Hvilken herlig fodboldaften i PARKEN. F.C. København mødte århusianske AGF, og dominerede kampen fra start til slut.

Fra første fløjt satte F.C. Københavns stærke midtbane sig på kampen. De tre kreatører på den centrale midt, Lønstrup, Poulsen og Røll, var alle i hopla i aftenens kamp. På kanterne var Morten Bisgaard og Carsten Fredgaard aggressive og fik smidt en del bolde ind over.

Bagude var det den stærke fire-back-kæde med Rytter, Madsen, Laursen og Niclas tilbage i sit sande jeg. Magnus Kihlstedt har ikke meget og lave, og det der var tog han med stor sikkerhed.

Thomas Røll headede FCK foran på et glimrende indlæg fra Morten Bisgaard. Fuldt fortjent, da blandt andet Røll burde have scoret på en af de store chancer der havde været tidligere i kampen.

Efter de første 45 minutter kunne man kun være tilfreds. FCK havde haft spillet. Holdt AGF fra chancer, og selv scoret på en enkelt.

Anden halvleg startede med en lidt mere tændt AGF-hold. Det udartede sig dog ikke i noget anden end et par lange stikninger der løb ud over baglinien eller havnede hos Kihlstedt i målet.

I stedet leverede Zuma og Bisgaard et rigtigt flot mål for de 8000 fremmødte tilskuere. Med en aflevering fra Zuma over sit eget hoved indtil Bisgaard der køligt placerede bolden i det ene hjørne, kronede begge spillere en flot indsats.

Lidt senere viste Thomas Røll sin hurtighed, da han spurtede en bold op, snød en forsvarsspillere, og scorede fra en meget spids vinkel, hvilket nok snød Erik Boye i AGFs mål.

3-0 sluttede kampen. Den kunne dog have blevet noget større, hvis mulighederne var blevet udnyttet. Det er dog underordnet, når man ser hvor flot en holdpræstation F.C. København leverede. Hans Backe har formået at sætte sit tydelige præg på holdet, og hvis dette er hvad han kan udrette efter seks kampe i spidsen, ja så glæder man sig rigtig meget til sommeren igen indfinder sig i Danmark…