F.C. København videre til Dong Cup-finalen med sammenlagt 1-0
4.207 tilskuere
F.C. København stillede med følgende hold:
Kihlstedt, Antonelius, Svensson, Albrechtsen, Christiansen, Lønstrup (Fredgaard 74), Poulsen, Mykland, Røll, Zuma og Møller.
Man ved bare, at man er kommet til sidste revle, når de ulovligt parkerede biler befinder sig på boldklubbens sandbane. Og man ved med sikkerhed, at man ikke er på Sjælland, når der viftes med svenske flag på lægterne.
Sådan var der meget, der var meget lidt indviklet op til onsdagens semifinale i Dong Cup, hvor F.C. København havde en spinkel, men taktisk værdifuld etmåls-føring med i bagagen fra den første kamp.
Der findes næppe kampe, hvor målsætningen er mere simpel end semifinaler. Det handler om at komme i finalen. Og ikke andet.
Kampen i Esbjerg gav endnu et bekræftende FCK-svar på, at fodboldkampe faktisk kan vindes på taktikbordet. Eller i hvert fald kan der udtænkes en strategi, der med det rigtige spillermateriale kan optimere gevinstmulighederne ganske betydeligt. Tidligere på sæsonen så man noget lignende i Amsterdam, hvor en genial taktik lagde grunden til F.C. Københavns hidtil flotteste internationale triumf mod Ajax, og i går fik man endnu et eksempel på Backes fornemmelse for fodboldstrategi.
Både Hans Backe og Viggo Jensen havde lagt en taktik, der tog udgangspunkt i, at F.C. København formentlig ville være i finalen, hvis holdet scorede et enkelt mål på udebane.
I forlængelse heraf havde Viggo Jensen valgt at ofre topscorer Henrik Nielsen og kreatøren Simon Karkov til fordel for mere defensivt orienterede og løbestærke spillere. I modsatte ende havde Hans Backe råd til både at bringe disciplinerede anfører, Christian Lønstrup, tættere på den optimale kampform og spare Todi Jönssons traditionelt sårbare bentøj til det forestående hårde program.
F.C. København var faktisk tæt på at lukke kampen allerede i det 4. minut, hvor Zuma sled sig fri af opdækningen, men desværre overplacerede han sin afslutning fra fri position. Et par minutter efter så vestjydernes Lars Jakobsen for anden gang på syv minutter ud til at være overmatchet, da Zuma med et par fikse kropsfinter på fem meter efterlod ham halsende et par meter efter. Desværre lå sydafrikanerens indlæg for tæt på Martin S. Jensen i Esbjerg-målet.
Efter et kvarter præsterede Peter Møller det, der senere skulle vise sig at blive kampens bedste forsøg, da han resolut drejede rundt og trykkede af med venstrebenet fra cirka tyve meter. Fra tribunen så det ud til, at bolden ramte overliggeren.
F.C. København tegnede sig for yderligere et par halvfarlige situationer med Zuma i centrum. Først efter lidt over en halv time, hvor han næsten kom fri efter en mislykket tilbagelægning, og igen fem minutter før pauseteen, hvor han sled Esbjergs midterforsvar op med et langt hurtigt ryk, inden han spillede Peter Møller i højre side af straffesparksfeltet. Desværre var Zuma nået i offside-position, da Møller returnerede bolden.
Esbjerg fastholdt den gode organisation, men var omvendt på intet tidspunkt i første halvleg i nærheden af at true Magnus Kihlstedts mål. Endnu engang imponerede de fire i forsvaret med indbyrdes forståelse, boldsikkerhed og konsekvens.
Foran muren udkæmpede Mykland & Poulsen endnu en halvleg i deres private ”hvem kan løbe flest maraton på 90 minutter”, mens de resterende loyalt udfyldte deres roller i Backe’s drejebog over en optimalt gennemført semifinale.
Selv mindede Backe mest af alt om en rutineret pokerspiller med en solid hånd, som han sad roligt på bænken og så spillet lukke sig som forventet. Ganske kendetegnede for kampen var Viggo Jensen formentlig den Esbjerg-mand, der havde mest boldkontakt i de første 45 minutter, hvor han konstant agerede bolddreng ved indkast.
2. halvleg blev sværere for F.C. København. På deres udsendtes blok er således noteret 14 hændelser. De fire var advarsler med to til hver hold, og de ni var mindre end kvarte chancer – herunder syv til Esbjerg og en til henholdsvis Møller og Zuma. Den 14. var en rask lille ordveksling mellem FCKs medicinske stab og Esbjergs cheftræner. Niveauet vil ikke berige nogle med mere end syv års skolegang.
Da Claus Bo Larsen fløjtede den lige kamp af kunne man konstatere, at aftenens tema havde været kontrol, og at F.C. København nu også behersker denne vigtige egenskab. Bedst til disciplinen var denne aften spillere som Albrectsen, Svensson, Antonelius og Poulsen ligesom Zuma og Møller deltog med flid og spilbegavelse i arbejdsindsatsen oppe foran.
Kontrol var der imidlertid ikke meget af hos den bælgøjede ungersvend, der havde taget opstilling uden for spillernes omklædningsrum og råbte trusler mod alt og alle. Han blev dog
”afvæbnet” af Kaptajn Lønstrup, der smilende opfordrede herren til at komme hjem i seng. Dér vil han formentlig vågne op i morgen med tømmermænd, mens F.C. Københavnske fans kan slå øjnene op med bevidstheden om, at der er fest i PARKEN på Kristi Himmelfarts dag den 9. maj.
Det blev en kamp, der i bogstavelig forstand startede som den sluttede. Størst udvikling var der i tilskuertallet, som undervejs blev reduceret med 500. En oplysning, der alene viderebringes som en speciel service for Ekstra Bladets tal- og tilskuerekspert…