2. Runde for Pokalvindere

Se også Jose Salas beskrivelse af Real Betis

DatoFC København mod: Resultat
23. oktoberI Sevilla: Real Betis 0-2
6. novemberI Parken: Real Betis 1-1

FC København ude med samlet 1-3

Kommentar til modstander:
2. Rundes modstander er hjemmehørende i den sydspanske by Sevilla, hovedby i provinsen Andalusien. Umiddelbart ligner det en fæl lodtrækning. Af de 16 tilbageværende hold må Real Betis absolut regnes som blandt favoritterne til at nå selve finalen i foråret '98. Kigger vi lidt nærmere på den kommende modstander, kan vi konstatere at Betis for øjeblikket ligger på 14. pladsen i den spanske liga. Efter 4 spillede runder har man kun samlet 5 points sammen. De hidtidige hjemmekampe er begge endt uafgjort, mens man ude har henholdsvis 1 sejr og 1 nederlag. Altså ikke voldsomt imponerende. Men spansk fodbold kræver respekt, de har en stærk liga dernede, fantastiske kulisser omkring kampene og en meget teknisk betonede spillestil. I Betis-truppen finder vi desuden to stjerneskud på den internationale scene. Kroaten Robert Jarni og nigerianske Finidi George. Endvidere kan meddeles af en tredje er på vej. Brasilianeren Denilson, som klubben har opkøbt i Sao Paolo fra næste sommer for den beskedne sum af 237 millioner danske kroner. (Jovist, det er verdensrekord for køb af en spiller!). Selvom Betis deltager som spansk pokalvinder, kan klubben ikke kalde sig pokalvinder på hjemmefronten. Man tabte nemlig finalen med 2-3 efter forlænget spilletid til FC Barcelona. Men den catalanske stolthed valgte som bekendt at deltage i den mere attraktive Champions League, så pladsen gik videre til taberne fra Betis. I 1. Runde eliminerede spanierne ungarnske Vasas Budapest. To gange 2-0. Og så behøver vi vel næppe at minde danske fodboldfans om den noget uhyggelige klang som bynavnet Sevilla vækker. Ak ja, adskillige danske fodboldneuroser, fra diverse VM- og EM-kvalifikationskampe, er blevet født netop dernede. Heldigvis er Real Betis' hjemmestadion - Estadio Benito Villamarin (47.500 pladser) - ikke identisk med landsholdets mareridtsbane. Den finder vi hos lokalrivalerne FC Sevilla, der iøvrigt betragtes som Sevilla's "første" hold. Forstået sådan, at de er "byens hold", mens Real Betis er de mindre populære opkomlinge. Men hvis vi siger, at de københavnske spillere går direkte fra armensk aske til den sydspanske ild, ja så underdriver vi næppe. For der bliver hedt dernede, med ca. 45.000 fanatiske Betis-tilhængere på nakken. Men lad os nu bevare optimismen på gutternes vegne, intet er umuligt. Heller ikke at slippe levende fra Sevilla. Og i Parken kan meget ske. Ihvert fald får FC København nu muligheden for at vise, hvor godt man står rustet i europæisk skala. Lad os bare kalde det manddomsprøven!

De andre kampe i 2. Runde:

1.kamp2.kampSamlet
Tromsø (Norge)Chelsea (England) 3-21-74-9
Germinal Ekeren (Belgien)VfB Stuttgart (Tyskland) 0-44-24-6
Lokomotiv Moskva (Rusland)Kocaelispor (Tyrkiet) 2-10-02-1
Shakhtor Donetsk (Ukraine)Vicenzia (Italien) 1-31-22-5
AEK Athen (Grækenland)Sturm Graz (Østrig) 2-00-12-1
Nice (Frankrig)Slavia Prag (Tjekkiet) 2-21-13-3
Primorje (Slovenien)Roda (Holland) 0-20-40-6

1. Runde for Pokalvindere

DatoFC København mod: Resultat
18/9I Parken: Ararat Jerevan 3-0
2/10I Jerevan: Ararat Jerevan 2-0

FC København videre med 5-0 samlet uden de store sværdslag

Kommentar til modstander:
Den armenske klub Ararat Jerevan er næppe et hold, der får klokkerne til at ringe i mange danske fodboldhjerner. Dog kan vi meddele, at klubben for øjeblikket lægger på 3.-pladsen i den armenske liga, ifølge Tipsbladets resultatservice. Selve kvalifikationen til 1. Runde af Europa Cuppen var en lidt mærkværdig affære. Holdet formåede nemlig at tabe begge opgør mod georgiske Dinamo Batumi, men endte alligevel som samlede vinder. Forklaringen er, at det georgiske hold fik frataget sin hjemmesejr på 4-2, da man havde benyttet en ulovlig spiller. Ararat fik en skrivebordssejr på 3-0 og kunne derfor også tillade sig at tabe hjemme med 0-2. Dem som sidder inde med en smule kendskab til fodbolden i det hedengangne Sovjetunionen, vil muligvis kunne huske Ararat Jerevan som et hold der i årrække var med i den bedste række. Uden dog at nærme sig fx. Dinamo Kiev-standard. Men armenerne var et af de provinshold, der til tider kunne drille storklubberne i Moskva - Spartak, CSKA og Torpedo. Efter opløsningen af Sovjetunionen har Armenien og hele Kaukasus-regionen været præget af borgerkrig. Sandsynligvis vil forholdene dernede ligne noget i retning af, hvad det danske landshold mødte i Sarajevo. Men Ararat bør være en meget overkommelig modstander for FC København. Som afslutning kan siges, at Jerevan er hovedstaden i Armenien. Fodboldklubben har sit navn efter et 5156 meter højt bjerg i det nærliggende Kaukasus, det selvsamme bjerg som Noah i bibelsk tid strandede på, med sin ark.

De andre kampe i 1. runde:

Holdene med rød skrift er seedet ligesom FC København og træder først ind i turneringen nu.

1.kamp2.kampSamlet
Hapoel Beersheba (Israel)Roda (Holland) 1-40-101-14
FK Zagreb (Kroatien)Tromsø (Norge) 3-22-45-6
Belshyna Bobrujsk (Hviderusland)Lokomotiv Moskva (Rusland) 1-20-31-5
Chelsea (England) Slovan Bratislava (Slovakiet)2-02-04-0
Nice (Frankrig) Kilmarnock (Skotland)3-11-14-2
Real Betis Sevilla (Spanien) Vasas Budapest (Ungarn)2-02-04-0
Vicenza (Italien) Legia Warshawa (Polen)2-01-13-1
AIK Stockholm (Sverige) Primorje (Slovenien)0-11-11-2
Kocaelispor (Tyrkiet) National Bukarest (Rumænien)2-01-03-0
Apoel Nicosia (Cypern)Sturm Graz (Østrig) 0-10-30-4
IBV Vestmannaeyjar (Island)VfB Stuttgart (Tyskland) 1-31-22-5
Boavista (Portugal) Shakhtor Donetsk (Ukraine)2-31-13-4
Germinal Ekeren (Belgien) Røde Stjerne Beograd (Jugoslavien)3-21-14-3
AEK Athen (Grækenland) Dinaburg Daugavpils (Letland)5-04-29-2
Slavia Prag (Tjekkiet) Luzern (Schweiz)4-22-06-2

Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.