe balance med et godt hovedstød.
Et enkelt udmærket forsøg til FCK, men ellers stod der faktisk AaB på det hele. Søren Frederiksen voldte dog ikke det besvær vi før har haft med ham, og det skyldtes ikke mindst Rytters flotte markering af ham. Pjotte og Diego havde de to andre pladser i tre-mandsforsvaret, og det fungerede faktisk udmærket. Dog burde en spiller som Hemmingsen have trukket mere med ned, da de havde det lidt svært med høje bolde. Pjotte gjorde en fin figur, mens både Hemmingsen og Diego skuffede. Hemmingsen er slet ikke præcis og hurtig nok, og Diego virker altså noget usikker.
Vi måtte nu stå model til et sandt raid fra AaB. Kun fantastiske redninger fra Karim og et ustyrligt held, gjorde at vi holdt skansen den halve time. Vi var meget pressede, og udligningen ved Jens Jessen efter en tværpasning, må siges at være helt på sin plads. Kort tid efter scoringen lugtede det fælt af et straffespark til AaB, da en af deres spillere vælter i feltet, men Deres Udsendte d.y. har ikke haft mulighed for at se den i langsom gengivelse m.m., så måske var der ingenting. Notaterne siger at der var. Det blev ikke dømt, men AaB gav ikke op. Godt hjulpet af medvinden trykkede de FCK i bund og små ti minutter før pausefløjt kommer AaB fortjent på 2-1. Bolden bliver i første omgang reddet på stregen, men den hopper direkte ud til Jazo Matovac, der scorer sikkert.
Herefter ebbede det hele stille og roligt ud, mens spillerne ventede på pausesignalet.
Vi kom foran 1-0 og startede rigtigt, og højt oppe på banen. Modvind og godt AaB-spil tvang os dog tilbage. Især i luften var AaB'erne stærkest. Man kan ikke indvende noget mod AaB-føringen ved pausen, men dog ærgre sig over, at vi ikke formåede at presse dem lidt mere. Det er altså for svært at forsvare hele tiden når man spiller med et tremandsforsvar. Det bygger mere på at styre spillet.
I pausen kunne vi så se på en flok cheerleaderagtige småpiger i noget hvidt tøj af en slags. En knælang nederdel med slids og en stram hvid trøje med et lille stykke bart. Der var ikke meget cheerleaders over dem, og særligt festlige derinde midt på banen, hvor ingen rigtigt kan se dem eller lade være, er de slet ikke. Ikke engang deres egne fans havde glæde af dem. Måske skulle de tilbydes en studietur til Parken. Igen: Gør det ordentligt, ellers så lad dog for himlens skyld helt være.
Som traditionen byder det, fløjtede vores gamle ven Jan Hald anden halvleg igang. Jan gjorde det faktisk fornuftigt, men de små frispark havnede altså mest hos de rødstribede. Det var vel som man kunne forvente, men nu vil vi altså til at se nogle gule kort for de tusindevis af gange, vores modstandere laver disse småfrispark mod især Brian. Det ødelægger meget af vores opspil, at man med et lille ryk i trøjen eller lille spark i hælen kan bremse det hele og nå at komme på plads.
Som sagt så havde Jan Hald fløjtet kampen igang igen. FCK startede igen som lyn og torden. Med vinden i ryggen flød kombinationerne, og AaB'erne havde tydeligvis noget svært ved at omstille sig til, at have vinden imod sig. Efter 5 minutters spil brager Niclas bolden på overliggeren. Niclas spillede sig gevaldigt op i anden halvleg, efter at han i den første havde spillet nærmest dårligt.
Kort efter fik vi endnu et par chancer, og efter 10 minutter er Claus Nielsen tæt på. På det efterfølgende hjørnespark dukker Niclas op, og får på Diegos forlængning banket bolden ind. Igen er vi med i kampen, ja faktisk styrer vi den fuldstændigt. Det gode og solide FCK-spil udmønter sig efter et kvarter i endnu en scoring. Brian ryger til baglinien, og man tror faktisk at bolden er tabt, med så får han smukt drejet ind til Todi, der efter en flot indsats hele kampen igennem, kan flugte bolden i mål. 3-2-føring og endeløs jubel i FCK-klyngen af tilskuere.
Umiddelbart efter målet er det igen Brian, der får spillet en fri. Denne gang Kaptajnen, men vinklen bliver for spids. Ærgeligt, for Kaptajnen havde nu fortjent det. En kæmpeindsats igen. Han var fremme og tilbage, tacklede så det sang og viste vejen som en ægte anfører. Den mand er guld værd!
Som så ofte før, og også tidligere i denne kamp, rykkede vi igen en smule tilbage på banen, og AaB kom igen med i spillet, og tættere og tættere på. Karim holdt os igen flot inde i kampen. Efter 25 minutter dumper en høj bold ned tæt under mål. Karim taber bolden og AaB scorer. Dommeren mener dog, at AaB'eren havde skubbet til Karim, og målet blev derfor annuleret. Det var ret svært at se fra vores ende, men det så vist ud til at være ok dømt. Kort efter denne episode kaster en AaB-tilskuer en fuld øl efter Niclas ved sidelinien. Den var meget tæt på. Heldigvis viser det sig, at FCK's tilskuere ikke er de eneste med en ret høj selvdiciplin, og tilskuere får udpeget manden, og han bliver ført væk. Sådan skal det være.
Nu ligger udligningen altså i luften, og efter en lille halv time kommer den så. Ståle Solbakken får headet en hjørnespark i mål. Den mands hovedspil er altså verdensklasse. I det hele taget er Ståle Solbakken altså en nydelse. Selv samme Solbakken er også manden, der fire minutter senere sørger for at sikre AaB sejren på et direkte frispark. Op i hjørnet uden chance for Karim. Frisparket blev begået af en just indskiftet David Nielsen, der alt for farligt kaster sig ned i benene på en AaB'er. Lidt dumt frispark, og et fortjent men unødvendigt gult kort.
De sidte ti minutter prøver vi at få udlignet. Vi kommer da også tæt på et par gange, især er Todi meget tæt på med et hovedstød, og Thorninger mangler lige det sidste to gange i sidste minut, men AaB vinder altså og desværre kampen 4-3.
Man kan ikke sige, at det var ufortjent, men jeg havde nu gerne undt FCK det ene point, for det var jo en ren fornøjelse efter at have været vidne til Viborg-skandalen (som BIF A/S vist netop også har en enkelt af:-), at se alle spillere kæmpe som besatte, og spille direkte, modigt og underholdende. For spillerne havde uafgjort selvfølgelig givet mest selvtillid, med Deres Udsendte d.y. mener stadig, at der kan hives meget godt ud af den kamp.
AaB var et stærkere hold, men alligevel spillede vi lige op med dem. Kun en klassespiller som Solbakken reddede dem. Vores spil fungerede langt bedre end før i denne sæsson. Indstillingen var helt rigtig, og stemningen blandt de FCK'ere Deres Udsendte fulgtes med til Jomfru Ane Gade, gav absolut ikke udtryk for skuffelse. Der blev sunget og grinet, og det er sjældent man gør det når man har tabt. Hvorfor? Fordi vi havde set en forrygende fodboldkamp, og vi kunne være stolte af, at det ene af holdene i den kamp var vores.
Fusionsnipserne
Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 3. maj 1999.