0-1, Todi Jönsson (21)
0-2, Thomas Røll (25)
0-3, Thomas Røll (65)
6.559 tilskuere
F.C. København stillede med følgende hold:
Kihlstedt, Antonelius, Svensson, Albrechtsen, Christiansen (Zivkovic), Fredgaard, Poulsen, Mykland, Røll, Møller (Bisgaard) og Jönsson (Asvetia).
Der var tre slags mennesker på Lyngby Stadion i dag. De, der fik penge for det. De, der betalte. Og så Lyngbys amatører. De sidste så mest tilfredse ud efter dagens kamp.
Det tegnede ellers godt med en rutineret dommer og et par linievogtere, som man ikke kendte navnene på. Da der som oftest er en ikke særlig behagelig grund til, at man kender en linievogters navn, var det jo et glimrende udgangspunkt. Og det fortsatte i de første ti minutter med et par rigtigt pæne, men misbrugte chancer til henholdsvis Peter Møller og Thomas Røll.
Efter 18 minutter satte Fredgaard et frispark i sidenettet, og tre minutter senere slap Todi Jönsson fri alene med Søren Byskov I Lyngby-målet. Chancen var stor, men mindre end den Todi fik konverteret til et selvmål i PARKEN i søndags, og man nåede næsten et deja vue, inder færingen lagde bolden i netmaskerne meget, meget tæt på målmanden. Målet blev indledningen til de bedste syv minutter i kampen.
Umiddelbart efter afsluttede Todi Jönsson et mønsterangreb med en flot flugter, hvor Søren Byskov desværre valgte at dokumentere, at han har klasse til mere end den Danmarksserie, der venter de godt kæmpende Lyngby-folk efter sommeren.
Derefter blev Røll spillet fri i højresiden, men fra en lidt spids vinkel afsluttede han lige på målmanden. I det 25. minut fik Røll igen chancen foran mål og efter solidt arbejde af en liggende Møller. Røll svigtede ikke og satte med en elegant venstre fod bolden høj og sikkert i målet.
De syv gode minutter blev afsluttet af et glimrende angreb, hvor Tomas Antonelius sparkede for dybt i bolden og dermed missede det såkaldt "friläge".
Det skulle blive til yderligere to FCK-chancer i en 1. halvleg, der grundigt dokumenterede klasseforskellen, men også vidnede om, at fodbold vindes lige så meget mellem ørerne som på banen. Således virkede både Fredgaard og Møller i mentalt bakgear, da de fik store chancer i de døende minutter af 1. halvleg. Fredgaard ramte målmanden og Møller ingenting.
Om 2. halvleg føler referenten sig fristet til at omskrive en kendt litteraturanmelder, der udbrød: Anmelde denne bog ? Det skulle da være til politiet.
Den opmærksomme læser har sikkert gættet, at kvaliteten i de sidste 45 minutter var uværdig i forhold til en kamp i den bedste danske række. Det var som om, at gnisten var fulgt med FC Midtjyllands træner, Ove Petersen, fra Lyngby til Brøndby.
De mange fans fra F.C. København gav sig da også tid til at råbe "John Wayne" efter en repræsentant fra ordensmagten, der tog det på samme tilbagelænede måde, som F.C. Københavnerne styrede begivenhederne på banen.
Den manglende koncentration var udbredt, og rent håndværksmæssigt var det alene Kihlstedt, Mykland og Poulsen, der kunne være indsatsen bekendt. Spillemæssigt var der stort set intet at skrive hjem om.
Et Lyngby-forsøg på overliggeren vækkede kortvarigt løverne, og på et elegant gennemført angreb i højre side gled Antonelius fri og spillede koldblodigt fladt til Røll, der ikke havde problemer med at sætte klatten i netmaskerne for anden gang i en kamp, hvor han ellers var meter fra vanlig standard.
De sidste 24 minutter blev en slags absurd slowfox, hvor man hvert øjeblik sad og frygtede, at Poul Erik Andersson ville dukke op i kanten af billedet. Så galt gik det dog ikke.
Hverken Todi Jönssons hæderlige afslutning langs jorden, som Byskov endnu engang reddede flot eller Fredgaards næsen-friløber kunne imidlertid slette indtrykket af en kamp lige til glemmebogen.
Dagens smukkeste præstation stod de mange hvide fans for ved at applaudere stadionspeakeren, da han ønskede på gensyn på Lyngby Stadion om nogle år. Det var klasse.
Ellers var dagens tema på Lyngby Stadion ansvar. Eller snarere manglen på samme. På banen havde F.C. København's spillere vanskeligt ved at tage det nødvendige ansvar og i kulisserne stod flere af de personer, der havde ansvaret for, at en kamp i SAS-ligaen foregik med deltagelsen af seriespillere.
Det var i sandhed en mærkelig dag i Lyngby, hvor de, der kunne, ikke ville, og de, der ville, ikke kunne....