Der var mange, ja endog rigtig mange, der hævede ét øjenbryn da det kom frem tidligere på året, at Kurt Thyboe var ved at lægge sidste hånd på en bog om F.C. København. En af bekymringerne lød på, at efter at manden havde skrevet det ultimative hvidvaskende heltekvad om vores rivaler fra Vestegnen var det som nødvendigvis måtte komme om FCK en nedslagtning. Specielt når man hørte, at bogens navn skulle være Den umulige drøm.
Men det skal Thyboe have: der er bestemt ikke tale om en tilsvining af vores klub. Overhovedet ikke. Specielt Flemming Østergaard bliver tværtimod nærmest kanoniseret. Og enhver spiller der nogensinde har trukket en FCK-trøje på bliver gjort til en helt.
Ser I, Thyboe ser helte overalt og fortæller om dem. Han vil rask væk fortælle, at han ikke er en journalist som så, men en storyteller. Derfor er han som skabt til f.eks. at præsentere Mogens Palles boksegallaer. Efter at endnu en Stald Palle-bokser har smadret et importeret ringvrag under skandaløse omstændigheder, eller er blevet tildelt en dybt uretfærdig pointsejr, vil han uden blusel præsentere denne som en ægte helt.
Det er den machoverden, han lever i. Og det er en verden hvor følelser og ikke facts er vigtige, og samtidig en yderst sentimental verden. Det burde ikke være en overraskelse, at det er Thyboe som har skrevet teksten til dansktopsangeren Peter Bellis superklæge hit ’Ingen regning’. Han virker som et godt menneske og en flink fyr, og han indrømmer ligeud, at han ikke har tænkt sig at skrive bøger for at få nogen ned med nakken. Men at forfatteren er et venligt menneske gør ikke hans bog god, desværre. Og Den umulige drøm er ikke en god bog. Den er en meget sløj bog.
Stilen
Det er langt hen ad vejen en stilkarakter. Jeg kan ikke tåle stilen, den stil som Thyboe har rendyrket gennem utallige bøger og artikler, og som kendetegnes med de tre prikker … og med udråbstegn! Og indrykninger, og små, korte, letlæste sætninger og fyndord. Samt med ’ord’ som charme-chok-champagne-gok, raffi-snu og tjim-da-de-gong, og med så mange amerikansk-engelske låneord, at når Thyboe kommenterer i TV kommer man til at tænke på wrestling-fænomenet Asbjørn Riis.
Måske er jeg bare en af de ’intellektuelle svansehjerner’ som Thyboe henviser til for at fremhæve sin machismo, men jeg foretrækker når sportsjournalisme har bare en overfladisk sammenhæng med fakta og ikke er proppet med ord som kun en femårig ville bruge. I Løvetimen for nylig mente Thyboe, at de danske journalister er fulde af bullshit, når de ikke giver los for deres følelser efter en kamp som den mod Italien. Men hvis nogen kan fylde en tekst med bullshit er det Thyboe. Skærer man ordgejlet væk har man en tynd bog.
Check f.eks. dette afsnit om Michael Stensgaard:
[afsnit af teksten nederst s. 177 fra Michael Stensgaard ver dømt osv. + øverst s. 178 ned til Og han kom tilbage. (må kunne formindskes med den kæmpestore font bogen bruger)]
Jeg synes Stensgaard er fantastisk. At han kommer tilbage er imponerende. Men han er fodboldspiller, for pokker. Han er målmand. Målmænd bliver ikke inspireret af Satan selv, med enkelte mulige undtagelser.
Hjælp fra vennerne
Mærkeligt nok ville bogen blive meget tyndere, hvis man skar det bort, som Thyboe har ladet andre skrive for sig. For bullshit eller ej, så er flere kapitler kogt op på at Thyboe har fundet de avisledere som en aktuel begivenhed har affødt. Tit skrevet ned på den måde, at man dårligt kan se hvad der er Thyboes tekst og hvad der er citat, og det er da en temmelig uholdbar måde at skrive en bog på. Hvad mere er, Thyboe omskriver endda rask væk det han citerer. På den måde bliver kunne til ku’, og tager til ta’r, og hver eneste sætning rykkes ind på siden så hele molevitten ligner noget han selv har skrevet. Slattent arbejde.
