Fusionsnipserne - 2000, 4. årgang Mandag d. 17. juli, kl. 14:00  
- en uafhængig hjemmeside, der gennem nyheder, kampreferater og analyser søger at skabe debat om F.C. København og dansk fodbold.

Fusionsnipserne stopper

Efter mere end tre års arbejde, har Fusionsnipserne valgt at stoppe arbejdet med udgangen af 1999/2000 sæsonen.

Vores hjemmeside har siden vinterpausen ikke kunne levet op til de krav som andre, og ikke mindst vi selv, stiller til den. Af den grund har vi valgt at stoppe arbejdet.

Fusionsnipserne har i lang tid stået bag, hvad vi selv i al beskedenhed mener var en rigtig god uafhængig hjemmeside om fodbold. Vores side indeholdt debat og både rosende og kritiske artikler om FC København. Da vi startede var vi en af de eneste FCK sider på nettet, men nu er der kommet rigtig mange. Også klubben selv har opprioriteret informationen til fansne med både Løvetimen og FC Københavns nye hjemmeside.

Selvom vi stopper betyder det ikke at hjemmesiden lukkes. Der er vores håb, at man stadig vil benytte det store arkiv som efterhånden findes på siden.

Vi har selv mange minder fra de sidste 3 år, og vil her fremdrage nogle enkelte, der står for os som repræsentative for det arbejde vi har udført.

Igennem hele sin levetid har vi forsøgt at komme med optakter og referater til alle FCKs kampe. Det allerførste referat var fra Hvidovre-FCK "16.3.97: Hvidovre IF - FC København 0-2 (0-1)" en kold marts dag i 1997. En kamp der i øvrigt sjovt nok er nævnt i Benn Q. Holms glimrende Hafnia Punk.

En tilfældig optakt også fra 1997 til en kamp mod AaB "FC KØBENHAVN MOD AAB (08/08/97)". Optakterne har altid bestræbt sig på at have baggrund i en statistisk gennemgang af de tidligere opgør mod det hold vi skulle spille imod.

De første par år blev der tillige lavet en del spørgeundersøgelser om folks forhold til fodbold generelt og FCK især. Det udvalgte eksempel (http://www.fusionsnipserne.dk/gmlsp/gmlsp12.htm) var en undersøgelse om hvorfor man egentlig holder med et bestemt superligahold.

En række interviews er det også blevet til. Både med folk der har været i mange år i klubben og også med folk, der var der i ganske kort tid. Læs interviewet med Christian Andersen "Interview med Christian Andersen" og genopfrisk hans meninger om 3-5-2 og FF (flydende fodbold).

Vi har også nogle gange været så ubeskedne at fremkomme med vores egne syn på store begivenheder i klubben. Læs om

Til sidst er der en række ting vi bare "må" fremhæve af det vi har skrevet i de 3 seneste år. Noget fordi de er noget af det bedste, vi føler vi har skrevet og noget fordi det på en god måde repræsenterer de ting vi har skrevet.

Til slut vil vi gerne sige tak til vores mange læsere gennem de sidste tre år.

Fusionsnipserne

Kommentarer, bemærkninger eller andet kan sendes til: webmaster

.
Fusionsnipserne ses bedst med en skærmopløsning på 1024x768. Siderne bruger frames, JavaScript og Java.

Tryk på logoerne, hvis du vil læse mere om moderklubberne.

Ris og ros af hjemmesiden

Kommentarer, rettelser og forslag til Fusionsnipserne sendes til [email protected]
Fusionsnipserne. Denne side er en helt uafhængig fanside for F.C. København. Fusionsnipserne redigeres af et hold på otte personer, omfattende skrivende og internetkyndige FCK-fans. F.C. København eller F.C. København Fan Club kan ikke tages til indtægt for nogen meninger eller udsagn, der forekommer på denne side. Eftertryk er ifølge dansk lovgivning ikke tilladt uden skriftlig tilladelse fra Fusionsnipserne. Korte uddrag tillades dog (i lighed med regler gældende for dagspressen) med tydelig kildeangivelse (http://www.fusionsnipserne.dk).
Copyright © 1997-2000