28.01.1999: F.C. København-Herfølge 0-6 (0-2)

28.01.99: F.C. København-Herfølge 0-6 (0-2)

Mål:
20. 0-1: Morten B. Nielsen
25. 0-2: Bo Henriksen
48. 0-3: Morten B. Nielsen
lidt senere 0-4: vistnok Ulrik Drost
endnu senere 0-5: sikkert Morten B. igen
til allersidst 0-6: oh who cares.

Tilskuere: allerhøjst 4-500

Dommer: Knud Erik Fisker

FCK, 1. halvleg (3-4-1-2):
Karim Zaza - Michael Mio, Christian Lønstrup, Diego Tur – Martin Biil, Carsten Hemmingsen, Peter Nielsen, Thomas Rytter - Brian Laudrup - Todi Jónsson, David Nielsen.

FCK, 2. halvleg (3-4-1-2):
Thomas Gill - Morten Falch, Piotr Haren, Michael Mio - Martin Nielsen, Henrik Larsen, Lars Højer, Martin Biil - Newroz Dogan - Clement Cliford, Thomas Thorninger.

Årets næststørste non-event blev en kendsgerning omkring tolvtiden i dag. Og dens navn var Strøby. Af gud ved hvilken grund havde Herfølge, som stod for at arrangere dagens træningskamp, valgt at henlægge forestillingen til Strøby Skoles baner. Og for dem som ikke ved hvad Strøby er, kan jeg forklare, at det er en bette landsby med et gadekær som ligger ude ved Køge Bugt.

Herfølge var selvfølgelig ikke meget for at snyde de lokale børn for at opleve Brian Laudrup spille bold i deres skolegård og ventede derfor til kun toenhalv time før kickoff med at komme til den konklusion at man ikke kan spille fodbold i en landsby, især midt om vinteren, og først et par minutter over tolv kunne FCK derfor annoncere, at kampen var flyttet til KB’s anlæg med den frostsikrede, men desværre også i høj grad fodboldsikrede kunststofbane.

Så respekt til de modige sjæle, som tog til Strøby og fik en lang næse, det er da pionerånd. Til gengæld slap de så for at stå udendørs i meget, MEGET koldt eftermiddagsvejr og se FCK få noget, der godt kunne minde om en røvfuld.

De 3.000 tilskuere, som Herfølge havde forudsagt ville dukke op, tog bestemt ikke alle sammen turen videre til Frederiksberg. Faktisk var det en af de ringere besøgte træningskampe, den udsendte ’Nipser kan huske at have oplevet. Frygten for, at folk skulle komme til at ligge i dynger oven på hinanden var voldsomt overdrevet, og det kan nok forklares såvel med tidspunktet og kulden som den pludselige flytning.

Der er ingen risiko for, at F.C. København topper for tidligt, kan vi roligt fastslå efter dagens kamp. Chr. Andersen havde da også fastslået på forhånd, at han overhovedet ikke havde forventninger om at blive imponeret af nogens indsats i dag. Og ikke mindst derfor må vi være meget milde i vores bedømmelser (ikke mindst af dagens meget uheldige hovedperson Michael Mio) og undlader naturligvis at give spillerne karakterer.

Vi var jo heller ikke kommet for at se FCK spille en gyser mod Herfølge med smukt spil i 90 minutter. Vi var kommet fordi vi længtes efter at se bold live igen, og så for at se Brian. Så lad os komme til sagen: han driblede til tider godt, prøvede et par dybe bolde, som kunne være lykkedes hvis ikke David og Todi havde ligget offside, og én som var gået på en græsbane med David i topform.

Han lagde et hjørnespark, som ikke var ’den dalende fjer’, vi plejer at se, men snarere blev hakket langt henover alle i feltet. Han trak tit tilbage i banen for at få plads og lod Anføreren og Hemme gå frem – specielt Hemmingsen var forbløffende offensiv.