Samtidig lever genbrugstanken også vel, når det gælder om at beskrive gamle begivenheder. Derfor kan Thyboe præsentere gennemgang af gamle kampe og give os et interview med Palle Petersen – simpelthen ved at grave ned i arkivet og finde hvad han selv skrev for Ekstra Bladet inden han flyttede til Barcelona for en del år siden.
Andre artikler, som nogle om FCK’s pengeproblemer for fem år siden og en meget løst forbundet historie om Europaligaen, kunne slet ikke være skrevet uden direkte forlæg fra hhv. Jakob Kvist og Nicolai Kampmann. Det er da ikke deres skriveevner, man køber bogen for?!
Fuld af sjuskefejl
Samme Kvist omtales på omslaget som "Min ven, den evigt strejfende reporter Jacob Kvist". Mange andre navne er stavet forkert, men han er dog den eneste af Thyboes venner. Vi møder ligeledes Karsten Åbrink, Michael Steensgaard, Kjeld Christensen, Todi Jönsson, Todi Jonsson, Borussia Moenchen Gladbach, Torben Pichnik, Jørn Uldbjerg, Tørn Uldbjerg og Edith Piaff! Og såmænd også Nicolaj Steen Møller.
Et citat fra crooneren Charles Aznavour gentages tit, bl.a. som "Yesterday when I was young … the taste of life was sweet, like salt upon my tongue", hvilket enhver kan se er noget sludder. Et andet sangcitat er "Did you ever know that you’re my hero", som skulle komme fra en sang ved navn "HERO", som Whitney Houston sang til Muhammad Alis fødselsdag. Det lyder nu mere som ’Wind Beneath My Wings’ fra filmen ’Beaches’, en film så sjasksentimental at den lige må være noget for Thyboe.
Thyboe henviser til et interview med Goldbæk, hvor han fortæller om sit mål på Stamford Bridge: " " – Så stoppede jeg bolden lidt, så den ikke løb fra mig, og så huggede jeg, mens jeg koncentrerede mig om at holde bolden nede … så den ikke sku’ flyve over overliggeren". Hvor pokker har han det interview fra? Enten er Thyboe eller Goldbæk forvirret, for enhver af os ved udmærket at han smadrede til den første gang.
Samme Goldbæk står der dette om: "Det er med en vis cool stil, Goldbæk i Chelsea bærer Brian Laudrups gamle trøje … nummer ti!" Og om FCK-fans: ""Hva’ får pikken op og stå? Det gør FCK …!" – Fan-brøl når det hele swinger i Parken."
Sjusket bog, og forældet ovenikøbet
En garvet storyteller vil med nogen ret sige, at det kun er indædte FCK-fans der bemærker den slags, og at bogen er ment for et bredt publikum der er interesserede i den spændende historie om den problemfyldte storklub. Muligvis, men FCK’s hardcorefans er vel stadig en indlysende målgruppe, og så er det mindre heldigt at de skriger af grin når man læser sådan nogle passager op for dem.
Det vidner om at bogen er sjasket hurtigt sammen. Og får en til at undres over at den har været så længe i støbeskeen. Alene at der ikke har været en FCK-kyndig inde over og rette navne forbløffer. Og at der ikke har været redigeret så meget, at man kan slippe for de mange gentagelser bogen rummer. Som når der med få siders mellemrum henvises to gange til den "ellers så flegmatiske Steen Ankerdal" – jaja – og til Laudruptrøjerne, tilråbene i Brøndby osv. osv.
Og når det fremhæves, at Stensgaard spiller i Southampton, kan man konstatere at bogens hyldeliv allerede endte længe inden den udkom. Han kom allerede tilbage i juni i år.
Nogen kunne så også have prikket Thyboe på skulderen og sagt, at bogen ville blive bedre ved at have bare en nogenlunde sammenhængende struktur. Kronologi er der ingen af, og artikler zigzagger ind mellem hinanden på kryds og tværs. Når der ikke dukker helt tilfældigt udvalgte spillerportrætter op – f.eks. af Ivan Nielsen der var strålende, men dog kun spillede en sæson i FCK, hvor han hele tiden blev skadet. Der indledes med en omtale af en gammel målmand ved navn ’Usse’, som virkede som en fin fyr, men hvis sammenhæng med noget som helst ikke forklares. Kapitlet ’Arven fra KB’ består af et interview med Niels-Christian Holmstrøm, men det er ikke kommet med, at samme Holmstrøm 1. juli tiltrådte som sportsdirektør. Denne storyteller vil efter få minutters fortælling stå med nogle meget forvirrede lyttere, hvis opmærksomhed begynder at vandre.
Langt fra handlingen
Et andet problem er, at intet tyder på at Thyboe har været på et superligastadion siden 1993. Han kender alt til tilråbene i Brøndby mod Brian, for han kan fejlcitere dem på samme måde som det blev gjort i Ekstra Bladet. Men når det gælder modtagelsen i resten af landet er det nævnt i en bisætning fra et aviscitat – og det var jo det det handlede om, ikke? Hans forsvar for Brian er sikkert galant ment – men at tanken ikke samtidig bare strejfer ham, at hans holdkammerater eller hans fans kunne føle sig svigtet, er forbløffende. Måske af samme grund – eller gammelt venskab – nævner Thyboe, at Østergaard mener at artiklen om FCK-aktien i Penge & Privatøkonomi i 1997 er ’plantet’, men han nævner ikke at Per Bjerregaard faktisk lå bag den artikel.
Samtidig er det hverken de gamle kampe eller det ellers tit omtalte forår, som man kan høre om. Man leder forgæves efter omtale af pokaltriumferne, men pludselig kommer en kamp-for-kamp-omtale af 97-98-sæsonen, som tyder på at Thyboe har købt en video til en halvtredser i Shoppen. Han bruger side op og ned på The Young Guns, men overser helt at Claus Nielsen og David Nielsen var både yngre og bedre end de fleste i foråret.
Og når han kommer til kapitlet om FCK’s fans begynder og ender hans research med et interview, undertegnede gav til Henrik Vesterberg i Politiken i marts. Jeg er smigret over at være citeret, ovenikøbet også i pressematerialet, specielt efter at have fyret en masse flabede citater af, men hvor det dog undrer mig at han kan læse om Brølet uden at ringe 35 43 23 43 og få Bente til at sende ham alle de gamle numre ned til Barcelona.
Deep Throat
Mest komisk af alt er hans brug af en insiderkilde ved navn Deep Throat! Det samme navn gav Woodward og Bernstein deres kilde, da de afslørede Watergateskandalen for Washington Post. At sige, at Thyboe skyder spurve med kanoner ved at bruge denne kilde og give ham det navn er en underdrivelse. Faktisk siger Deep Throat så lidt og lyder så meget som Thyboe, at det er helt nærliggende at tro, at han ikke eksisterer og blot er Thyboes indre stemme, imaginære ven el. lign.
Så mit råd må være: lad være med at bruge 200,- på dette miskmask af en bog. Du er 100 gange bedre stillet ved at læse FCKrøniken på www.fusionsnipserne.dk af Jan E. Hansen og Kaare Johnsen, dedikerede folk som ved hvad de taler om og ikke blender æteren med gas. Og så må vi vente til den første definitive bog om FCK kommer engang.
Kurt Thyboe: FCK – på evig jagt efter den umulige drøm.
Borgen, 248 sider.
Kr. 199,-
Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999