Han havde et par af de ting, som gør ham til en absolut verdensklassespiller; noget med at drible fire gange frem og tilbage indtil venstrebacken vælter og slår sig, og der er plads til at lægge ind over. Og så lykkedes det to gange at lægge et firsttimet indlæg fra højre side, som var meget giftigt – det ene havde givet mål med et mere præcist hovedstød af Todi.

Han havde desuden nogle fejlafleveringer og boldtab. Men det havde alle. Det var stadig ikke nok til at fjerne indtrykket af klasse. Tænk bare, når han kommer i form…

Men der var også 19 andre i aktion. Vi begynder med de to, der spillede hele kampen for FCK, og også var vores klart værste og klart bedste.

Mio kostede med slemme fejl de fire første mål. Der var for korte tilbagelægninger, mistimede hovedstød og fejlafleveringer en masse. Og han fik også en advarsel. Han skal bare glemme denne kamp så hurtigt som muligt. For fa’en, vi så hvor god han kan være mod Chelsea sidste år. Han skulle ikke være stået op i dag, men han skal heller ikke surmule over det så længe.

Martin Biil spillede venstrekant i første halvleg og højrekant i anden, så vi havde fornøjelsen af at have ham rendende lige foran os hele kampen igennem. Han var VILDT god, og ikke kun af en sidst-i-januar-kamp at være. Han løb konstant, og det meget hurtigt, tacklede, råbte hele tiden og plagede om at måtte få bolden, udfordrede, skød på mål et par gange. Det så godt ud i første halvleg, men i anden, hvor han kom over i den mere naturlige højre side, var det fremragende. Deres Udsendte håber, han får masser af spilletid til foråret; vi har et massivt talent her.

Deres udsendte kan ikke kende forskel på de Herfølgespillere, som ikke er Ulle, og det er heller ikke mit job. I stedet vil jeg gennemgå vores egne folk og deres indsats.

Tro det eller ej, målmændene havde ikke travlt. Karim havde et par gode indgreb i feltet og sparkede lidt uheldigt væk et par gange. Gill, der bør få sit hår klippet, lossede godt væk, og så hentede han fire gange bolden ud. Mere indtryk fik man ikke.

Løns og Diego var lidt febrilske en gang imellem, og Løns kom kun meget sjældent med frem. Det samme galdt Piotr i anden halvleg. Men Løns så stærk ud, og Piotr brød godt nogle gange i sin ’Roadrunner’-stil (meep meep!). Til gengæld må han tage ansvaret for det femte mål. Falch som markør – ja, han lavede ikke noget galt.

Midtbanen manglede noget substans i første halvleg og blev sommetider mast til side af de fysiske folk fra ’Følge. Rytter var hurtig på kanten, og hans ’skade’ ser gudskelov kun ud til at være af diplomatisk art. I anden halvleg hjalp det lidt på nærkampsstyrken, at Højer, Larsen og Martin Nielsen kom ind. De virkede mere tændte. Og Dogan var også et frisk pust; hvis man ser holdopstillingerne ovenfor er det jo nok også ham som har den hårdeste direkte konkurrence.

I angrebet var Cliford den som så mest idé- og initiativrig ud. Han virkede meget opsat på at tage revanche for den tabte tid sidste år. Men giftig var han ikke, og det var ingen af angriberne. Det er jo heller ikke så mærkeligt.

Til sidst begyndte det at blive lidt komisk, og fødderne gjorde efterhånden ondt. I hvert fald hos publikum. Cifrene er komplet misvisende, for det var personlige fejl i store mængder, som afgjorde det. Organiseret spil var der (så godt som) intet af. Spillerne kan bruge denne kamp, og den mod OB på lørdag, til at få fysisk form og hår på brystet, og så ikke meget mere. Og de skal på græs, før vi får set hvad de kan.

Det skal nu ikke holde Deres Udsendte væk fra KB’s baner. Brian Laudrups debut i FCK-trøjen og en helt ny plade med Psyched Up Janis! Og hjem til varm kaffe! Så kan man godt regne torsdag d. 28. januar for en af de bedre dage!

Fusionsnipserne